H.C. Andersen digt
Ved Aarsskifter
I.
(1860)
Et nyfødt Aar paa Verdensstrømmen glider
Med Malurtstængel og med Rosenflor.
Hvad saa vi Hver? — Bed med Dit Fadervor
Om Kraft i Medgang, og naar Hjertet lider!
Stræb i alt Godt, og lad det saa staae til!
I Verden skeer alene, hvad Gud vil.
II.
(1862)
Igjen et Aar udfolder sine Vinger
Det flyver frem med Morgenrødens Glands;
Igjen vi spørge: Hvad mon Aaret bringer,
Hvor falder Sørgeflor, hvor Brudekrands?
Skal Krigsråb eller Fredens Hymne lyde?
Hvad meisler det i Verdens Marmorblok?
Hvad vil det reise, og hvad vil det bryde?
Far hen hver Frygt, Vorherre hjælper nok.
Han er i gode og i onde Dage
Det Hjerte, vi os trygt tør hælde til.
Igjennem Mulmet vi til Klarhed drage;
Vort Liv er ei Tilfældighedens spil!
III.
(1864)
(Efter Krigen)
Det nye Aar kommer susende
Over Vandene.
Er Du rige Fugl, der brusende
Kommer ind i Landene,
Glædevinkende?
Er Du fattige Fugl, der linkende
Kommer med Sorg og med tunge Kaar?
Kan Du bedrøve meer end det gamle Aar?
Kan Du hugge i Hjerterne dybere Saar?
Hvad skal vel nævnes som din Bedrift,
Naar Du staaer omtalt i gammel Skrift?
Hvad mon vel Herren ved Dig os sender?
Vor Bøn kan os styrke i al vor Vee,
Men ikke forandre, hvad der skal skee.
Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879
Oversigt over H.C. Andersen digte – Hans Christian Andersen poems
Nytårsdigt