H.C. Andersen
Sølvbryllupssange 5.
Augusta Petzholdt og Gottlieb Collin.
(24de October 1858.)
Saa hurtigt flyver Tiden,
Man selv det knap forstaaer,
Nys leged’ man som Liden,
Nu graaner alt vort Haar;
Men Kjærlighed udfolder
En indre, stadig Vaar.
En Blomsterflor, der holder
Igjennem alle Aar.
Hvad bittert var, forsvinder,
Hvad tungt var, bliver let,
Man faaer en Skat af Minder,
Og Livet skeer sin Ret;
Man lærer det at skatte,
Og Prøvelserne med.
En Krands Gud om det satte,
Og den er Kjærlighed.
Og hvor i den To mødes
Og troligt holde ud,
Et Aandens Samliv fødes
Fra her og ind til Gud;
Det siger Eders Øie,
Det hvisker Eders Mund,
Det jubler mod det Høie,
Den dybe Hjertegrund.
See, rundtom sidde Mange
Endnu fra første Fest,
Sølvbryllups-Festens Sange
Istemmer gammel Gjest,
Og Fader er tilstede,
Som før paa dette Sted,
Ak, hvad var Festens Glæde,
Naar ikke han var med!
Nu er Sølvbryllups-Sommer
Med Børnekredsens Vaar.
Guldbryllupsfesten kommer
Om fem og tyve Aar.
Paa Sangens Svanevinge
Faaer Ordet dobbelt Magt;
I Sang lad “Hurra” klinge,
Gusta og Gottlieb bragt!
Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879
Oversigt over H.C. Andersen digte – Hans Christian Andersen poems