H.C. Andersen Paa Kirkegaarden. Admiral Zahrtmann.

H.C. Andersen

Paa Kirkegaarden.

Admiral Zahrtmann.

(1853)

Mel. Hvo veed, hvor nær mig er min Ende.

Brus, Orgeltoner, gjennem Kirken,
Hvor Venner hid den Døde bar,
Oplyst og dygtig i sin Virken,
En høitbegavet Aand han var.
Et Nu — han saae en Stjerne faldt, —
Og bort fra Jorden blev han kaldt.

Ton, Psalmesang hen over Baaren,
Vai over den, Du danske Flag!
Og Du, som græder, stands ei Taaren,
Den mildner Dig din Sørge-Dag.
Hvil Støv i Fred, som Gud det bød,
Flyv, Sjæl, hen over Grav og Død!

Kun Støvet bringe vi til Jorden,
Det Bedre, Herlige, hans Aand,
Den er i Jesus evig vorden,
Sprængt har den hvert sit Jordlivs Baand;
Kun ikke Mindets, ei det brast,
Den Bro, i Himlen ind, står fast!

Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879

Oversigt over H.C. Andersen digte – Hans Christian Andersen poems