H.C. Andersen
Paa Kirkegaarden.
† Fru Conferentsraadinde Collin født Hornemann.
(1845)
Hvor lykkeligt, som Du at slumre ind,
Døe smertefri og stille blandt de Kjære;
Blidt Aftenskjæret sluktes paa din Kind,
Og tændt var Stjernen hvor Du monne være!
Livs-Lykke bar de sidste Leveår,
Skjønt Øret lukket var og Øiet taaget,
Men gjennem Hjertet al vor Leven gaaer,
I det og om det Kjærligheden vaaged.
Dog Taagen brast, Du dine Kjære saae,
En Verdens Lykke os dit Aasyn sagde;
Hvor var Du glad! et Foraar for Dig laae,
Som Barnet Du hvert Blad din Hilsen bragte.
Du lukked’ Øiet for at samle ret
Med Tanken i een Sum din hele Lykke;
Vi saae et Blund, som Barnets blødt og let —
O Død, Du er jo Glands og ikke Skygge.
O, det er ei saa tungt, som man har sagt,
At miste hvad man elsker her i Vrimlen,
Hos Gud vi vinde Kjære, der blev lagt
Ved dem en Bro imellem her og Himlen.
O, lykkeligt at slumre stille ind,
Døe smertefri blandt alle sine Kjære!
— Blidt Aftenskjæret sluktes på din Kind,
Og tændt var Stjernen hvor Du monne være!
Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879
Oversigt over H.C. Andersen digte – Hans Christian Andersen poems