Thorvaldsens modtagelse på Københavns Toldbod. Efter maleri af F. Westphal. Kilde: Wikipedia
Bertel Thorvaldsen modtages på Rheden 17. sept. 1838
Ankomsten fortalt af Nicolai Bøgh:
Da Thorvaldsen mandagen den 17. september 1838 kom tilbage til København og med begejstret hyldest blev modtaget på Reden, sejlede – som bekendt – de forskellige korporationer ham i møde, hver i sin båd. Digternes fartøj lå og ventede ved “Larsens Plads”, men Oehlenschläger og Heiberg udeblev. H.C. Andersen var uhyre ivrig for at komme afsted.
” Vi kan da ikke sejle, før vi har Oehlenschläger med”, sagde de andre. “Jo, vi kan svarede Andersen, “for ellers kommer vi slet ikke derud; Thorvaldsen er jo allerede i Færd med at gaa iland”.
H.P. Holst rejste sig da op og sagde: “Vil Du virkelig sætte Dig ned i en Baad, hvor Pagasus vajer fra Toppen, og i den sejle ud og tage imod Thorvaldsen, naar Oehlenschläger ikke er med?” “Aa, Skidt med den Pegasus!” svarede Andersen, hvorpå han rev den ned og kasted den i bunden af båden, så gav han ordre til at sejle. Da de kom ud på reden, mødte de Oehlenschläger i en anden båd. Han var kommet for silde og nu ville de andre have ham over i deres fartøj, men han turde ikke.
“Vi falder i Vandet, vi drukner Alle!” sagde han. Der foregik nu en komisk manøvre. Digterkongen balancerede med stor anstrengelse over i digterbåden. Senere stod der i Aarhus Avis, at båden ikke var gået under, fordi den havde haft to blærer ombord: Andersen og H.P.Holst.
H.C. Andersens beskrivelse af ankomsten
Da Thorvaldsen vender tilbage til København i 1838 er han 68 år. H.C. Andersen beskriver ankomsten i et brev til Henriette Wulff . Det var et venetiansk festskue. En dejlig regnbue stod på skyen over Fregatten Rota. I hundredvis gyngede de pyntede både rundtom med guirlander og flag. I Digterbaaden var Øehlenschlæger, Hertz, Overskou, Heiberg, Holst og Andersen. Dei havde en forgyldt Pegasus, men den hang lidt sygelig om stangen. Musikken klang fra bådene. Toldboen og Langelinie var et broget stykke. Da den gamle kom i land trak mængden ham til Charlottenborg. I vognen sad foruden ham, Freund, Hansen og Dallerups lille dreng. På Amalienborg, som han kom over var lidt larm, de måtte ikke trække ham gennem side-kolonnaden, siges der, og da blev skildvagten trådt ned og geværet slængt langt bort. Om aftenen havde kunstnerne et fakkeltog i Botanisk Have. En af de unge malere har begyndt på et maleri, der fremstiller det øjeblik, da faklerne lægges i et bål og Thorvaldsen står i det åbne vindue. Andersen var hos Hornemanns og der kom han over. Alle flokkedes om dagens stjerne. Andersen var ikke i godt humør og listede bort, så han ikke så ham.
Dagen efter gik H.C. Andersen til ham, han trykkede ham sine arme og gav ham to kys og var meget elskværdig. Fru Bügel har sendt Thorvaldsen en kostbar slåbrok af gråt silke foret med brunt fløjel. Denne fodtur har imidlertid ikke været ham godt. Under Farten herop er der nemlig faldet en bjælke ned på hans fod og har knust neglen på tommeltåen. Der er nu gået betændelse i den, og han holder sofaen.
Lars Bjørnsten Odense