H.C. Andersen
Paa Kirkegaarden.
† Til den lille Gerda Collins sørgende Forældre..
(1846.)
Den lange Nat I skifteviis tilsammen
Sad hos det søde Barn, I misted’ nys,
Med Bøn til Gud I skjærmed om Livs-Flammen,
Der neppe udholdt selv en Moders Kys.
Hun fløi fra Eder bort en Foraars-Morgen,
Den friske Barnesjæl til Himlen steg;
Men hvor hun leget har, der boer nu Sorgen,
Husk, hendes Jordliv var en Uskylds-Leg!
Nu har vi Sommer, Solskin, Roser røde,
Opstandelse forkynde Blomst og Straa,
Og hun — for hende Jordens Smerter døde,
Hun fulgte: “Kommer hid til mig, I Smaa!”
Græd kun, det mildner Sorgen, gjør den stille,
Skjønt aldrig grædes Smerten ganske ud,
Men Troen voxer — Mod I finde ville;
I deelte Eders bedste Skat med Gud!
Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind. 1879.
Oversigt over H.C. Andersen digte – Hans Christian Andersen poems