“Konen med æggene” af Robert Lund-Jensen 1962

 “Konen med æggene” af Robert Lund-Jensen 1962

Findes på adressen: Hasserisvej 174 9000 Aalborg

Skulpturen er oprindelig placeret i Rådhushaven foran rådhuset i den tidligere Hasseris Kommune, der blev indlemmet i Aalborg Kommune i 1970. Hasseris er en bydel i det sydvestlige Aalborg. Inspiration til skulpturen er hentet fra H.C. Andersens eventyr “Konen med æggene“.

Historien om skulpturen er således: “”Konen med æggene”, en bronzeskulptur af fynboen Robert Lund Jensen, skulle egentlig have været en gave til Gl. Hasseris Skole fra Hasseris Kunstfond. Men på det tidspunkt, hvor den blev afleveret, var tilbygningen på skolen ikke færdig, og den blev derfor midlertidigt placeret foran det daværende Hasseris Rådhus. Da byggeriet var tilendebragt, mødte kunstfonden så mange protester fra borgere, som gerne ville beholde den i det lille anlæg, at kunstfonden bøjede sig, og fandt en anden skulptur til skolen, nemlig “Pige med sjippetov”…..”  Kilde: http://hasseris.dk/kunst/

Robert Lund-Jensen er født i 1915 og død i 2003. Han var malersvend i Odense og i årene 1935-36 blev han elev hos billedhuggeren Erik Cohrt. Gennembrudet fik han ved at skabe et monument over besættelsestidens ofre i Ansgar Anlæg i Odense i 1950. Robert Lund-Jensen har i tidens løb skabt mange skulpturer, en stor del er i offentlig eje og en mindre del er i privat eje. Mest kendt er  fiskerpigen Amanda-skulpturen i Kerteminde, som blev opstillet i 1954. Et af de sidste  værker er  “Svalerne” ved Odense Universitetshospital fra 1982.

Skuffende er det, at det ikke er lykkedes Aalborg Kommune, at finde et andet sted til den smukke bronzeskulptur end i et misligholdt haveanlæg og gemt bag en stor busk. Dette er ikke værdigt overfor skulpturen og kunstneren. Se flere billeder af skulpturen og af dens placering her!

Foto m.m. Lars Bjørnsten Odense

Se flere H.C. Andersen relaterede skulpturer her!