H.C. Andersen Prisen 2020 – 2021 blev uddelt 2. april 2022

Elever fra Det Kongelige Teater Balletskole i Odense gav, som indledning et forrygende flot show, ballet.

H.C. Andersen Prisen 2020 – 2021 uddelt 2. april 2022

De tre priser fra H.C. Andersen Priskomite blev uddelt til Det Kongelige Teater Balletskole i  Odense, Lorena Ojeda Davila fra Mexico og Jan Balej fra Tjekkiet. De blev oprindelig virtuelt uddelt fra Odense Teater fredag den 2. april 2021 kl. 16.00. De skulle fysisk have været uddelt på H.C. Andersens fødselsdag den 2. april 2020 i forbindelse med H.C. Andersen Priskomite 25-års jubilæum, men på grund af COVID-19 pandemien var dette ikke muligt. Den store 25 års jubilæumsfejring blev derfor udsat til foråret 2022.

På scenen i Odense Teater ses de tre prismodtagere fra år 2020 – 2021. Fr venstre er det konferencier Jesper Buhl, Jan Balej, Lorena Ojeda Davila, formand for Priskomiteen for H.C. Andersen Prisen Susanne Wiese Kristensen samt elever fra Den Kongelige Teater Balletskole i Odense

Udover prisoverrækkelserne for 2020 og 2021 var der bl.a. musik, dans og højtlæsning  godt guidet af konferencier Jesper Buhl.