De første besøgende i Det nye H.C. Andersen Hus “klippede den usynlige snor” kl.19.00
På en regnvåd onsdag den 30. juni 2021 åbnede det nye H.C. Andersens Hus. Folk var mødt op i god tid for at være blandt de første gæster. Museet eller hvad de nu kalder sig, åbnede først præcis kl. 19.00. Vi fik besked om, at teknikerne var i fuld gang med at justere nogle ting inden vi kunne komme ind.
Alle blev venligt budt velkommen og spurgt om de havde reserveret tid, hvilket alle de ventende foran i køen havde. Desuden blev folk samtidig bedt om at vise et gyldigt Coronapas. Alt foregik meget stille og organiseret.
Som årskorthavere til Odense Bys Museer har man fribillet til H.C. Andersens Hus. Se mere om årskort her! Dog skal man altid bestille billet på nettet uanset hvilken billettype man har.
Så var der kun at komme ind og se museet og arkitekturen.