Anna E. Munch: H.C. Andersen 100 år

anna-e-munch-eventyrparade2

Anna E Munch:  H.C. Andersen 100 år

Postkort af Anna E. Munch. Sandsynligvis udgivet i anledning af 100 års dagen for H.C. Andersens fødsel i 1905. Der er et portræt af eventyrdigteren med navn og de centrale årstal 1805 og 1905. Svaner holder guirlanderne. I midten ses en eventyrparade fra figurer fra forskellige eventyr: vægteren, hyrdinden og skorstensfejeren, kejseren, Ole lukøje, Holger Danske, heksen og soldaten, storken og kejseren uden klæder. Nedenfor er med H.C. Andersens skrift skrevet  “Livet selv er det deiligste Eventyr”. H.C. Andersen.

Citatet fra H.C. Andersen stammer fra et brev 25. august 1872 fra HCA til Robert Watt. H.C. Andersen har skrevet til Robert Watt og skrevet “De kan imidlertid afklippe samme, om De vil, og kun sende Kortet, paa hvis Bagside jeg har nedskrevet paa Engelsk mit Livs Motto, som Eventyr-Digter: “Livet selv er det deiligste Eventyr”. (Kilde sdu.dk)

Fleson Postkortgalleri viser postkort, bøger og tegninger af primært danske tegnere og nogle få svenske tegnere. Tak til Fleson Postkortgalleri, for tilladelse til at gengive postkort m.m. der relaterer til eventyrdigteren H.C. Andersen og hans eventyr. Du kan se mere om Fleson Postkortgalleri på deres spændende hjemmeside:  www.flesonpostkort.com