Sandsynligvis er den herregård der tænkes på i historien Herregården Glorup på Østfyn. Foto: Lars Bjørnsten 5. juni 2006.
Der bliver lavet gæk med Andersen på herregården
Med stort humor fortalte han, at han i en sommerferie havde været i besøg på en fynsk herregård, hvor der tillige var samlet en mængde unge. En aften kom han op og skulle i seng, så var lagerne sammenfiltrede med burrer, som han forbitret måtte skaffe til side, om han overhovedet ville i seng. Langt om længe faldt han i søvn. Så vækkedes han af hanegal, og da han skulle undersøge, hvor hanen var fandt han den i kakkelovnen. Han ville have fat i den, men den huggede ham i hånden. Endelig lykkedes det ham at bemægtige sig den, og på hovedet kom derud af vinduet. Da han så igen var kommet i seng og faldet i blund, begyndte det at summe med oldenburre rundt i stuen. De havde været anbragte i et kræmmerhus oven over hans hovedgærde. Nu var ævred opgivet, og han fik naturligvis ingen søvn mere.
Da han om morgenen kom ned i spisestuen, sagde han til husets frue, at han var ordentlig vred, det var han og han straks ville rejse. “Hvad vil det dog sige?” Hvad er det, Andersen?” spurgte hun og fik nu hele historien. “Jeg vil lade det gaa med Burrerne,” sagde han, “der var kun faa af dem, og jeg vil til Nød lade det gaa med Hanen – skøndt den kunde have gjort megen ødelæggelse rundt i Stuen; men jeg vil ikke lade det gaa med Oldenborrene, for det var ondskabsfuldt.” Fruen gav ham gansk ret og bekalgede de unges uvornhed, men bad ham være overbærende. Han måtte dog tro, det var bare spøg og ubetænksomt gjort for at more ham. “Ja, det var en rar Morskab” sagde han, “jeg fik jo næsten ikke lukket et Øje”. Imidlertid indfandt sig lidt efter lidt de unge, og da de mærkede, hvor vred han var, blev de meget ilde tilmode: “De havde virkelig ikk ment noget ondt med det” “Naa” sagde Andersen, ” saa vil jeg tro Dem på Deres Ord og tilgive det, fordi det er Sommerferie; men en anden Gang taaler jeg det ikke, det vil jeg sige Dem”.
Bemærkninger: Denne oplevelse har han delvis benyttet i sin roman ” O.T ” Afsnit 7 i slutningen.
Denne tekst er en del af en artikel om “H.C. Andersen i det daglige liv” af Nicolaj Bøgh. Se mere her!