Indsamlingen til Thorvaldsens Museum
Til oprettelsen af det nu under arbeide værende Museum for de Kunstværker, som Thorvaldsen har skjænket sit Fædreneland har .. R. Ipsen. I Følge den derom i 1837 udstedte Indbydelse tegnet sig for et bidrag af ….. aarlig i tre Aar, hvoraf Beløbet for der tredive Aar behagelig maatte betales mod Hr. Justitsraad og Kasserer Stæger’s Qvittering. Kjøbenhavn de 23. Mai 1840 Underskrift Modtaget Underskrift.
Ovenstående skal ses i forhold til den i januar 1837 udsendte indbydelse til subscription til et Museum for Thovaldsens Værker. I dag kaldet Thorvaldsens Museum. Dette for at give landsmænd og landsmændinder lejlighedtil at tegne sig. Fordeles indsamlingssummer på en stor del af nationen vil der være større mulighed for et sådant monument og man mener ikke at bidraget vil belaste nogen, da det kan fordels over tre år. Enhver kan yde efter evne rig som fattig.
H.C. Andersen og indsamlingen
H.C. Andersen har også ytret sig om indsamlingen således i et brev af 2. februar til Henriette Hanck, hvor han spørger hende om, hvad hun syntes om “Det Thorvaldske Museum. Han mener, at enkelte mennesker er så febervarme for museet og derfor bliver han kold. Han mener ikke, at der er noget sætte op i museet. To eller højst tre marmorstatuer er det hele. Resten er gips, som går itu, og gips giver et højst ufuldstændigt begreb om en original i marmor. Baronesse Stampe er entusiastisk, hendes stuepige og kokkepige have hver givet 3 Mk. Kudsk og tjener hver 1 Rigsdaler. Professor Høyen har holdt tale i Kongens Stalde og alle staldknægtene, siger han, er begejstrede. Meget lyrisk skriver Andersen “Hestene slog bagud og karlene sloge ind i hans Ideer”. Andersen giver et ringe bidrag for at vi kunne få en stor og smuk bygning. Lille Viggo vil give 1 Mk., når han må få lov at se det. Jeg giver 50 Rdlr, når Thorvaldsen vil hugge mig i marmor og jeg således må bo i huset. Man må nok sige at H.C. Andersen bidrag er betinget af sin egen selvhøjtidelig og kun giver såfremt han selv kommer i højsædet og får en marmorstatue og ikke en gips. (Kilde sdu.dk)
Den 4. april 1837 ytrer Andersen sig igen om indsamlingen i et brev til Henriette Hanck , hvor han skriver at “Med det thorwaldsenske Museum, gaaer det nu lidt op og ned”. Han har intet imod et sådant og ønsker også, at vi får en skøn ny bygning. Andersen mener, at det ikke nu er tiden, og at det slet ikke kan betragtes som en folkesag. Desuden beror det hele for meget på et uvist håb, da der næsten intet er af Thorvaldsen. De fleste værker i marmor er placeret et andet sted og at bygge et hus op for gips modeller er alt for meget. Der er ingen fremmede, som vil rejse til København for at se gips. Ved afstøbninger og lignende ufuldendte værker skal kunstsansen ikke udvikles. Der er så mange underligheder og urigtigheder i Paludan Müllers folketaler for et museum, at Andersen bliver arrig. Udfra hvad H.C. Andersen har han set, samler han ikke en eneste subskribent. Grosserer Pugaard, Professor Høyen, og Fru Stampe er fanatikere i denne kamp. (Kilde sdu.dk)
Thorvaldsens Museum er et museum for Bertel Thorvaldsen opført på en tidligere losseplads “Skarnholm” Slotsholmen i København ved siden af Christiansborg. Thorvaldsens Museum er opført i perioden 1839-1848 efter en offentlig indsamling i 1837, således som nævnt ovenfor.
Foto Lars Bjørnsten Odense