Lykkesholm og Foersom

Christen Foersom Kilde: Wikipedia

 H.C. Andersen på Lykkesholm 1836

I brevet til Edvard Collin den 19. juli 1836 skriver H.C. Andersen at han på Lykkesholm var ved at blive fed, men han følte sig vel, i de store sale, ved den gode mad og ved den rige natur. Der var mange udflugter og på Ørbælunde kunne deres søsters digter Bulver ikke have fået en mere smigrende behandling end Andersen fik. Hans skål blev først udbragt: Danmarks Andersen, som hæd­rer vor gamle borg med sin nærværelse!«. Andersen følte sig ærlig talt lidt flov ved den særdeles komplimenteren.

Skuespiller Foersom

Imidlertid var der mange gæster til Lykkesholm og en af dem som blev, var skuespiller Foersom fra Odense. Han er god­modig, men såre rå! tænk! Ved middagsbordet hvor der var vist mennesker og halvdelen damer, gjorde han med et lommetørklæde og sine fingre en figur, som forestillede en med bare lår og præsenterede den. Det eneste Komiske var, at en af damerne, som ikke så godt, tog lorgnetten frem for at beskue hvad det egentligt var.

En morgen kom­mer Andersen ind på sit værelse og der står Foersom ganske rolig og bruger hans tandbørste. »Generer Dem ikke!« sagde Andersen, »men hvor gider De bruge en andens tandbørste?« »O,« svarer han, »det bryder jeg mig s’gud ikke om, De fejler jo ikke noget!«–Da han var borte, kom da straks min gode tandbørste ud af vinduet,  skønt jeg siden maatte være nogle dage uden tandbørste, men jeg ville ikke have den til min mund. Foer­soms hele råhed kedede Andersen og han begyndte da at længes efter Odense. De rejste da til marked……

H.C. Andersens gamle tandbørste med navn indgraveret. Set på Rosenborg. Foto: Lars Bjørnsten 2005

H.C. Andersens gamle tandbørste med navn indgraveret. Set på Rosenborg i København. Foto: Lars Bjørnsten 2005

Om skuespilleren Foersom ( fra Wikipedia)

Christen Martin Foersom (7. august 1794 – 2. december 1850) var en dansk skuespiller. Han var søn af Peter Christian Foersom, der var komponist og organist i Odense, og bror til Frederik Foersom, der også var organist og komponist. Christen Foersom startede sin karriere som skriver på amtmandens kontor i Odense, men røbede tidlig sin lyst og sine evner til at spille komedie. På anbefaling af prins Christian, den senere kong Christian 8., debuterede han d. 7. december 1821 på Det Kongelige Teater og fik øjeblikkelig succes.

Han havde efter sigende ikke nogen karakteristisk fremtræden, men kunne maskere sig og ændre skikkelse til næsten hvilken som helst rolle. Hans stemme var usædvanlig dyb og kraftfuld og gjorde også fyldest i komiske sangroller i tidens mange syngestykker og vaudeviller.  De gribende og højtidelige roller var han dog ikke så god til, hvorimod hans mange roller som tidens typiske borger var taget lige på kornet. I bedsteborgerens glansperiode kunne Foersom afsløre alle de komiske, hykleriske eller godmodige sider hos borgerskabets herrer. Dramatikere som Johan Ludvig Heiberg, Henrik Hertz og Thomas Overskou lod sig inspirere af ham og han af dem.