Tommelise i Ødsted ved Vejle

H.C. Andersen og Ødsted ved Vejle

I slutningen af august måned 2008 kunne man på nettet læse at Ødsteds “Tommelise” kunne fejre sin 50 års fødselsdag med bl.a. H.C. Andersen Paraden fra Odense ligesom Andersens eventyr om Tommelise blev oplæst ved Bydammen eller gadekæret i byen. Da jeg altid er interesseret i aktiviteter omkring H.C. Andersen tog jeg bilen 10. oktober 2008 og fandt Ødsted gadekær eller bydammen. Det viste sig at være et trekantet bydam eller gadekær med støbt betonbund og uden vand i.

En meget venlig ødstedborger fortalte, at der nok var utætheder i betonen eller at vandet måske var blev lukket ud, således at vinterens frost og is ikke skulle skade figuren i midten af gadekæret. Desuden blev der oplyst , at der vistnok var stiftet en fond med det formål at vedligeholde eventyrfigurerne i gadekæret. Der var ingen oplysninger på stedet om hvem der havde skabt figurerne eller hvornår de var opstillet o.s.v.

Desuden fik jeg oplyst at der på en af vejene i det lille samfund også var “Den lille pige med svovlstikkerne” og det lykkedes at finde pigen siddende placeret på Ammitsbølvej i skellet mellem nr. 8 og nr. 10. Jeg har på nettet læst mig til at Tommelise, Ønskebrønden og Den lille pige med svovlstikken blev skabt af Dyrlæge Ravn, Ødsted.

Tommelise på sit tulipanblad, de små fisk og den gamle skruptudse midt i Ødsteds gadekær.

Den grønmalede Tommelise støbt i beton kan ses i gadekærer eller bydammen ud for ejendommen Vesterbyvej 3 i Ødsted ved Vejle. Flot må det se ud når der er vand i gadekæret eller i bydammen! Den kreative ildsjæl til H.C. Andersen eventyrfigurerne i Ødsteds gadekær var den lokale dyrlæge Ravn. Dyrlæge Bertel Peter Ravn var født 3. april 1911 i København og søn af snedkermester Niels Mortensen Ravn og Hustru A. K. Ravn. Han overtog A. Nielsens dyrlægepraksis i Ødsted i 1934.  Læs H.C. Andersens eventyr fra 1835 om eventyret “Tommelise” her !

Foto: Lars Bjørnsten Odense

Stort og småt  om H.C. Andersen i perioden 2000-2009