Besøget hos H.C. Andersen 6. juli 1875

Rolighed. Foto Lars Bjørnsten Odense
Landsted “Rolighed” i Rosenvænget på Østerbro ved København

I 1850’erne anskaffede familien sig “Rolighed”, med en meget stor grund til. Den lå på den nuværende Gl. Kalkbrænderivej, men blev nedrevet omkring år 1900.

Den næstsidste gang, jeg var hos ham – tirsdagen den 6. juli (1875) om formiddagen – sad han ude på sin altan med den smukke udsigt over haven og Øresund i baggrunden. Fru Melchior havde lavet et telt af tæpper omkring ham, for at det ikke skulle trække. Han havde en sort silke studenterhue på, da han fandt den behagelig og let; men dens ungdommelige friskhed forøgede endnu mere hans gule, gennemsigtige, indfaldne, ja dødningeagtige udseende.

For hver gang, jeg så ham var han taget betydeligt af. Han sad, som næsten altid i den senere tid, med lukkede øjne.

Han sagde: O, jeg har det godt , så godt og verden er så dejlig, menneskene så gode. Det er et velsignet sommervejr, og livet er så smukt. Det er ligesom jeg sejlede bort til fjerne, fjerne lande, bort fra al smerten og alt det onde. Han sagde dette som alt med meget langsom, ofte afbrudt og næppe hørlig stemme. Han lod mig læse højt et digt, som indehold en sammenligning mellem Schweiz og Fyn, hvor hans vugge har stået, og nu troede han, at hans grav ville blive Genfersøens hængepile. Det var skrevet aftnen forud. Da han var kommet i seng, lod han Fru Melchior kalde henimod kl. 11. og sagde, at han ikke kunne sove for et digt. Han bad hende nedskrive det. da han var bange for det ville være borte af hans tanke inden næste morgen. Med øjnene lukkede og vendt ind mod væggen dikterede han det med lang tid mellem hver linie. Det vil få sin rette plads i en julebog, som adjunkt Karl Schmidt til vinter vil udgive i Andersens fødeby Odense.

Se mere om H.C. Andersens sygdom, død og begravelse her!