 |
 |
| H.C. Andersen 1847. Foto: Lars Bjørnsten Odense | Arvestorhertug Carl Alexander af Sachsen, Weimar og Eisenach (1818-1901) |
Kan hertugen af Weimar og en digter fra Odense være venner?
Samme elskværdige hertug ( i Weimar) sagde senere: “Hør, Andersen, hvordan det saa end gaar, vi To vil være Venner; De kan flytte her til Weimar, og vi vil altid holde sammen.” Andersen svarede: “Det kan vi ikke; jeg kan ikke flytte hertil, og vi kan ikke”. “Men hvorfor?” spurgte Hertugen. “Jo” svarede Andersen, “var De Student eller Embedsmand, saa kunde vi, men nu er De Arvestorhertug af Weimar og jeg er H.C. Andersen – saa kan vi ikke.” I det samme kom hertugens moder til. Hendes søn sagde: “Tænk Mor, Andersen siger, at vi ikke kan være Venner, fordi jeg er Hertug.” da lagde hun deres hænder i hinanden med disse ord: “Bliv begge To ved med at være gode Mennesker, saa bliver I nok venner der, hvor der ingen Etikette er.”
Denne tekst er en del af en artikel om “H.C. Andersen i det daglige liv” af Nicolaj Bøgh. Se mere her!