H.C. Andersens seng af mahogni fra 1848-1865

H.C. Andersens seng af mahogni fra 1848-1865
H.C. Andersens seng af mahogni fra 1848-1865

Seng af mahogni, som ifølge protokol været benyttet af H.C. Andersen, mens han boede hos fru Anholm. Skuespilleren Danny Kaye lagde sig i denne seng  under et besøg i museet den 22 juli 1952. Givet som gave til museet af Frieda Anholm, datter af Fru Anholm.

I denne seng sov H.C. Andersen, da han skiftevis over en årrække boede til leje i Nyhavn 67. Sengen var nu alt for lille til den store digter, der målte godt 1,85 cm i højden. Sengen har – som i ”Prindsessen paa Ærten” – ikke været behagelig at sove i. Først som 61-årig måtte Andersen for 100 rigsdaler få snedkereret sig en seng i den rette, usædvanlig store størrelse. Det var en stor sum, som han hellere ville have brugt på noget andet: ”Gid jeg kun var tyve Aar, saa tog jeg mit Blækhuus paa Ryggen, to Skjorter og et Par Strømper, stak en Pennefjeder ved Siden og gik ud i den vide Verden. Nu er jeg … ’en ældre Mand’; saa maa jeg vel tænke paa Sengen, paa Dødssengen”, skrev han lunefuldt til komponisten Hartmann.

Kilde: Odense Bys Museer

udg.110821

Se flere af H.C. Andersens ejendele her!