Thorvaldsens modtagelse på Københavns Toldbod. Efter maleri af F. Westphal. Kilde: Wikipedia, den frie encyklopædi
Modtagelsen af Thorvaldsen på Rheden 17. sept. 1838
Da Thorvaldsen mandagen den 17. september 1838 kom tilbage til København og med begejstret hyldest blev modtaget på Reden, sejlede – som bekendt – de forskellige korporationer ham i møde, hver i sin båd. Digternes fartøj lå og ventede ved “Larsens Plads”, men Oehlenschläger og Heiberg udeblev. Andersen var uhyre ivrig for at komme afsted. Foto: Lars Bjørnsten Odense
” Vi kan da ikke sejle, før vi har Oehlenschläger med”, sagde de andre. “Jo, vi kan svarede Andersen, “for ellers kommer vi slet ikke derud; Thorvaldsen er jo allerede i Færd med at gaa iland”.
H.P. Holst rejste sig da op og sagde: “Vil Du virkelig sætte Dig ned i en Baad, hvor Pagasus vajer fra Toppen, og i den sejle ud og tage imod Thorvaldsen, naar Oehlenschläger ikke er med?” “Aa, Skidt med den Pegasus!” svarede Andersen, hvorpå han rev den ned og kasted den i bunden af båden, så gav han ordre til at sejle. Da de kom ud på reden, mødte de Oehlenschläger i en anden båd. Han var kommet for silde og nu ville de andre have ham over i deres fartøj, men han turde ikke.
“Vi falder i Vandet, vi drukner Alle!” sagde han. Der foregik nu en komisk manøvre. Digterkongen balancerede med stor anstrengelse over i digterbåden. Senere stod der i Aarhus Avis, at båden ikke var gået under, fordi den havde haft to blærer ombord: Andersen og H.P.Holst.
Denne tekst er en del af en artikel om “H.C. Andersen i det daglige liv” af Nicolaj Bøgh. Se mere her!