H.C. Andersen Leilighedsdigte 26.
De Danske Qvinder.
(Tohundredeaarsfesten den 11te Februar 1859.)
Den danske Qvinde har fra Oldtids Dage
Med Hjertets Guld sin Hæders Indskrift sat:
Med sine Smykker kjøbte hun tilbage
Dankongen, der laae dybt i Fængsels Nat;
End lyser Troskabs-Blusset, Signe tændte,
Det fulgte Egede til Grønlands Iis.
Ja, ædle, store Qvinder Danmark kjendte;
Thi lyde høit de danske Qvinders Priis!
Da Vintren slog sin Bro for Svenskens Skare,
Liigskjorteklædt den nærmed’ sig vor Vold,
De danske Qvinder med paa Volden vare
Som danske Hjerter i det danske Skjold.
Hvor Borger og Student for “Reden” strede,
Hjalp Qvinden med og hjalp på mandig Viis;
Ja, da sang Kugler om den gamle Rede,
De slog den Streng: de danske Qvinders Priis!
I Danmark Kornet groer om Kjæmpehøie;
En Deel af Holbergs Lune Folket fik;
Af Havet baaret staae skovklædte Høie,
Og Hav og Himmel sees i Qvindens Blik.
Frisk som Skovmærken er den unge pige,
Og Hjertet blødt og stærkt paa Havets Viis,
Og Hustruen: et Solskin fra Guds Rige!
Nævn hende først i danske Qvinders Priis!
Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879
Oversigt over H.C. Andersen digte – Hans Christian Andersen poems