Hulgade i Svendborg
H.C. Andersens andre besøg i Svendborg
De skete flere gange mens Andersen opholdt sig på herregården Glorup på Østfyn at han foretog kortere rejser til byen
Fredag den 5 August. 1842 Kjørt med Moltke og Bentsens Familie til Svendborg, smuk Vei! vi vare i Caroline Amalies Lund, ved Bækken der laae nogle Børn, Piger paa Maven og drak af en Bæk, da vi holdt vor Maaltid! »De stakler have det ikke godt!« sagde . . . . . . . . men gav dem intet! Udsigt over Sundet, Dampskibet Løven gik til Nyborg! kjørte til Christians Minde, hvor vi spiiste og jeg væltede en Viinflaske! kjørte op til Moltkes paa Ovinehøi, man seer over Thurø Langeland. Mosen dampede paa Hjemveien, det er Spøgelset af en Sø, (en Søe, som gaar igjen). Smukt stjerneklart; lidt Mave ondt.
Torsdag 15.juni 1848 skriver H.C.Andersen i dagbogen om et besøg i Svendborg. Han er ude at ro med nogle folk og her tror den ene at H.C.Andersen har skrevet er hel bog om “Hulgaden” og sluttede af med at sige at det var den ældste gade i byen. Hulgaden i Svendborg går fra Sct. Jørgensgaard til …….. . Navnet Hulgade er givet på grund af til gadens udformning med med en hulning eller en kløft. Navnet skulle kunne føres tilbage til 1498.
“…Kjørt til Svendborg Klokken 3½ om Eftermiddagen og tog ind hos Kammerjunker Jessen, deilig Udsigt fra Sovkammeret, seilede med ham ud, han sagde til Manden som roede, om mig at jeg havde skrevet en heel Bog om »Hulgaden« hvor denne boede, i Begyndelsen betvivlede han, men sagde saa: ja det er da ogsaa den ældste Gade i Svendborg. Dichmann bevæget over sin Søn der var faldet, skudt gjennem Blæren. Jessen fortalte om Als da vore Krigere kom tilbage fra Slaget ved Düppel, Gosmann sad og sov paa en Trappe, over 1000 Mand gik ud at svømme[,] et Huus befæstet, Vinduerne tilmurede, et Stykke sad til i Høide, en Kalkbøtte Skriverbord. — De danske Soldater havde taget nogle Risengryn fra Preuserne, kogt disse og en Soldat med preusisk Kappe og Pikkelhue sad med og spiiste, og brokkede Tydsk, »thi der skulde dog en Preuser med at spise sine Gryn!« sagde de; Lieut: Kaas viist sig flink. Der seer ud som et Markede i Gaderne. — Uvis om jeg skulde blive eller gaae med, bestemt det til næste Mandag. Kjørt hjem, det var meget koldt. …”
Tirsdag 30 juli 1850. “Varmt. Klokken halv fem Eftermiddag kjørte vi til Svendborg, jeg sad hos Kudsken, der var lidt svimlende for mig; vi kjørte først til Ovinehøi hos Enken Grevinde Moltke, der var i Besøg fra Hvidkilde Enken Fru Holenberg. Et Dampskib kom med to Fartøier paa Slæbetoug, deri var Saarede. — Hørte nede hos Byfogeden om Læssøes Død, Besøgt Herredsfogeden…….. og kjørte derpaa hen til Byfogeden Jessen; han kom denne Morgen fra Byen Schlesvig og fortalte levende derom. ……………….. Kom hjem Klokken 11; kunde ikke sove, …..”
Mandag 5 august 1850 tidlig oppe og pakket ind; stærk Blæst. Klokken 11 sagt Farvel, Grevinden hjertelig: Gud veed naar vi sees igjen! sagde hun, Frøken Raben havde Taarer, Excellensen kyssede mig; kjørte i Blæst og stærk Hede til Svendborg hen til Madam Madsen, fik en en næt Sal og et Kammer, men da jeg kom ned og Biskop Gads var saa slet indqvarteret lod jeg dem faae mit, og fik et varmt lille Kammer til Gaarden. Middag hos Jessen, der var en Jægeroffiseer Graah (?) som i Slaget ved Fredericia har miistet sin ene Testikel, han saae smertelig ud; — Græsselig Hede, over 20 Grader, om Aftenen seilet ud i Skoven med Jessens og spiist til Aften der. — Var meget angrebet af Varme; hjemme kunde jeg aldeles ikke sove i den slette Seng[;] Klokken gik til 4 og endnu havde jeg ikke lukket et Øie; nu kom Fremmed[e] der ikke andet Sted kunde faae Plads og vilde blive paa dette det sidste; de gjorde stoer Støi, det var Kofod Hansen, Enken efter Poul Møller & — Sov først Klokken 5.
Tirsdag 6. august 1850 Oppe Klokken 7; sat ude i Solhede paa Pladsen og ventede paa Vesper der skulde komme Klokken 8, men først henimod 11, da vi Aldeles havde opgivet det, kom Fartøiet; Ombord en Pastor Krogh fra Laaland, som indbød mig til sig; ved Langeland fik vi Professor Beckker ombord. — Smukt Veir, men først efter Klokken fire naaede vi Gaabense hvor jeg med Dagvogn kjørte til Nykjøbing, her var Vogn efter mig og Baron Julius Weddel, der kom fra Bregentved, vi kjørte med sky Fuldblods heste, kom Klokken 9 til Cortselitze. Brev fra Otto Møller.