“Doctors Boder” i Odense 2013

doctors-boder-odense

 “Doctors Boder” i Odense.  Foto Lars Bjørnsten Odense 2013

 Over Munkegangen der fører ind til Hospitalskirken havde “Doctors Boder” til huse. Det er bygningen midt og til venstre på 1. sal. Bemærk døren til Munkegangen og til Hospitalskirken. Det var her H.C. Andersens moder boede de sidste år hun levede. Han besøgte hende her, da han kom til Odense i sommeren 1832 og det bragte han i  slet humør.

Den 2. juli 1832 ankom han til Odense og han følte sig i dårligt humør, hvilket er kommet til udtryk i de breve han skrev. Forklaringen på det dårlige humør er sandsynligvis at han aflagde moderen et besøg i Doctors Boder og så den elendighed, hun levede i. Moderen var forfalden til druk. H.C. Andersen havde ellers prøvet at hjælpe hende gennem venner, der bragte hende mad fra bespisningsanstalten , men det var hun ikke tilfreds med og ville hellere havde penge udbetalt, men det ville H.C. Andersen ikke være med til, da han så vidste at pengene blev brugt til brændevin. Det gik ned ad bakke for moderen og det blev sidste gang han så hende inden hun døde året efter. H.C. Andersen fik det at vide over to måneder efter hendes død, da han befandt sig i Italien. I sin dagbog har H.C. Andersen skrevet “Gud, jeg takker dig! Nu har hun ende på sin nød, som jeg ikke kunne lindre”.

lb