H.C. Andersen
Bryllupssange 11.
Johanne Melchior og J.B. Melchior.
(den 3die Marts 1867.)
Smyk Huset smukt med festligt Flag
Hver Væg med Blomster-Ranker,
En Bryllupsdag er Livsens Dag
Med Fryd og Alvors-Tanker.
“Det er ei godt, at Mennesket
Er ene!” siger Skriften;
Ja, Gud og Hjertet siger det
I dette Livs Omskiften.
Hvor lykkeligt at være To
I Sammenhold og Stræben,
Faae Lykkens Rose til at groe
Saa let som Kys paa Læben.
Der just sig Blomsten folder ud,
Hvor To hinanden kjender;
Alt, da hun lille var, sin Brud
Han bar paa sine Hænder.
Hun til hans første Kjærlighed
Blev Hjertets troe Veninde;
Livsaligt i en Moders Sted
At staae i Huset inde!
Et Kys fra Himlen bliver lagt
Paa begge Eders Pande,
En Sjæl velsigner Eders Pagt
Fra Aandens lyse Lande!
I Dag strax flyve I sydpå,
Det Brudefolk gjør gjerne,
De til Orangelandet maae,
Derfra see Nordens Stjerne;
Den blinker, kalder hjem de To
Til Samliv her i Norden:
I Kjærlighed er godt at groe
Mod Himlen op fra Jorden.
Smyk Huset smukt med festligt Flag
Hver Væg med Blomster-Ranker,
En Bryllupsdag er Livsens Dag,
Med Fryd og Alvors-Tanker.
Løft Dig i Sang vort Hjerte-Slag!
Et Glædens Hosianne!
Tøm Skaalen, det er Festens Dag
For Melchior og Johanne!
Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879
Oversigt over H.C. Andersen digte – Hans Christian Andersen poems