Udsnit af fotomontage med festsalen i Rådhuset. Mindeblad i anledning af Odense borgerlige skyttelavs fest 25. maj 1880.
Aftenfesten på Odense Rådhus 6.december 1867.
I festsalen på Odense Rådhus var H.C. Andersens brystbillede anbragt og omgivet af medaljoner med indskrifterne: Den 2. april 1805. H.C. Andersens fødselsdag ,den 4 september 1819 – den dag H.C. Andersen forlod Odense og den 6 december 1867, hvor der var samlet 250 mennesker til fest. Borgmesteren udbragte kongens skål og følgende sang, som var forfattet af overlærer Strøm blev sunget:
| Saa er Svanen da nu svævet hid til det Sted, Hvor i Barndommens Rede den laae, Mens de Andre med Medynk og Spot skued ned Paa den Stakkel med Dunene graa; |
| Hvor den drømte saa ene bag Buskenes Skjul, Fordi Ingen til den vilde see ; Kun en Vantrivning var dem den fremmede Fugl, Fordi den var ikke som de. |
| De forstod ei dens Færd, og de anede ei, At i Drømmen var Sandhed og Magt, At den snart over Sky skulde søge sin Vei I den lysende Sangsvanedragt; |
| At dens Flugt skulde stævne saa viden om Land, Og end videre flyve dens Ry, At dens Navn skulde trindt om ved fremmede Strand Sprede Glands om dens Fædreneby; |
| At dens Flugt skulde stævne saa viden om Land, Og end videre flyve dens Ry, At dens Navn skulde trindt om ved fremmede Strand Sprede Glands om dens Fædreneby; |
| At dens Sang skulde trænge til Hjerternes Grund Lige mægtigt hos Store og Smaa, Just fordi den saa godt kunde mindes den Stund, Da den selv kun var lille og graa. |
| Tag vor Tak da, Du Sanger med tryllende Røst, For Besøget i Barndommens Hjem! Det er stolt af sin Søn, og fra jublende Bryst Trænger Takken i Toner sig frem. |
Grosserer W. Petersen udbragte en skål for æresborgeren og sagde bl.a. i sin tale at hans afrejse fra byen foregik stille og ubemærket, da ingen kendte ham, kun hans moder og hans bedstemor. H.C. Andersen havde to kraftige støtter i København, tillid til egne kræfter og tillid til forsynet. Kampen var hård og nu har kampen ført til sejr, han står nu midt i blandt os hædret af konger og fyrster, men hvad mere er æret og agtet af sine medborgere.
H.C. Andersen sagde i sin takketale at for ham står der tre minder fra denne sal. Det tredje minde er fra i dag , hvor jeg selv er hædersgæst i salen og mødte megen hjertelighed. H.C. Andersen sagde endvidere: ” at det Hele var mig som et Eventyr, og det havde lært mig, at selve Livet dog er det skjønneste Eventyr”.