H.C. Andersen
Mindedigte over Afdøde.
Ved Landgrevinde Louise Charlottes Bisættelse i Roeskilde Domkirke
den 7de April 1864
I Kongesal, i Armods Stue,
Med samme Magt Dødsenglen staaer;
Støv bliver Støv, men Aandens Lue
Ind til sin Gud og Herre gaaer.
I Armods Vraa, i Kongeborg,
Kan raade samme Savn og Sorg.
Kun Minderne fra svundne Dage
Har Solblink da, de gaae forbi,
Og de vil aldrig heelt bortdrage,
Gjensynets Glæde boer heri.
I Sørgende, græd smerten ud!
En ven meer har I nu hos Gud.
Her faldt den Green af Kongestammen,
Der satte Blomst ind i den ny’,
Det Træ, der groer med Folkets sammen,
Mens Lyn slaaer ned fra Uveirs Sky.
Hvert Moder-Hjerte beder nu,
og hos Gud Herren beder Du!
Hvil trætte Støv, i Gravcapellet,
I Kraft til Gud sig Sjælen svang.
Brus, Orgeltoner, til Farvellet,
Det løfter sig paa Psalmesang.
Den føler ei til Sorg og Savn,
Der gaaer til Gud i Jesu Navn!
Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879
Oversigt over H.C. Andersen digte – Hans Christian Andersen poems