H.C. Andersen digt 1869
Liden Kirsten og Prins Buris
Der var en Duft af det friske Hø,
Og Luften var klar som den stille Sø;
En deilig Stjerne funkled i Øster.
Med Kind mod Kind to Lykkelige sad,
Ret som i Rosen sidder Blad ved Blad;
Det var Prinds Buris og Kongens Søster.
Et kys, endnu eet, saa skiltes de ad.
En Drossel fløited sit Elskovs-Kvad.
I Pragt, med bitter Frugt, stod Tjørnehækken;
Dugdraaber faldt som Taarer ned i Bækken.
En Midnat var det; med Vold og Magt
Prinds Buris blev, blindet, i Lænker lagt.
Mens lystig Musik lød fra Slottets Sale.
Der dansed en Qvinde med Skarlagens Flig,
Valdemars Søster, bleg som et Lig.
Som det skarpe Sværd faldt Kongens Tale:
“I dandsen groer Kinden nok frisk og rød
“Som Konge-Rosen, Prins Buris brød.
“For Sladdererens Gift jeg udsletter din Brøde!”
— Og kongen dandsed sin Søster til døde.
Et Fangetaarn var der ved Vestervig;
Der jordede man Liden Kirstens Liig.
Hvidtjørnen sin Blomst paa Graven lagde.
Hver Aften aabnedes Taarnets Dør,
Og ud kom en Blind, saa svag som et Rør;
Fra Fængslet til Graven hans Lænke rakte,
Om denne Naade han Kongen bad.
Og Duggen som Taarer faldt fra hvert Blad.
Paa Kirstens Grav brast Buris’s Hjerte.
— Et Sagn, en Sang er nu hiin Elskovs Smerte.
Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879
Oversigt over H.C. Andersen digte – Hans Christian Andersen poems