En klokkestreng broderet med motiver fra H.C. Andersens eventyr
Klokkestreng
En klokkestreng er et aflangt, smalt stykke stof, oftest hørlærred, som er udsmykket med broderier udført i korssting eller lignende og hænger til pynt på væggen. Klokkestrengen var oprindelig forbundet med en messingstang med en klokke så man kunne tilkalde fx tjenestefolk. Brugen af den oprindelige af den oprindelige klokkestreng ophørtre omkring 1880. De fleste af de klokkestrenge der vises på sitet er fra perioden 1950 til ca 1975, hvor det igen var moderne at pryde hjemmet med en klokkestreng.
H.C. Andersen og klokkestrenge
H.C. Andersen og hans eventyr er meget brugt, som motiver på ældre klokkestrenge fra 1950 -1980. H.C. Andersen har også selv haft kendskab til klokkestrenge, hvilket fremgår af nedenstående brevkorrespondance. Den 12. december 1846 skriver Andersen til William Jerdan i England et brev med følgende ordspil: “…. Som Vinden suser i hans Klokkestreng, har jeg tidt den kolde, vaade Efteraarsdag hørt den suse, og Faarekyllingens Pip kjender jeg godt fra den lune Krog i mine Forældres fattige Stue….” (kilde sdu.dk)
Ved H.C. Andersens mange besøg på herregårdene har han stiftet bekendtskab med klokkestrenge, således skriver Mimi Holstein-Holsteinborg den 22. maj 1874 “….. – Med Hensyn til hvad De skriver om ikke at være langt borte fra Andre, da maa jeg bekjende at De – hvis De vil bibeholde det saaledes som jeg nu har indretted det for Dem, – ikke har nogen sovende Nabo i umiddelbar Nærhed, men over Deres Seng er en Klokkestreng, som lyder i Gangen udenfor og strax naar den røres hidkalder Husets Piger, Tjener m. m. som bo ud til den samme Gang. (kilde sdu.dk)
Set på udstillingen “H.C. Andersen i øjenhøjde – hverdagens H.C. Andersen” på Tidens Samling i Odense. Foto Lars Bjørnsten Odense 2005.
Se mere om: “H.C. Andersen i øjenhøjde – hverdagens H.C. Andersen”