Solhovede – er et papirklip af H.C. Andersen
Udgangspunktet for skovens udformning er logoet for H. C. Andersen museet, solen med ansigt og strålekrans. Det bliver en ganske anderledes skov – med rækker af træer, der som levende hegn ude fra landskabet løber ind på hovedstien, der omslutter skoven, hvor øjne, næse, mund og kinder bliver til lysninger i den lysåbne egeskov – kantet af klippet lind. Indtil videre ligger skoven hen som et anonymt område uden skiltning eller andet, der kunne indikere , at her ligger H.C. Andersen-skoven.
Egeskovens træer plantes på blivende afstand (15 x 15 m). Træer der plantes på så stor afstand udvikler sig med grene helt ned til jorden og bliver med tiden til store, brede karakteristiske egetræer. Hensigten er at plante en skov, hvor lyset trænger helt ned til skovbunden, så græs og urter kan trives her. Til gengæld vil hovedstierne være afgrænsede af tætte, delvis klippede linde, der som alléer vil give indtryk af det herregårdslandskab, som H. C. Andersen kendte så godt.
I strålerne vil bl.a. hvidtjørn, benved, røn, hassel, hyld og hunderoser blande sig med de krogede egetræer. Rundt om skoven bliver arealet indhegnet og afgræsset af kreaturer. Når træerne her har udviklet sig store nok, vil hegnene omkring strålerne bliver fjernet, således at kvæget kan græsse helt ind til skoven, næsten som det gjorde før Fredskovloven blev indført. Læs videre her!
Oversigt over sider med relation til H. C. Andersen Skoven i Odense