Bager “Ville Vau” H.C. Andersen Haven 1, 5000 Odense

Bageriet i byen i eventyrlandet

Bageren er en del af byen i eventyrlandet Ville Vau, som er placeret i H.C. Andersens Hus i Odense. Det er et rent slaraffenland for kreative børn og der er mulighed for alverdens lege. Desuden er der mulighed for at købe forskellige lækre kager og andet lækkert brød til en billig penge i bagerbutikken.

H.C. Andersen bruger ordet “bager” i flere forbindelser bl.a. skriver han i brev til til Martin Henriques i 1872 “…men jeg vil ikke byde Bagerbørn Hvedebrød….”. I dag hedder talemåden eller ordsproget “man skal ikke give bagerbørn hvedebrød” og det betyder at man ikke skal give nogen noget som vedkommende i forvejen har nok af eller let adgang til. Hvad mener H.C. Andersen med det ??

Interieur fra bagerforretningen oktober 2021

Bageri med ovn og med brød og kager på hylderne. Her ses blandt andet kringler, rundstykker og hindbærsnitter, som alle er hæklet eller syet. Bager eller bagerrelaterede ord indgår i flere af H.C. Andersens eventyr. Nedenfor bringes nogle eksempler på dette:

I eventyret Sølvskillingen kan man bl.a. læse: “… Og Konen gik til den rige Bager, men han kjendte altfor godt til de gangbare Skillinger, jeg fik ikke Lov at ligge, hvor jeg laae, jeg blev smidt i Ansigtet paa Konen; hun fik intet Brød for mig, og jeg følte mig saa inderlig bedrøvet ved at være myntet saaledes til Andres Fortræd, jeg som i unge Dage havde været saa freidig og saa sikker; saa bevidst om mit Værd og mit ægte Præg….”. Hvordan forstår du dette?

Lækre kager og brød hos bageren i Ville Vau

I eventyret “Rejsekammeraten” hedder det bl.a. “…. Det kan jeg lide!” sagde den gamle Konge, “saaledes skal vi have det!” ……. og Kagekonerne tog det sorte Flor af deres Sukkergrise, for nu var der Glæde….. og kjøbte man en Skillings-Kringle hos Bageren, fik man sex store Boller i Tilgift, og det Boller med Rosiner i….”

I “Portnerens søn” læser man: “… Men lille Georg fik en Fiirskilling. Denne gik ikke til Bageren, den gik i Sparebøssen, og snart var der saa mange Skillinger, at han kunde kjøbe sig en Farvelade og sætte Couleur paa sine Tegninger, og dem havde han mange af; de kom ligesom ud af Blyanten og Fingrene. De første farvede Billeder foræredes til lille Emilie…”

Kasseapparat og salgsluge med smagsprøver på kagerne

I eventyret “Noget” lyder det “… men mange smaa Kobberskillinger, lagt paa hinanden, blive til en blank Daler, og hvor man banker paa med den, hos Bager, Slagter, Skrædder, ja hos dem Allesammen, der flyver Døren op og man faaer, hvad man bruger; see, det gav Muurstenene af sig; nogle gik vel i Brokker eller midt over, men de kom ogsaa til Brug…”

I “… Lille Claus og store Claus…” Konen gjemte gesvindt al den deilige Mad og Viin inde i sin Bagerovn, for havde Manden faaet den at see, saa havde han nok spurgt, hvad den skulde betyde. “Ak ja!” sukkede lille Claus oppe paa Skuret, da han saae al Maden blive borte.

I et gammelt ordsprog hedder det:  Slå ikke større brød op end du kan bage !!

Lars Bjørnsten Odense 3. december 2021

Se mere om eventyrlandet Ville Vau her!