Formidling af og perspektiverne for det nye eventyrhus i Odense.
H.C. Andersen Fonden havde i november og december inviteret til temamøder om “H.C. Andersen og Odense i forvandling”. Den 1. december 2016 var temaet “Eventyrhuset – Det nye H.C. Andersens Hus” herunder formidling af og perspektiverne for det nye
eventyrhus. Professor, H.C. Andersen Centret SDU og H.C. Andersen Fonden fortalte på en levende måde om: Formidling af og perspektiverne for det nye eventyrhus i Odense.
Johs. Nørregaard Frandsen
H.C. Andersen er genial til at spille på ordene, spille på ordenes forvandling og spille på deres transformationen igen og igen. Fejringen i 2005 var professionelt gennemført. Der opstod en smule uro undervejs. Der, hvor der var en kæde der sprang af, var at Andersen var hjemløs. Der opstod hurtigt en kamp om, hvis H.C. Andersen vi talte om! Var det København? Var det den internationale? Var det Odenses ? Hvis H.C. Andersen var det? H.C. Andersen var hjemløs og han manglede et sted, en relevans.
Han manglede en forankring, et sted. Det sted er, hvad vi i H.C. Andersen Fonden allerede fra starten i 2009 sagde, at vi skal sørge for at stedet, kendskabet og relevansen på arbejdet med en af verdens største forfattere. H.C. Andersen er den mest kendte dansker i verden Vi skal arbejde hårdt på, at give han et sted, som han skal høre til og vi skal høre til i hans billede. H.C. Andersen hører til i Odense. Et nyt museum med nye huse og en have vil i allerhøjeste grad giver Andersen et hjemsted. Det vil sende Andersen ud i verden på en ganske ny måde og det findes ikke andre steder i verden. Netop det, at det er Kengo Kuma, der vinder konkurrencen om et nyt H.C. Andersen Hus viser, at han er genial på mange måder. Han er i super superklassen af verdens arkitekter. Han er et legebarn af Herrens nåde, og det er interessant at det er østen og vesten der blandes her i Andersens enorme spejling. Andersen var dybt inspireret af den kinesiske og den østerlige måde at tænke på og det er det, der gentages her i dette projekt.
Noget af det, der hjalp os på vejen med at give Andersen et sted, et hjemsted var jo nemlig, at en anden stor arkitekt Bjarke Ingels fik den forrykte ide’, positiv forstået, at sende den rigtig havfrue ud på verdensudstilingen EXPO 2010 i Shanghai. Det var en fabelagtig ide’ så kunne danskerne, se at der var rigtig, at nogen der interesserede sig for havfruen. Det var rigtigt at H.C. Andersen var så kendt i Kina, sådan er det jo at være dansker, at hvis nogen skal være kendt i udlandet, så skal de havde et spejl i udlandet. Vi kunne se, at H.C. Andersen var verdenskendt. Det var ikke mindst Bjarke Ingels der viste os det. Der var en anden sjov ting på EXPO 2010 i Shanghai, som vi fik set og demonstreret, at kineserne elskede at cykle. Cykle op og ned i Sneglehuset som Bjarke Ingels havde lavet.
Vi ved fra forskning og fra undersøgelser, at skal vi have de ting der for alvor står i centrum for en moderne oplevelsesverden, så er det kultur og viden. De to ting skal komme hver for sig, så moderne kulturturisme skal altid kobles med et vidensaspekt. Det er det, der opsøges og det er et sted, hvor man kan blive klogere dvs. læring. Vi ved også i dag at efter den store industritid, da er det viden, læring og kultur der for alvor placerer os verden. Det er ikke længere, at alle de store fabrikker ligger et sted. Det er det sted, hvor det kulturelle og det vidensmæssige kan løfte sig og som tiltrækker mennesker.
En ting er, at turister rejser efter kultur og kulturarv, men vi rejser også til steder med viden læring og kultur. Den form for turisme er lodret stigende i verden. Det er derfor vi også i fonden koncentrerer os om østlige lande med Kina i spidsen, men også Japan. Det er ikke fordi vi kun vil have kinesere som turister, men det er for at vise østen, at det er her det foregår. Der er også andre lande derude, der kigger på hvad kineserne gør.Hvis kineserne kommer, så kommer malaysierne, japaneserne, koreanerne, filippinerne. Vi ved, at fortællingen er vigtig, at der er nogle grundlags fortællinger, der kan fortælles og som kan forenes med de produkter eller ydelser, som en given virksomhed arbejder med.
H.C. Andersen har en global betydning, så han kan holde til alt bare vi gør det med omhu. Der skal være kvalitet i det og der skal virkelig være noget at komme efter. Alting i Odense skal ikke fedtes ind i H.C. Andersen, ikke noget med H.C. Andersen pølser ved slagteren. Vi har en overlægger, der ligger meget meget højt og det er det ikon vi skal passe på. I Danmark har vi to millionbyer! Den ene millionby hedder E47 og den strækker sig ca. fra Køge og op til Helsingør og midt i den ligger København, det er en bydannelse urbanitet, der ligger der. Det virkelige økonomiske sted i Danmark er ikke E47. Det er E45, der strækker sig fra Kolding til Aalborg og så ligger Aarhus, Skanderborg midt i og det det økonomiske centrum. Midt imellem E45 og E47 går E20 på tværs, og midt i livremmen er Odense, som i årevis har forsøgt, at gøre opmærksom på sig selv. Odense har haft travlt med at komme på banen. Johs. Nørregaard Frandsen ser ikke andre steder for at placere det største ikon vi har her i H.C. Andersens hjemsted. I det billede hvor livremmen og hvor knappen i livremmen er Odense lige midt på E20. Odense svarer igen , slår igen og siger vi er her.
Det vil lykkedes. Vi ser faktisk en by, der flytter sig. Vi ser en by, der begynder at tiltrække sig den type virksomheder, der er interessante. Vi kan roligt tage ejerskab af H.C. Andersen i forhold til det vi gør nu i forhold hvad vi ikke gjorde i 2005. Vi gør det nu og H.C. Andersen er Odenses DNA og det sker samtidig med, at Odense rejser sig med en fortætning af byen.
Der sker en bygørelse af byen. En særlig bymæssiggørelse, hvor byer fortæller sig og samtidig bevæger sig på mange måder. Odense er netop midt i en urbaniseringsproces, som er den eneste rigtige medicin. Havde vi nu for 15 år siden skulle lave en sådan ting for Andersen, så kunne det være endt med en forlystelsespark. Det ville historisk være en tragedie eller i hvert fald et fejlskud. Forlystelsesparker sådan som vi kender dem, de er aflivet. Det der er forlystelsesparken her er selve byen. Det er oplevelsen i byen, der er forlystelsen og det er det moderne oplevelsesturister efterspørger, nemlig autenticiteten. Så vi kunne godt have bygget en forlystelsespark ude ved motorvejen. Den havde ikke haft en chance heller ikke om den hed H.C. Andersen eller noget andet. I den ene ende ovre ved E45 ligger Legoland, som er et internationalt brand og i den anden ende ligger Tivoli, lad dem om det. Lad os nu lave noget helt andet og det er det der kommer til at ske med et eventyrligt forløb. En eventyrlig have med en hel masse mærkelige huse, der placerer sig midt i en by, så har vi de autentiske steder. Dette er det eneste sted i verden hvor H.C. Andersen faktisk er født, det er det eneste sted i verden, hvor der er et hus hvor han er født. Det er det eneste sted i verden hvor Munkemøllestræde ligger og hvor Andersen voksede op. Det er det eneste sted i verden, hvor der er en landsby fra 1800 tallet, der kan hævdes at være fra H.C. Andersens tid.
Det er det autentiske det drejer sig om. Nu kommer der en “forlystelsespark” i vor tids udstyr. I sådan en urbaniseringsproces 580755 da bygges der rundt om i verden da bygger der særlige parker, særlige oplevelsessteder hvor man kan lære noget om et eller andet. I Funabasi i Japan, der ligger et af japansk største forlystelsessteder, oplevelsessteder og det er bygger såmænd på H.C. Andersen. Det særlige ved at komme til Funabasi og gå en tur er at det aller vigtigste at i disse kæmpe byprojekter i Japan er at finde et sted, hvor der er luft og højt til himlen. Det her nye hus med have i Odense med en have der ca. 4 gange større end den nuværende Lotzes have. Det er et åndehul midt i en by. Et sted, hvor livet kan udfolde sig og hvor børnene kan løbe og man kan bevæge sig frit. De ser man på en meget spændende måde, et frirum midt i en byaktivitet.
Jeg ser et hus, der giver Andersen et hjemsted, et sted at være, og et sted at besøge. Der er stadig Mindehallen og Fødehjemmet, stederne er der, det konkrete er der. Det er omgivet af en autencitet, da der ligger bykvarterer rundt om der giver mindelser om H.C. Andersens egen tid. Så her vil en oplevelse, refleksivitet dvs. omtanke og læring komme til at hænge sammen på en virkelig fortrindelig måde. Hvad det nu handler om, er at holde fast, når huset m.m. kommer osv, så gælder det om at holde fast i kvaliteten og det er jeg sikker på at Odense Bys Museer nok skal, sluttede Johs. Nørregaard Frandsen.
Lars Bjørnsten Odense 2016