H.C. Andersen
Paa Kirkegaarden.
† Componisten Weyse
(1842)
Hans trætte Støv er bragt til Gravens Ro,
Hans stærke Aand i Kraft end meer ophøiet —
Han stod i denne Verden eensom jo,
Og eensom lukked’ han i Døden Øiet.
Alene var han; naar da Hjertet led,
Med Melodier Smerten han indlulled’,
I Toner staaer hans Ungdoms Kjærlighed,
Den lyder i: “De klare Bølger rulled!
Han sad ved Orglet og en egen Magt
Da løftede vor Tanke høit fra Jorden;
En Skat af Sange har han Folket bragt,
I Toner udtalt Aandens Dyb i Norden.
Hans Tale var et Væld, saa sundt og rigt,
Hans Sjæl var ung; nu har han Himlens Glæde!
Ak, død er Weyse! hvilket Sørgedigt
Har Kraft som disse Ord! og dybt vi græde!
Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879
Oversigt over H.C. Andersen digte – Hans Christian Andersen poems