Den danske deltagelse i EXPO 2010 Shanghai

Fakta om den danske deltagelse i EXPO 2010 Shanghai

  • Det samlede besøgstal på den danske pavillon nåede ved afslutningen af EXPO 2010 op på 5.585.855. Forventningen var 3 millioner gæster.

  • Cirka 30.000 mennesker besøgte hver dag den danske pavillon i løbet af de 184 dage.

  • Den samlede presseomtale af den danske pavillon i Kina nåede op på 1180 unikke historier fordelt på 282 webnyheder, 770 trykte nyheder og 128 TV- og radionyheder.

  • Den danske pavillon var afsæt for en af Danmarks største musiksatsninger i Kina – “Mermaid Music”. I de 26 uger, udstillingen varede, spillede over 30 danske bands, kor og orkestre på pavillonen, der efterfølgende turnerede videre rundt i Kina.

  • Den danske pavillon vandt en bronzepræmie i kategorien ‘Pavillon Design’ for de typer af EXPO pavilloner, som de deltagende lande selv har designet og bygget på et areal mellem 2000-3999 m2. Prisen blev uddelt af en jury af internationale fagfolk udvalgt af BIE (Det Internationale Verdensudstillingsbureau), der tildeler værtskab for verdensudstillinger og som præmierer de bedste pavilloner ved udstillingens afslutning.

  • Den danske pavillon var designet af et projektteam bestående af Bjarke Ingels Group Arkitekter (BIG), 2+1 Idébureau og ARUP ingeniører.

  • Med et budget på 150 mio. kr. var deltagelsen i EXPO 2010 Danmarks hidtil største. Økonomi- og Erhvervsministeriet bidrog med 75 millioner kroner, mens Realdania var den største private bidragyder med 50 millioner kroner. A.P. Møller-Mærsk, Grundfos, Vestas Wind Systems A / S og Landbrug & Fødevarer (Arla Foods, Kopenhagen Fur og Carlsberg) bidrog med 20 millioner kroner, mens Ny Carlsbergfondet stod for den kunstneriske udsmykning af pavillonen.

  • 190 lande og 56 organisationer deltog i EXPO 2010 Shanghai.

Foto: Lars Bjørnsten Odense 2010. Tekst www.oem.dk