Sankt Moritz er en alpelandsby med ca. 5029 indbyggere i den schweiziske kanton Graubünden. Foto Wikipedia
Andersen blev modtaget med fest og glæde i udlandet
Han var overordentlig berømt i udlandet, og hvor han kom frem blev han stærkt hyldet, mest dog af englændere og amerikanere. Jeg vil blandt utallige kun nævne et eksempel. På min rejse med ham kom vi gennem Graubünden og havde på et hotel i St. Moritz søgt danske bekendte. Værten der telegraferede øjeblikkeligt til Samaden, at Andersen hen af eftermidagen ville komme dertil. Vi kørte i en lille, tarvelig enspænderkalechevogn, og da vi kom ind i Samaden, var der rundt i gaderne hængt flag op, og der vrimlede med englændere og amerikanere. Andersen sagde: ” Her maa være stor Fest idag.”
Vi holdt udenfor et af de elegante hoteller; på grund af vor tarvelige ekvipage blev vi i temmelig høj grad sjoflet, men man gav os da endelig nogle værelser. Da kelneren kom med rejsebogen og Andersen – som altid – skrev “Hans Christian Andersen aus Dänemark” blev der stor alteration. Det var jo denne Andersen, for hvem al stadsen var gjort. Da vi kom ned til table d’hôte i en stor sal med flere hundrede mennesker, rejste alle sig op, idet han trådte ind, hans plads var smykket med blomster, og på mange måder blev han hyldet. Da vi senere hen på aftenen ville ud at spadsere, kunne han ikke komme frem for påtrængende mennesker og måtte gå hjem igen. Sligt hørte mere eller mindre til det dagligdags på hans rejser. Selv droskekuskene kendte ham – de havde i deres skoletid læst hans eventyr. Og denne berømmelse med tilhørende hyldest tiltalte ham i høj grad. Han kunne egentlig ikke godt finde sig i at være på et sted, hvor man ikke vidste hvem han var.
Denne tekst er en del af en artikel om “H.C. Andersen i det daglige liv” af Nicolaj Bøgh. Se mere her!