H.C. Andersen har i sine eventyr, dagbøger, breve og anden litteratur skrevet mange sentenser, aforismer, ordspil og tankesprog der for eftertiden giver stof til eftertanke og som kan bruges som læresætninger i vores dagligdag, hvad enten det er bryllup, runde fødselsdage eller lignende.
Om kvinderne hedder det hos H.C. Andersen
-
“Jeg har ikke råd til at holde kone. Den fornøjelse koster alt for meget.” (Improvisatoren)
-
“Det er en nar, som kun tænker på een kvinde.” (Improvisatoren)
-
“Hun havde skrivegave og talegave, hun kunne godt have været præst i det mindste præstekone”. (Nissen og Madammen)
-
“Hun kunne ikke lide, at han kaldte hende kone, for hun var jo jomfru.” (Sommerfuglen)
-
“Man kan straks høre, at det er et fruentimmer, som fortæller; der går sådan noget renligt derigennem”. (Den flyvende Kuffert)
-
“Jeg har et slags søskendebarn, som er fiskerkone og leverer skældsord til tre agtede blade”. (Tårnvægterens Ole)
Om mændene skriver H.C. Andersen
-
“Noget mere lokomotiv må man have, at det kan høres, at man er af hankøn”. ( I andegården)
-
“Det må man dog mandfolk skænke, at de kan tænke.” (Manden fra Paradis)
-
“Han er for stor og aparte, og så skal han nøfles.” (Den grimme Ælling)
H.C. Andersen blev ikke altid vel modtaget i pressen og ofte skulle han kanøfles af journalisterne
-
“En avisskriver er aldeles ikke at spøge med, han er konge i sin egen avis og i sin egen mening.” ( Stormen flytter Skilt )
-
“Referent , det er … et slags blæksprutte mellem menneskene”. (Dryaden)
-
“De fleste recensenter er så lidet originale, at de tro, at alle, hvem de bedømmer, også er kopier.” (Improvisatoren)
-
Man skal ikke tage alting lige efter ordene.” (Vejrmøllen)
-
“Avisen, der kom, men hvori der ikke stod noget, som var værd at læse.” (Lykkens Galocher)
Kilde: Aarhus Stiftstidende 2. juli 1966 “H.C. Andersen i Dråbeform” af Ernst Philipson