H.C. Andersens hår, barberkniv og kam. Foto Lars Bjørnsten Odense 2004
Skæg og barbering i Helsingør
Først, da han var 25 år begyndte han at få skæg og var meget genert derved. Han ville eller turde ikke lade sig barbere, men klippede det. Så kom han til Helsingør og havde glemt sin saks. Han bad om en og fik en papirsaks. Man sagde, at man ikke kunne skaffe ham nogen anden, og han ville på ingen mulig måde sige, hvortil den skulle bruges. Så bestemte han sig for første gang til at lade sig barbere. Bævende gik han ind til en udøver af denne ædle kunst og sagde, at han var så let til at blive skåren, men hvis manden kunne tage ham under behandling uden at skære ham skulle han få 3 Mark. Barberen blev febrilsk og gjorde sin gerning febrilsk og gjorde sin gerning rystende. Han lå på knæ for den sitrende Andersen og var nær aldrig blevet færdig. Men Gud ske Lov, det gik godt og han fik de tre Mark.
Bodild Donners erindringer 1926: H.C. Andersens ansigt var sjældent i ro og derfor var det vanskeligt at barbere ham. . Dette tilfaldt Eriksen der forlangte at turde holde fast i hans store næse, så han ikke kunne røre sig og da han truede med at han ellers ikke kunne indestå for, at han ikke skar ham i halsen, så blev Andersen angst og gav efter. Kilde: Bodild Donners erindringer 1926.
Denne tekst er en del af en artikel om “H.C. Andersen i det daglige liv” af Nicolaj Bøgh. Se mere her!