Med et Bundt Cigarer (Skrevet for Fru Ingeborg Drewsen til hendes Læge.)

H.C. Andersen
 
Deviser med Presenter
 
Med et Bundt Cigarer

(Skrevet for Fru Ingeborg Drewsen til hendes Læge.)

Da en Syndflods Vande
Bragte Død og Grav,
Mennesker og Lande
Sank i salten Hav;
Arken, da det endte,
Stod paa Ararat;
Duen Noah sendte
Ud i Frygtens Nat.
Bunden som til Sengen
Hver i Arken sad;
Duen kom fra Engen
Med et Olieblad.

Doctoren som Duen
Tidt man venter paa;
Træder han i Stuen,
Hjertet haabe maa;
Ingen Laurbærblade
Han i Munden har,
Vi ham ryge lade
Da en god Cigar.
Træder Du i Stuen,
Ryger, som vi bad,
Ja, da er Du Duen,
Som har Haabets Blad!

Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind. 1879

Oversigt over H.C. Andersen digte – Hans Christian Andersen poems