Fastelavnssang 1823. Foto: Lars Bjørnsten 2004.
Til tøndeslagningen på Postgaarden i Slagelse skrev den 17 årige Hans Christian denne fastelavnssang med latinske bogstaver og signeret med forfatterens underskrift.
Mel. Druen voxer paa vor Klode
Nordens kraft er ei forsvunden,
Det har vi beviist i Dag. –
Tønden brast og ud faldt Bunden
For vor’ diæve helteslag.
:;: Vi med Laurbær krones bør,
Siig hvem andet sige tør! :,:
Syden har ei bedre Glæder
End det raske kjære Nord;
Venskabs Blomst vi ei nedtræder,
her den trives bedst paa Jord!
:;: Og med vores Fastelavn
Glemmes Carnevalets Savn :,:
Nu forsømme maae vi ikke,
Da det er vort Carneval,
Nu at spadse, synge, drikke,
Glemme -verdens Sorg og Bøvl.
:;: Og i munter Vennelag.
Nyde denne glade Dag. :,:
Efter kampen maae man drikke,
Saadan lyder Bacchi Bud,
Stymper: den som gjør det ikke,
Lyde bør man vinens Gud!
:;: Derfor drik til Glassets Bund,
Vi har jo en vigtig Grund. :,:
Masker der de de mon bære,
– Maske kjender Dansken ei! –
Aabent, stolt af Dannerære
Gaaer han frem den lige Vei.
:;: Aaben ud i Krig og Fred
Skjul fandt aldrig hos ham :,:
Kommer da og lad os drikke;
hurra! Carneval det er!
Mismodsrynker lides ikke!
Munter Skjæmt tag Sæde her!
:;: Kommer drik af bredfuldt Maal,
Enigheds og Venskabs Skaal. :,:
H.C. Andersen