I Studenterforeningen, hvor Thorvaldsen var blevet æresmedlem for nylig blev der holdt fest for Thorvaldsen den 13. oktober 1838.Vor kunstners forventninger skuffedes ikke. Modtagelsen var mere hjerlig end festlig og der var intet, som forstyrrede ham i den forestilling, at han kun mødte her som en glad deltager i et studentergilde. Der var stor festitas. I løbet af aftenen bevistes det aldeles tilfredstillende, at det nye æresmedlem var student, løsnedes det sidste bånd, der kunne hindre skibet i at sejle ud i rum sø, og dette bevis førte H.C. Andersen i følgende sang, der blev sunget med en begejstring, som om alle studenterne var visens forfatter: October bliver man student (Se nedenfor). Henimod afslutningen af måltidet blev glæden større ,da man fik et blkik ind i den nærmeste fremtid. Det var så at sige, den første proklamation af det vordende Thorvaldsens Museum i København.
Kilde: Thorvaldsen i Kiøbenhavn. 1839-1844. Efter den afdøde kunstners brevvexlinger, egenhændige optegnelser og andre efterladte papirer. Af J. M. Thiele. (Kiøbenhavn, C. A. Reitzel, 1856),
| Mel: Jeg ønsker mig en yndig Viv! | |
| October bliver man Student, At sige, naar man staar sin Prøve, Kan Græsk og Romersk exellent, Samt Archimedes Kunst udøve; Fortælle snildt hvad Klio skrev – Alt har vi skikkeligt forklaret, Men Du fik stoltest Borgerbrev, Thi Du i Marmor svared’. |
Man spurgte Dig i Christendom, Og Du lod Stenen for Dig tale; See Christus i vort Tempel kom, Med Kraft og Mildhed at husvale. Svar gav Du i Astronomie, Saa selv Copernicus gjenleved’ ; Dit Marmor-Ord er Poesie, Slig Stiil har Du os skrevet |
| Du blev Student, og Du kan troe, Just i October maa det være. Du hugged’ Dig igjennem jo, Saa Talemaaden kom til Ære. “Hvad giver op Du af Homer?” Blev spurgt, og man jo vented’ Blade: Da formed’ Du til Liv i Leer Den hele Iliade. |
Dansk og Latin med Marmor-Ord, Du talte, saa det Døde leved’. De bleve hørt i Syd og Nord, Stolt Danmarks Moderhjerte bæved’. Den yngste kreds Du om Dig seer, Hvert Øie er en Glædens Kjerte. Hvo elsker og beundrer meer, End just det unge Hjerte! |
| Det Sprog, Praxiteles har talt, Det talte Du, som ingen Anden, Hvad Flaccus har i Toner malt, Du plastisk gav, Du fatted’ Manden. Du dristig Skjønhedscirclen slog, Beregned’ alle Former nøie, Og i Historien Du tog Jo Klio selv den høie. |
H.C. Andersen |
Foto: Lars Bjørnsten Odense