H.C. Andersen og Hr. Carstens’ drengeskole

Munkemøllestræde. Her lå Carstens' drengeskole Kilde: Odense Bys Museer (1905)

Munkemøllestræde. Her lå Carstens’ drengeskole. Kilde: Odense Bys Museer (1905)

Hr. Carstens Drengeskole

Min moder satte mig i Hr. Carstens Drengeskole, hvor der dog befandtes een pige, en ganske lille, men noget ældre end jeg; vi to sluttede os straks til hinanden, hun talte om det nyttige og gavnlige, om at komme i en god tjeneste, og at hun gik i skole især for at lære godt at regne, thi så sagde hendes moder, at hun kunne blive mejerske på en stor herregård. “Det skal du blive på mit slot, når jeg bliver fornem! sagde jeg, og hun lo ad mig og sagde, at jeg var en fattig dreng.

En dag havde jeg tegnet noget, som jeg kaldte mit slot og forsikrede hende ved den lejlighed, at jeg var et forbyttet, meget fornemt barn, og at Guds engle kom og talte med mig; jeg ville forbavse hende ligesom de gamle koner, omme i hospitalet, men hun tog det ikke som disse, hun så ganske underligt på mig og sagde til en af de andre drenge, der stod nær ved: “Han er gal ligesom hans fa’erfa’er!” – og det isnede igennem mig; jeg havde sagt det hele for ret at gælde for noget og nu slog det om til al de troede, at jeg var sindssvag som fa’erfa’er. Aldrig talte jeg mere til hende om sligt, men vi var heller ikke mere legekammerater, som før. ( Fra ” Mit Livs Eventyr ” )

Lars Bjørnsten

Se mere om H.C. Andersens skolegang i Odense her!