En billedbog, flyveøgel og en gammel togbillet

Marie Henriques billedbog fra 1868 side 18-19

Ovenstående er et opslag i billedbogen side 18 og 19. Tryk på billedet for at se alle detaljerne.

H.C. Andersens håndskrevne tekst lyder

Paa lange Reiser kan man møde fæle Dyr; men Maria blev ikke bange. Marie hørte at der var megen Sygdom i de østlige Lande og vendte derfor om og tog Billet til Jernbanen.

Der ses bl.a. følgende

Følgende illustrationer ses: En flyveøgel og illustration af Vilhelm Pedersen med en syg dreng og en engel. En brugt togbilet fra Kassel til Göttingen. Hurtigtog på anden klasse.

Lidt historie om Marie Henriques Billedbog

Marie Henriques billedbog er på 184 sider, som H.C. Andersen gav til Marie Henriques på hendes 3. års fødselsdag i 1869.  Billedbogen  giver udtryk for H.C. Andersens unikke fortællerevne og kreative evner med pen og saks. H.C. Andersen havde et nært venskab med familien Henriques. Deres barn Marie kastede sin kærlighed på den gamle digter, som hun kaldte ”Anders”, og hun havde som 2-årig erklæret sig som digterens kæreste og forlovede. I billedbogen er Marie hovedpersonen, som har en stor rejselyst. Sammen med den strikse barnepige Sidse foretager hun en verdensrejse – dannelsesrejse til Nordpolen, England, Skotland, Frankrig, Tyskland og Tyrkiet. Her møder de  forskellige kulturer og mennesker, men tilsidst får Marie hjemve og de må rejse tilbage til Danmark.

Kilde: Odense Bys Museer. Oversigt over Marie Henriques Billedbog  – se her!