H.C. Andersen og Herregården Lykkesholm
Den store brevsamling, der indeholder bl.a. H.C. Andersens breve og andre breve til ham er en vigtig kilde for eftertiden til belysningen af H.C. Andersen som person og hans laden og gøren. Denne side og de efterfølgende bygger på disse brevoplysninger. Jeg har udvalgt dele af breve , der fortæller om Lykkesholm og om hans ophold her.
1832
Den 29. juni 1830 skriver han til Edvard Collin, at så snart vejret bliver bedre vil tage til Fyn herunder herresædet Lykkesholm og det glæder han sig til. Dette skete dog i lige med det samme, og først i juli 1832 skriver han til Henriette Wulff at han i morgen tidlig gør jeg en tur til en herregård »Lykkesholm« ved Svendborg, det skal – mirabile dictu – ligne Schweiz, siger man og han slutter deraf at der ikke er ganske fladt. Dette er Andersens første ophold på Lykkesholm og det starter den 17. juli 1832 og slutter i begyndelsen af august 1832.
Den 2. august 1832 skriver Andersen til Signe Læssøe om opholdet, at han har været meget omkring her i landet, fra herregård til herregård, dog har jeg ikke været vel, skønt jeg ikke var syg. På Lykkesholm gjorde man næsten for meget af mig, lod mig få alt hvad jeg kom til at ytre ønske om. Sov i det ældste gemak, hvor Kai Lykke havde slumret, havde en lang gang med gamle malerier udenfor og vindebroen tæt under vinduet. Den unge fru Lindegaard bad mig særdeles meget om at hilse Dem.
I senere breve fra august 1832 bemærker han om opholdet, at de proppede ham med alt hvad han pegede , så jeg ordentlig blev syg… samtidig med at de aflurede ham i forhold til hans ønsker, men at det satte ham i en stemning hvor han følte, hvor lidt jeg dog er…. Der er ingentvivl om at Andersen har nydt at blive opvartet på alle måder, så derfor vender han tilbage til Lykkesholm i 1835.
1835
I perioden 27. juni – 15. juli 1835 er H.C. Andersen igen på Lykkesholm, hvor Andersen i et brev til Edvard Collin giver udtryk for, at han savner Edvard Collins nærhed “Gid jeg havde Dem hos mig, kun et Døgn, hvor megen Glæde vilde det ikke være mig”, men Andersen skriver, at det det skulle være her på det romantiske Lykkesholm, det smukkeste sted jeg kender i Fyn, hvor man spiser ganske fortræffelig, og kan få vin og sød fløde så meget man ønsker. Andersen fortsætter “Ja De vilde vel rigtignok ikke more Dem saagodt, en heel Dag i mit Selskab, som De kan det med Constantin, Wanscher etc.; dog da jeg, som Egoist seer meest paa min egen Fornøielse, ønsker jeg Dem hos mig.” Man er ikke i tvivl om, at det er et stort og velmenende ønske H.C. Andersen har.
H.C. Andersen fortsætter brevet med en beskrivelse af Lykkesholm: Det er Kai Lykkes stamhus jeg er på. Den ene fløj er ganske antik endnu, med dybe voldgrave, hvælvede lofter og vævede tapeter. Jeg har fået det interessanteste værelse, i et af de store tårne, en bred gammeldags topseng med røde damask gardiner, hele Olympen er vævet i tapeterne, og over kaminen er hugget Kai Lykkes våben. Spøgelser er der også på Lykkesholm. Folk på stedet tror det, men han har ikke selv oplevet det, selvom han er opmærksom på det. Er der spøgelser, håber han, at de har fået den fornuft i en anden verden, at de ikke viser sig for gemytter, der har så levende fantasi, at den kunne slå ihjel ved en sådan lejlighed.
På den gang hvor H.C. Andersens værelse er der ophængt adelige, stive portrætter, der se noget skumle ud. I forgårs fik andersen den ide’ at bløde en klud op og vaske, netop øjnene på dem allesammen, og han skriver “De skulde have seet hvor de gloede”. En af frøkenerne, som ikke vidste deraf og pludselig så på dem, blev ganske forskrækket. På Lykkesholm har H.C. Andersen den dejligste have med terrasser, som står i forbindelse med skoven og en stor sø strækker sig lige op under hans vinduer. Andersen roer daglig omkring og synger Baccarolen af Maria.
Den gamle Fru Lindegaard, som ejer gården, er en elskværdig og særdeles gæstfri kone. Frøken Ramsharteren er hendes beslægtede og af disse blev Andersen inviteret ud. H.C. Andersen ville kun have blevet et par dage på Lykkesholm, men den smukke egn, den søde fløde, meloner og jordbær, gjorte et stort indtryk på hans sanser, og da man ret meget bad Andersen blive, er han der nu på 10de dag.
Andersen skriver i brevet at hangerne vil have Edvard til at fortælle Fru Drevsen, at damerne på Lykkesholm sværmer for ham, som hun for Bulver, og så det er naturligt, de kæledægge for mig. På Lykkesholm forguder de Improvisatoren, og alt hvad han siger finder de fortræffeligt, alt hvad han ytrer lyst til får han. Desuden spørger de ham om hvilke retter han vil have til middag og om han vil ud og køre ture. H.C. Andersen skriver at “Det er første Gang jeg ret har følt Behageligheden af at være Digter.– Af andre Fremmede er her een af den 2den Aprils Helte, den gamle Excellense Ritsbrith og af unge Piger, en Jomf: Hansen fra Odense, som er ret smuk, (hun skal være forlovet med Mortier de Fontane.).”
I skoven ved Lykkesholm skal Andersen vælge sig et træ, hvor der skal sættes et vers til erindring om ham. Den eneste skyggeside derude for ham er de slemme tyre. De har stanget flere, hvilket skal være højst ubehageligt. På herregården er der livligt , da de har besøg fra de adelige nabogodser hvert øjeblik. Andersen arbejder og nu er omtrent halvdelen af 2 akt af hansvaudeville: »Skilles og mødes« er nu færdig. “Den er unægtelig, det Bedste (og vistnok det eneste Gode af) dramatiske jeg har skrevet” skriver han i brevet. I perioden den 15. juli 1835 – 30 juli 1835 tager han ophold i Odense hos familien Hanck på Tolderlund.
Den 30. juli 1835 tager H.C. Andersen igen ophold på Lykkesholm og bliver der til den 8. august, hvorefter han rejser til Sorø. I juli 1835 skriver H.C. Andersen igen til Edvard Collin om at opholdet på Lykkesholm blev længere end bestemt og at man ønskede at beholde ham og flattere digteren og gav mennesket den bedste mad, vin og fløde og Andersen sig overtale til et ophold på 17 Dage. Man søgte at skræmme helten (Andersen) derude. Satte en lebendig hane under hans seng, fyldte oldenborg i kræmmer-huse, som hæftedes på omhængene, lagde ærter i sengen etc. etc., men han opdagede alt, og var ædelmodig med ikke at hævne sig. Rigtignok havde han den beslutning at lægge sig selv, som et spøgelse i en af de i unge damers seng (de havde lagt en kvindelig dukke i min), men han betænkte sig og Andersen frygtede for at blive for nærgående. Den gamle frue, som jeg betroede mig til derom, syntes også at have betænkeligheder. Dagen før Sanct Knuds Marked i Odense forlod han Lykkesholm og kom til Odense.
At vejret ikke er det bedste og at han lever godt fremgår at H.C. Andersens brev fra 5. august 1835 til B.S. Ingemann at han lever af kærnemælk og rødgrød her på Lykkesholm, men den danske sommer er lumpen, kold og kysser bestemt engang livet af mig. Min tanke er endnu i bella Italia, hos Lara og de smukke marmorguder.
Lars Bjørnsten Odense
Kilder: sdu.dk brevbase