H.C. Andersen Leilighedsdigte 11.
Jagtherrens Skaal.
Diana selv med Falk paa Haand
Kom, som til sin Endymion,
Men ei hun sig bag Skyen dulgte,
Jagtherren hun i Skoven fulgte,
Høit Bøssen knalded’, Dyret faldt,
Og Echo gjentog overalt:
:,: “Hør Jagtgudindens stolte Bud:
Jagtherrens Skud er Lykkeskud!”:,:
Den stolte Hjort sank for vor Fod,
Den gav, som Druen her, sit Blod.
Nu Skaalen tømmes maa til Bunden!
Lyd høit vor Sang i Aftenstunden!
Bandlyst er evigt Savn og Sorg,
De komme ei til Fredensborg.
:,: Jagtherrens Skaal, end mangen Gang
Til Jægersang, til Hjertets Sang! :,:
Naar Vint’ren isner Blad og Siv,
En Drøm er da Dryadens Liv,
I Drømme Hornets Klang hun hører,
Hun veed, hvad sig i Skoven rører,
Og vil til Sommer, saligt vakt,
Fortælle om vor muntre Jagt.
:,: Høit Blad og Luftning vifter da:
Jagtherrens Held! Hurra! Hurral :,:
Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879
Oversigt over H.C. Andersen digte – Hans Christian Andersen poems