Bemærkninger til projekt “Fra gade til by” i Odense

Odense 25. marts 2012

Til Odense Kommune                                               

 Vedr.  Fra gade til by

Bemærkninger og ideer til det fremlagte vinderprojekt TBT5000C set i forhold til de opstillede mål og bemærkninger fra projektgruppen og Odense Kommune. Min opgave har været at forholde sig til det faktum, at H. Andersen skal “brandes” mere i Odense og man p.t. ikke udnytter det potentiale, der er i hans navn og eventyr. Derfor har jeg kastet mig over hjemmesiden www.fragadetilby.dk og undersøgt hvad der står om H.C. Andersen, bredt forstået. Mest interessant er, at prøve at finde ud af  på hvilken måde H.C. Andersen indgår i TBT- projektet på nuværende tidspunkt marts 2012. Mange andre vil forholde sig til projektet i forhold til trafik, bygninger m.m., så dette er ikke fokuspunktet her.

Opstillede mål

Man skriver i vinderprojektet, at det kan konstateres:

  • at byens kreativitet er verdenskendt, da H.C. Andersen og Carl Nielsen har sat os på verdenskortet
  • vi er stolte over at være H.C. Andersens fødeby

Fremover vil man følgende med  vinderprojektet:

  • at opnå en bedre sammenhæng for bløde trafikanter med kulturlivet i H.C. Andersen kvarteret.
  • at skabe synergi mellem kultur- og erhvervsliv
  • vi ønsker at revitalisere (genoplive) og udfordre det eventyrlige og bruge det aktivt i byudviklingen
  • skabe en større sammenhængskraft mellem kulturlivet i H. C. Andersen Kvarteret og butiksgaderne i bymidten
  • at udvikle H. C. Andersen-kvarteret og butiksgaderne til et levende og dynamisk område
  • konkurrencedeltagerne skal give bud på en ny fortolkning af H.C. Andersens betydning for Odense, der kan føre byen videre og udvikle en by, hvor mennesker trives og kan udfolde deres potentiale.

Mødet den 22. nov. 2011

Den 22. november 2011 afholdt Odense Kommune et møde på Rådhuset med temaet ” H.C. Andersen i det moderne Odense”. På dette møde blev der stillet en masse spørgsmål og rejst mange problemstillinger. Forventninger var som borger, at nogle af svarene indgik i den projektkonkurrence der blev afholdt vedr.  TBT.

Ud fra det fremlagte  kunne man konstatere følgende udsagn og mål:

Kan Odense skabe en strategi  for brugen af H.C. Andersen i hele byen og på tværs af de gamle og nye byområder?
Odenses vision – at lege er at leve  – er i H.C. Andersens ånd.
Hvordan kan vi bruge ham bedre til at understøtte Odenses turisme?
H.C. Andersen i vores ny store projekter?
Hvilke udtryksmidler findes der og hvilke kunne vi satse på i fremtiden?

Bemærkninger til opstillede mål og udsagn:

I  forhold til de her opstillede mål  og det tilgængelige materiale er svært at vurdere om der er skabt en bedre synergi mellem erhvervslivet og kulturlivet. Hvordan dette skal ske,  er der tilsyneladende ingen rigtig bud på i den nuværende fase. Jeg syntes, at man på nuværende tidspunkt har givet bud på, hvordan man vil genoplive og udfordre det eventyrlige og bruge det aktivt i byudviklingen. Sammenhængskraft og udvikling af H.C. Andersen kvarteret og butiksgaderne ligger lidt uden for mit belysningsområde.

Jeg syntes ikke , at jeg i forhold til den nuværende fase kan se en ny fortolkning af H.C. Andersens betydning for Odense, der kan føre byen videre og udvikle en by, hvor mennesker trives og kan udfolde deres potentiale. Der mangler noget om H.C. Andersen” i forhold til hovedprojektet. Det er godt, at man har forholdt sig til Lotzes Have og Eventyrruten. Dette har jeg gjort flere bemærkninger om nedenfor. Strategien for H.C. Andersen i hele byen er ikke klargjort, men det kommer måske senere, men det burde vel indtænkes i projektet på nuværende tidspunkt.

Vinderprojektet

Vinder af projektet med at forvandle Thomas B. Thriges Gade til en levende og dynamisk bydel, som skal binde byen sammen er arkitektfirmaet Entasis og deres underrådgivere som sammen med partnerskabet bag Fra Gade Til By skal stå for projektet “TBT5000C”.

I H.C. Andersens fødeby bør et så stort projekt selvfølgelig have en indledning , hvor H.C. Andersen indtager en central rolle. Således også her, hvor man  indleder med “byen er en levende organisme, evigt foranderlig og formet af tidens krav”. Således også i eventyret “Vanddraaben” fra 1848 hvor en gammel mand, som folk kalder Krible-Krable, og en trold kigger på en vanddråbe gennem et forstørrelsesglas. I København mener de dog, at eventyret relaterer til den store by, hvor H.C. Andersen boede det meste af sit liv. Om H.C. Andersen i 1848 tænkte på at “en anden storby” på det tidspunkt kunne være Odense vides ikke, men en lille fin indledning til et stort projekt.

Et stort og godt projekt er “TBT5000C”. Der selvfølgelig skal gennemføres. Et af målene var jo at fokusere på H.C. Andersen og hans værker herunder eventyrene. Jeg har ud fra det foreliggende materiale der er offentliggjort prøvet at udtrække det som relaterer til H.C. Andersen.

“H.C. Andersen kulturhus”

Bydelens nordlige standsningssted for letbanen i kvarter TBT, hvor den tilbyder korte afstande til Musikhus og H.C. Andersen kulturhus.

Bemærkninger

Man skriver om at Bydelens nordlige standsningssted for letbanen i kvarter TBT, hvor den tilbyder korte afstande til Musikhus og H.C. Andersen kulturhus. Det er fint nok, men måske burde det defineres , hvad der menes med “H.C. Andersen kulturhus” .

Lotzes Have 1.

For at binde by og landskab bedre sammen har vi valgt at lade Lotzes Have vinde kampen over Thomas B. Thriges Gade og etablerer derfor et helt grønt byrum på dette sted ,som letbanen kører igennem. Nedgravede forsinkelsesbassiner findes bl.a. under Lotzes Have, her repræsenterer de runde kar håndteringen af regnvand, som er en ressource frem for en belastning.

For at udnytte den centrale beliggenhed lige under Lotzes Have – foreslår vi, at der indrettes en natklub ( den Splittergale Nattergal); en hyldest til byens to store digtere)

Belysning af træer. effektbelysning af træer benyttes i Lotzes have, hvor de talende træer kroner lyses op fra neden. I (49 / 67)

Bemærkninger 1.

Der er i tidens løb forøvet “vold” mod den gamle apoteker have. Spørgsmålet er om denne have bliver et fredeligt grønt byrum  med trafik igennem. Der er set masser af haver i bl.a. udlandet der gennemskæres af vejlinjer, men de haver er som regel meget store og her påvirkes man ikke af trafikken  igennem haven. Spørgsmålet er  om man her  får en rolig have med tid til eftertænksomhed. Måske er der for mange bygninger og for lidt parker eller grønne oaser, selvom man planter grønt på bygninger,  vægge og veje.

Spørgsmålet er om de ænder, der er i bassinet nu, også har en fremtid her. Er der tænkt på by-dyrene i projektet?  Da det er en gammel apotekerhave forventes at nogen af havens planter relaterer hertil  bl.a. dyrkede apotekeren her kamilleblomster.

Natklub og Lotzes Have virker som to modsat rettede enheder , det ene hvor der er fest og farver, det andet hvor der er fred og ro. Spørgsmålet om det to ting er foreneligt. Den splittergale Nattergal, næppe en hyldest til de to store digtere!

Det lyder spændende med en effektbelysning i haven.

Lotzes Have er den oprindelige apotekerhave 2.

Nummeret  relaterer til side i pdf. fil (39 /67)

Lotzes Have er den oprindelige apotekerhave, som har ligget på dette sted og som Steen Eiler Rasmussen ved sin indblanding i forbindelse e med planlægningen af Thomas B. Thrigesgade fik delvist sikret for eftertiden. Haven nuværende udformning er opstået i forbindelse med etableringen af H.C. Andersen Museet og “Fyrtøjet”, som vender ryggen mod Thomas B. Thrigesgade. Som en tillægsopgave til prisopgaven er vi blevet bedt om at overveje indpasningen af et byggefelt til et nyt H.C. Andersen hus, et stort spektakulært og spændende hus, der skal byde velkommen til H.C. Andersens verden – og eventyrene. Vores bud herpå skal ikke opfattes som den ultimative løsning, men som et indspark i en tidlig fase, hvor alle muligheder bør være til sted. For at optimere udnyttelsen af en større og genskabt have på dette sted, foreslår vi at man gentænker Fyrtøjet i denne nye sammenhæng og opfører en bygning, som svarer til intensionerne i planen. Fyrtøjet og Eventyrhuset opføres i en ny og større bygning placeret og med et stort areal under terræn, hvor en ny indgang kobler sig på parkeringskælderen i en bebyggelse på 3-4 etager bag en helt grøn facade skal udstillingsbygningen dels signalere bæredygtighed, magi og eventyr, dels markere Odense, som en by der tænker nyt.

Ud over indpasningen af et byggefelt til et nyt HCA hus har vi valgt ikke at bebygge dette centrale område i bydelen, men for at tydeliggøre tværforbindelserne ved Bangs Boder og Hans Jensens Stræde markerer vi den oprindelige karrebebyggelse med træer langs byens rum. Letbanens forløb gennem denne magiske have skaber en positiv oplevelse af afstand i byen og koncentrerer magien omkring H.C. Andersen på dette sted.

I gendigtningen af haven har vi taget udgangspunkt i nogle af de elementer, som eksisterer oprindeligt; grønne øer med bløde stier og runde / ellipseformede vandbassiner. Haven var anlagt i den “pittoresque stil”, hvor naturen skulle repræsenteres gennem grotter, fontæner o.s.v. Dette magiske univers oversætter vi til en nutidig sammenhæng, hvor H.C. Andersen temaet flettes ind i udformning og indhold. De grønne græsklædte øer refererer samtidig til de landskabelige elementer på Albani Torv. I Lotzes Have ligger øerne tættere, og stierne er grusbelagte som i en rigtig have. Opgange fra parkeringskælderen indgår i det samme amorfe formsprog – og peger endda videre ned i den moderne p-kælder med bløde linjer og en overraskende lyssætning. Oppe og nede smelter sammen på dette sted, hvor den foreslåede natklub funktion fuldender temaet, hvor magi, leg og overraskelser dominerer.

Haven rammes ind af træer og træer skaber stemning og rum inde i haven. H.C. Andersen har flere eventyr, hvor træerne udgør en vigtig rolle. I forlængelse heraf ønsker vi talende træer i Lotzes Have. Enkelte træer vælges ud som “eventyr-træer”, hvorunder man på en bænk vil kunne høre et  af H.C. Andersens eventyr læst højt. Eventyrene kan variere henover året, så det på varme dage vil være de lidt længere eventyr, der læses op, og på de kolde dag er det de små korte..

Bemærkninger 2.

Et nyt “H.C. Andersen hus” skriver i !! Så vil udenforstående tro at det nuværende “H.C. Andersen hus” skal nedrives til fordel for et nyt. Så kald det noget andet  f.eks.” Eventyrets Hus”, således som gjort senere i indlægget hvor et evt. nyt hus skal hedde Eventyrhuset.  Spændende med nye tiltag.  Dog syntes jeg at det er væsentlig at holde sig for øje, at det er H.C. Andersen og hans eventyr der er i centrum og ikke således som man opfatter det i Kina ved den nye H.C. Andersen Park i Shanghai , at figurerne er  mere a’la Disney  end HCA’s eventyr figurer.  Man må gå ud fra at et evt. nyt  Eventyrhus ikke “sjæler” arealer fra de grønne områder, som jeg ikke syntes der er nok af.

I skriver at haven var anlagt i den “pittoresque stil”, hvor naturen skulle repræsenteres gennem grotter, fontæner o.s.v. og at I vil oversætte dette magiske univers til  en nutidig sammenhæng, hvor H.C. Andersen temaet flettes ind i udformning og indhold. Det er trist at høre, . for H.C. Andersen syntes jo netop godt om da han besøgte Villa d’Este i Tivoli ved Rom første gang den 12. februar 1841. Et univers med grotter og vand er også noget børn ville elske.

Eventyrrute

Landskabsstrategiens ben nr. 5 er en ny eventyrrute i Odense, med udspring i TBT5000C.

Landskabsstrategiens ben nr. 5 er en ny eventyrrute i Odense, med udspring i TBT5000C. I et finurligt forløb på tværs af hovedstrøg og travle byrum scenograferes en eventyrrute gennem byen, hvor man på sin vej passerer playspots og hyggekroge, talende træer og blanke bassiner. H.C. Andersens eventyr udgør inspirationen og hver ny post, playpost eller bænk, indeholder sin egen fortolkning af et HCA eventyr. H.C. Andersens egne oplevelser i Odense kan også indgå i forløbet, som endda kan indhold og karakter henover tid. På baggrund af et samarbejde mellem kunstnere, forfattere og formidlere tilrettelægges et forløb, som appellerer til barnet i os alle. Eventyrene skal leges ind ved hjælp af byens rum og de utallige muligheder, som eksisterer her. Vi forestiller os, at følgende playspots / eventyr indgår i eventyrruten:  parktour – ved Skulkenborg / Den standhaftige Tinsoldat, basketkurv i  Musikhuspassagen / Svinedrengen, gynger ved Musikhuset / Ole Lukøje, under der fredede træ i Rosenhaven / Fyrtøjet, talende træer m.m. i Lotzes Have / Prinsessen på Ærten / Vanddråben / Grantræet, legepladsen vandpytten på Gravene / Hyrdinden og Skorstensfejeren, bølgende byrum på Albani Torv / Lille Claus og Store Claus / Den flyvende Kuffert, Ådalen / Nattergalen. (28/67)

Bemærkninger

En ny eventyrrute er en spændende ting, og ideerne her ser strålende ud, men playposter og bænke gør det ikke alene.   Det ville være rart om man mere generelt havde indtænkt  “H.C. Andersen”  i  projektet udover  selve eventyrruten.

H.C. Andersen i hovedprojektet

Bemærkninger

“H.C. Andersen”  bredt forstået bør indtænkes i den nye bygningsmasse og meget gerne også i den gamle! Fremtidig bygningsbeklædninger bør være udsmykket med eventyrlige f.eks  med motiver fra papirklip eller andre former for illustrationer fra eventyrene. Gitre på altaner kunne også udsmykkes. Derved får folk får en aha-oplevelse ved at kigge op. Et eksempel på en enkel illustration kan ses i vinduerne i “Fyrtøjet” ud mod Thomas B. Thriges Gade.

Alle parkeringskældrene bør være illustreret med f.eks. Vilhelm Pedersen eller Lorentz Frølich illustrationer til eventyrene, og helst lidt mere opfindsomt illustrationer end  dem i P-huset ved Banegården .

På gadehjørnerne bør være der eventyrudsmykning  f.eks  være indmurede eller indstøbte  mosaikker der illustrerer  nogle af hans tegninger på en ny og anderledes måde.

Gadebelægninger bør indeholde eventyrlige overraskelser . Således at folk får en aha-oplevelse ved at kigge ned.

Over hver indgang til bygning og huse lavets der en udsmykning, således som illustrationer af eventyrene på boligerne på Rødegårdsvej og Thuresensgade,

Der bør være et krav på hver nyopført  bygning og gade, at der er en eller anden eventyrlig udsmykning, der relaterer  til H.C. Andersen og som kan ses fra gaden. Hermed opnår man også en mangfoldighed i forhold til ideerne.

En lang keramisk frise i keramik, der illustrere livsforløbet for H.C. Andersen kunne indmures i en bygning, et eksempel er bl.a.  Bjørn Nørgaards frise på Holstebro Gymnasium.

Eksisterende gamle elskabe og tlf. skabe , som i dag har står på mange gadehjørner i nærheden af centrum ,  bør i stedet for den nuværende graffiti og opklæbning udsmykkes med eventyrmotiver. eksempler på bemalinger med andre motivet findes i bl.a.Brisbane i Australien.

Ovenstående er blot eksempler på ideer.

Det er vigtigt at man finder en smuk og æstetisk måde at få HCA ind i hovedprojektet i Odense, uden at folk når kvalmegrænsen af H. C. Andersen.

Hans Jensens Stræde

Hans Jensens Stræde , som i fremtiden bliver et fint og roligt rum på kanten af den udvidede have, der forbinder H.C. Andersen kvarteret sammen med resten af Odense. (51 / 67)

Bemærkninger:

Håber det holder.

Afsluttende bemærkninger:

Ovenstående er nogle at de refleksioner jeg har gjort mig i forhold til TBT-projektet og H.C. Andersen. Jeg finder i øvrigt projektet godt og håber det bliver gennemført med nogle flere H.C. Andersen ideer end der indtil nu har været fremlagt. Endvidere må der afsættes midler til denne branding af H.C. Andersen

Med venlig hilsen

Lars Bjørnsten
Fasanvej 14
5230 Odense M.

svaret fra Odense Kommune: 

Kære Lars Bjørnsten

Mange tak for din henvendelse og din behandling af projektet i et H C Andersen – perspektiv.
I din mail præsenterer du flere spændende ideer til branding af H C Andersen, gennem udsmykning og formidling. Vi tager meget gerne imod alles kommentarer til projektet og alt indsamles og vurderes i den videre tilretning af projektet.

Som du har læst i materialet, er der stort fokus på, at få H C Andersen implementeret i den nye bydel på en meningsfuld og sober facon.
Opgaven kan løses på flere måder men det er vigtigt, at H C Andersen markeres, hvor det er relevant. Med Eventyr-ruten og en nytænkning af Lotzes Have skal digteren og hans eventyr gøres levende og interaktive gennem sanseoplevelser og leg. Det er oplagt at udnytte bydelens kommende rammer til at udvikle og integrerer nye fortolknings- og formidlingsformer – at forny oplevelsen af H C Andersen i de nye byrum.

Derfor endnu en gang tak for dine mange inspirerende tanker og ideer.

Venlig hilsen

Odense Kommune

Bystrategisk Stab
Infoboksen – Fisketorvet 16
5000 Odense C

Oversigt: Thomas B.Thrige Gade og H.C. Andersen