“Vesterbrogade i København med udsigt over godsbaneterrænet” 1875. Ukendt kunstner. Foto Lars Bjørnsten Odense
H.C. Andersens dagligdag – Dagligdagens småbeskæftigelser
Om de urolige drømme, han led under, bevirkede, at han stod forholdsvis tidligt op, ved jeg ikke. Når han var i København galt det i almindelighed hans morgenvandring Studenterforeningen, hvor han viste en mærkværdig force til i stor fart at løbe aviserne igennem og få det væsentligste ud af dem. Den samme evne havde han over for bøger. Kun politik læste han aldrig noget om, den interesserede ham aldeles ikke. Sin formiddag tilbragte han dels på gaderne eller på visitter, dels hjemme, hvor han så fik tiden til at gå med mangfoldige uvæsentlige småbeskæftigelser, hvis han da ikke skrev sine utallige breve.
Gæstfriheden
Han nægtede sig vist så godt som aldrig hjemme for nogen og var lige venlig mod den rigeste og fattigste, mod den højt udviklede og ganske naive, som besøgte ham. Arrogance var han ganske fri for, og hans varme hjerte åbnede sig mod den mindste venlighed. Han kunne more sig med at sidde ved sit vindue og beskue færdslen på gaden. Altid oplevede han noget, fordi han besad åndens fine iagttagelsesevne.
Denne tekst er en del af en artikel om “H.C. Andersen i det daglige liv” af Nicolaj Bøgh. Se mere her!