H.C. Andersens tyrkertro og træskoene
Jeg bør tilføje, at når noget virkeligt tog Andersen det mere roligt og kunne da tålmodigt finde sig i det ubehagelige. I “En Digters Bazar” siger han: “I store Livstilfælde, hvor jeg aldeles intet kan udrette, har jeg Tyrkens faste Tro paa det styrende Forsyn; jeg ved, der sker, hvad der skal ske”. Aldrig forvanskede han virkeligheden, men var yderlig sandfærdig i alt, hvad han gengav og gjorde.
Da han blev gammel, led han ved den bevidsthed, at hans fantasi ikke længer kunne skabe eventyr. Under mit ophold med ham på Glion oven over Montreux gjorde det mig tit ondt at se, hvorledes han kæmpede for at få formet en eventyride’, han mente at have. En dag sagde han ganske glad; “Nu tror jeg, jeg kan faa skrevet om “Poul i Gertruds Træsko”. Han skrev og skrev, men det blev alligevel ikke til noget. Så sagde han bedrøvet: “Nej Fantasien har ikke længer Kraft til at rejse en digterisk Bygning, men nok til at ødelægge mig”.
Denne tekst er en del af en artikel om “H.C. Andersen i det daglige liv” af Nicolaj Bøgh. Se mere her!
Foto. Den fynske Landsby Lars Bjørnsten Odense