H.C. Andersen
Paa Kirkegaarden.
Ved Maleren Bendz’s Grav i Vicenza
(Vicenza 1834)
Livsglad, begeistret for din skjønne Kunst,
Du gik fra Danmark og fra dine Kjære;
I Syd, hvor Himlen blegner ei i Dunst,
Du vidste Kunstnerhjemmet maatte være.
Alt strakte Landet sig for Øiet ud —
Din Vinge voxte — Sjælen fløi til Gud.
Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879
Oversigt over H.C. Andersen digte – Hans Christian Andersen poems