{"id":99962,"date":"2021-06-08T06:56:24","date_gmt":"2021-06-08T04:56:24","guid":{"rendered":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=99962"},"modified":"2021-06-08T07:07:26","modified_gmt":"2021-06-08T05:07:26","slug":"h-c-andersen-den-grimme-aelling-der-blev-til-en-smuk-svane","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=99962","title":{"rendered":"H.C. Andersen – den grimme \u00e6lling, der blev til en smuk svane"},"content":{"rendered":"

Hans Christian Andersen<\/strong><\/p>\n

P\u00e5 hundrede\u00e5rsdagen for hans f\u00f8dsel<\/strong><\/p>\n

Nedenst\u00e5ende er afskrift af en artikel “Personlige Erindringer om H.C. Andersen” af Edgard Collin, som har v\u00e6ret aftrykt i Illustreret Tidende nr. 27, 2. april 1905. Billederne er indsat af Lars Bj\u00f8rnsten Odense.<\/em><\/p>\n

Hundrede \u00e5r ! Et langt spatium af tid – og dog s\u00e5 kort, s\u00e5 t\u00e6nker jeg p\u00e5, at det ikke er mere end halvhundrede \u00e5r siden, at jeg havde den lykke at rejse med Andersen i udlandet! Jeg var nitten \u00e5r den gang! T\u00e6nk hvilken lykke at g\u00f8re sin f\u00f8rste udenlandsrejse og tilmed som den ber\u00f8mte digters g\u00e6st og f\u00f8lgesvend! Dog det er ikke mig selv, jeg her skal tale om, det er om Andersen. Men minderne str\u00f8mmer s\u00e5 st\u00e6rkt ind p\u00e5 mig i dette \u00f8jeblik, og jeg ser ham s\u00e5 tydelig for mig, som han den gang stod i sin manddoms fulde kraft, halvhundrede \u00e5r gammel, sund og rask, lykkelig over tilv\u00e6relsen, der nu l\u00e5 lys og \u00e5ben for ham, over den anerkendelse, der nu blev ham til del alle vegne fra, og lige f\u00e6rdig med sit ber\u00f8mte v\u00e6rk “Mit Livs Eventyr<\/a>“, som nogle f\u00e5 m\u00e5neder forinden havde set dagens lys.<\/p>\n

\"\"H.C. Andersen: Mit livs eventyr 1855<\/strong><\/p>\n

Det var om Andersen, jeg skulle fort\u00e6lle. Men hvad? Ved ikke enhver l\u00e6ser, at han var f\u00f8dt i de fattigste k\u00e5r, at hans barndom og ungdom hen gled under n\u00f8d og afsavn, at han m\u00e5tte t\u00e5le h\u00e5n, spot, og forf\u00f8lgelse, forinden han n\u00e5ede s\u00e5 vidt, at han m\u00e5tte aftvinge selv sine heftigste forf\u00f8lgere agtelse og anerkendelse. Om alt det er det overfl\u00f8digt at tale her. Hundreder af andre steder kan man l\u00e6se derom, s\u00e5fremt man har lyst. Og skildre ham som menneske? Heller ikke det f\u00f8ler jeg mig oplagt til. Det er gjort s\u00e5 udt\u00f8mmende og med s\u00e5 fin, taktfuld og dog sandf\u00e6rdig forst\u00e5else, at det ikke kunne g\u00f8res bedre, i den fortr\u00e6ffelige bog, som hans bedste og fortroligste ven, min afd\u00f8de onkel Edvard har udgivet under titlen: “H.C.Andersen og det Collinske Hus”.<\/p>\n

Men hvad nu? Hvad st\u00e5r der s\u00e5 tilbage for mig at skrive i anledning af hundrede\u00e5rsdagen? “Jo” – bliver der svaret mig – “De skal fort\u00e6lle nogle anekdoter om digteren, meddele ukendte tr\u00e6k fra hans private liv, skildre ham, som han var i hverdagslivet, give os en H.C. Andersen uden titler og ordner, men i sl\u00e5brok eller skjorte\u00e6rmer, om De s\u00e5 vil.”. Heller ikke det kan jeg eller rettere: vil jeg det ikke. Jeg har n\u00e6ret en alt for inderlig hengivenhed til og en alt for inderlig uskr\u00f8mtet h\u00f8jagtelse for den k\u00e6re digter, til at jeg ville betro papiret en eneste linie, som kunde neds\u00e6tte ham eller latterligg\u00f8re ham i den store hobs \u00f8jne – og s\u00e6rlig da ikke ved denne lejlighed, hvor alle rundt om p\u00e5 jordkloden skal samles i beundring og taknemmelighedsf\u00f8lelse for denne \u00e5ndens stormand, der f\u00f8dtes p\u00e5 denne dag for hundrede \u00e5r siden, og hvem enhver, der kan l\u00e6se, har s\u00e5 usigelig meget at takke for.<\/p>\n

En \u00e5ndens stormand har jeg kaldt ham! Ja, det var han; men han var sandelig ogs\u00e5 stor som menneske, og utallige er de smukke tr\u00e6k, der kunne fort\u00e6lles om ham. Som han godt vidste, hvad det bet\u00f8d, at en faderlig h\u00e5nd blev rakt ham i rette tid for at hj\u00e6lpe ham over de v\u00e6rste materielle vanskeligheder, s\u00e5ledes havde han ogs\u00e5 selv bestandig et venner\u00e5d, et opmuntrende ord og en \u00e5ben pung til de fattige, forladte og nedb\u00f8jede, der henvendte sig til ham om r\u00e5d og hj\u00e6lp, og han gav med den ene h\u00e5nd uden at lade den vide deraf.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

H.C. Andersen papirklip maj 1864<\/strong><\/p>\n

At Andersen havde en “\u00e5ben pung” til mennesker i n\u00f8d viser nedenst\u00e5ende bl.a.:\u00a0H.C. Andersen har fremstillet papirklippet i maj 1864 og sk\u00e6nket klippet til en basar der blev afholdt i Casinos lille sal i K\u00f8benhavn til fordel for ofrene og danske krigsfanger i Tyskland i forbindelse med krigen i 1864.<\/p>\n

Nej, hjerte savnede han ikke. Det var lige s\u00e5 stort, varmt og rigt, som det var \u00e6delt bankende. Og hertil sluttede der sig en forstand, som var p\u00e5 h\u00f8jde med hjertet.\u00a0Der var en tid, hvor mange mennesker troede, at Andersen var et naturbarn med en forunderlig begavelse i en ganske enkelt retning, i at skrive eventyr – denne evne turde man dog ikke helt frakende ham, hvor gerne man m\u00e5ske ogs\u00e5 ville det – men at han for \u00f8vrigt var et middelm\u00e5digt begavet menneske, overfor hvilket man turde tillade sig s\u00e5 at sige al ting.<\/p>\n

\u00c5’ ja, da han endnu var den forkuede og forh\u00e5nede H.C. Andersen, s\u00e5 t\u00e5lte han eller troede m\u00e5ske at m\u00e5tte alle de spottegloser, hvormed det regnede ned over ham. Men da han blev \u00e6ldre, da vingerne voksede ud p\u00e5 ham, s\u00e5 viste det sig snart, at sammen med vingerne var ogs\u00e5 kl\u00f8erne kommet frem, og ve den, der nu pr\u00f8vede p\u00e5 at g\u00f8re l\u00f8jer med ham!<\/p>\n

Andersen var, n\u00e5r han troede sig kr\u00e6nket, ikke rap i replikken, men skarp, bitter, ofte ligefrem \u00e6tsende. Det var ham lige meget, hvem forn\u00e6rmeren var, eller hvor han befandt sig, og der gives ikke f\u00e5 eksempler, hvordan han s\u00e5vel i hoffets cirkler som i private kredse blot ved en eneste skarp bem\u00e6rkning har stoppet forn\u00e6rmerens mund for bestandig. Om Andersens havde indbildningskraft, fantasi? Jo, det er n\u00e6sten latterligt at sp\u00f8rge derom. dog ogs\u00e5 denne har man i sin tid s\u00e5 omtrent villet frakende ham. jeg mindes, at jeg en aften sad med flere bekendte p\u00e5 en cafe’, hvor talen faldt p\u00e5 Andersen, og ved denne lejlighed var der en yngre mand, som rimeligvis for at g\u00f8re sig behagelig for Erik B\u00f8gh udtalte sin tvivl om, at Andersen egentlig var begavet med nogen synderlig stor fantasi. Men s\u00e5 for B\u00f8gh op og udbr\u00f8d – jeg husker ordene, som var de faldet i g\u00e5r – :<\/p>\n

“Andersen fantasi? Han har mere fantasi i sin lillefinger end jeg har i hele min krop!” – en st\u00f8rre anerkendelse kunne n\u00e6ppe den ene digter give den anden. Og hvilken humor var Andersen ikke i besiddelse! Den l\u00e6gger sig jo klart nok for dagen i hans eventyr og historier, men ikke mindre st\u00e6rkt \u00e5benbarede den sig hos ham i det daglige liv. Han kunne finde p\u00e5 de mest drastiske sammenligninger mellem folk, fremkomne med de pudsigste indfald, fort\u00e6lle en historie, oven i k\u00f8bet mangen en gang en lidt vovet historie, med et lune, der i mangt og meget var besl\u00e6gtet med Mark Twains. Og n\u00e5r han s\u00e5 havde fortalt en s\u00e5dan historie med et bundalvorligt ansigt uden dog helt at kunne skjule sk\u00e6lmen i de veltalende \u00f8jne, s\u00e5 brast han i en latter s\u00e5 h\u00f8j, s\u00e5 frisk og s\u00e5 velg\u00f8rende, at selv den mest inkarnerede misantrop blev smittet deraf og m\u00e5tte le med. Han var tillige, hvad der vel er en sj\u00e6lenhed mellem poeterne, en overm\u00e5de praktisk mand. Han havde altid den st\u00f8rste orden i sine pengesager og forstod med kl\u00f8gt og fiffighed at arrangere sig i alle livets forhold.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

H.C. Andersens rejsepas 1844<\/strong><\/p>\n

Rejsevant, som han jo var, havde han bestandig sit pas visiteret i rette tid, sine penge vekslede han med det fremmede lands m\u00f8nt – sit guld bar han i en lille skindpose inde p\u00e5 brystet – han kom aldrig for sent til noget jernbanetog eller nogen diligence, vidste bestandig forud, i hvilket hotel han ville tage ind, og klarede alle sm\u00e5konflikter med stor lethed og fornuft. Det var muligvis denne hans sans for god orden, der har skaffet ham ry for at v\u00e6re lidt p\u00e5holdende.<\/p>\n

Efter alt, hvad jeg har kendt til Andersen var det med stor urette. Han var en god \u00f8konom, og dertil var han blevet v\u00e6nnet i en tidlig alder p\u00e5 grund af sin store fattigdom. At han i de tider har vendt og drejet hver skilling, f\u00f8r han gav den ud, tror jeg s\u00e5 gerne – han var jo n\u00f8dsaget til det – , men senere var han sandelig ikke bange for at give penge ud, mens han dog afskyede at \u00f8dsle med dem.<\/p>\n

I hvor ringe grad han var pengebeg\u00e6rlig, derp\u00e5 kan jeg fort\u00e6lle et bevis. I slutningen af fyrrerne eller i begyndelsen af halvtredserne henvendte br\u00f8drene Bing, som den gang ved siden af deres galanterihandel var begyndt p\u00e5 en forlagsforretning, sig det til min afd\u00f8de fader og sp\u00f8rg ham om, han ikke kunne skaffe dem H.C. Andersen p\u00e5 forlag. De ville give digteren – sammen kan kan jeg selvf\u00f8lgelig ikke huske – s\u00e5 ogs\u00e5 meget pr. ark. Min fader talte til Andersen om sagen, og digteren studsede over tilbuddet, der i h\u00f8j grad oversteg, hvad han fik hos C. A. Reitzel, men erkl\u00e6rede dog, at han ikke ville g\u00e5 fra sin gamle forl\u00e6gger som havde v\u00e6ret ham god i hans h\u00e5b og taget alle hans tidligste arbejder p\u00e5 forlag. Imidlertid fortalte Andersen dog gamle Reitzel, hvad der havde passeret, og da Reitzel h\u00f8rte br\u00f8drene Bings tilbud, sagde han blot: “Hvad Bingerne kan give, det kan jeg ogs\u00e5 give.” Fra den tid steg alts\u00e5 digterens indt\u00e6gter i en ikke s\u00e5 ringe grad, og fra den tid er det vel ogs\u00e5, at han begyndte at l\u00e6gge sig lidt penge op til sine gamle dage, at han ved sin d\u00f8d efterlod sig en beskeden lille formue.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Andersens forl\u00e6gger C. A. Reitzel, som han fastholdt selvom han fik andre gode tilbud.<\/p>\n

En ting er der, man s\u00e6rlig har bebrejdet H.C. Andersen, og som stadig kommer igen, n\u00e5r talen er om ham. Hans gr\u00e6nsel\u00f8se forf\u00e6ngelighed og hans jagen efter titler og ordensdekorationer. Herre Gud ! var denne hans forf\u00e6ngelighed da virkelig s\u00e5 gr\u00e6nsel\u00f8s, og var det s\u00e5 forunderligt, at han s\u00e5 gerne ville h\u00f8re sig fint tituleret og se sit bryst beh\u00e6ngt med h\u00e6derstegn fra landets konge og fra fremmede monarker ? Glemmer man rent, hvad og hvem Andersen var, da han tr\u00e5dte ind i livet?<\/p>\n

F\u00f8dt og opdragen i de tarveligste k\u00e5r, h\u00e5net og bespottet i sin opv\u00e6kst uden spor af udsigt til at kunne drive det til noget her i verden og ikke kun i besiddelse af et talent, der i de flestes \u00f8jne var tvivlsomt eller i det mindste v\u00e6rdil\u00f8st, k\u00e6mpede den unge mand under afsavn og forh\u00e5nelse, som kun f\u00e5 ville have kunnet b\u00e6re, sig lidt efter lidt frem, og da han endelig slog igennem, da hans navn havde f\u00e5et en klang ikke blot her hjemme, men ogs\u00e5 i udlandet, er det da ikke s\u00e5 forklarligt, at hjertet svulmede af gl\u00e6de og stolthed i hans bryst, at han f\u00f8lte, at han dog bet\u00f8d noget, og at han str\u00e6bte at finde den anerkendelse, der tilkom ham?<\/p>\n

Og n\u00e5r vi griber os i barmen, hvor mangen en af os er der da vel, som ikke s\u00e6tter stor pris, langt st\u00f8rre, end han vil v\u00e6re ved, p\u00e5 ordensdekorationer eller titler, der er tilfalden ham? Andersen skattede disse udm\u00e6rkelsesbeviser h\u00f8jt, s\u00e6rligt den bayerske maximiliansorden for videnskab og kunst, som han var enen om at b\u00e6re heri landet, og dern\u00e6st kommand\u00f8rkorset af “Notre Dame de Guadeloupe”, som den ulykkelige kejser Maximilian af Mexico nogle m\u00e5neder f\u00f8r sin d\u00f8d havde tilsendt digteren.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Maximiliano. Emperador de M\u00e9xico<\/strong><\/p>\n

H.C. Andersens h\u00e6dersbevisning fra Mexico:\u00a0Kommand\u00f8rkorset “Notre Dame de Guadeloupe” fra kejseren af Mexico 1866.<\/p>\n

Titlen som professor gjorde ham i sin tid meget glad, men kunne i l\u00e6ngden ikke tilfredsstille ham. N\u00e5, nogen forf\u00e6ngelighed var der – det n\u00e6gter jeg ikke – med i spillet, og han str\u00e6bte efter p\u00e5 rangstigen at n\u00e5 lige s\u00e5 h\u00f8jt som Oehlenschl\u00e4ger og Ingemann og opn\u00e5 konferensr\u00e5dstitlen, hvad der som bekendt ogs\u00e5 lykkedes ham.<\/p>\n

Men titlen som professor var ham ogs\u00e5 ubekvem i udlandet, thi der forstod man den aldeles ikke. Jeg husker, at da vi en dag k\u00f8rte p\u00e5 jernbanen i en kupe i det sydlige Bayern, \u00e5bnedes vognd\u00f8ren, og en engelsk gentleman med sin hustru og sin voksne datter tr\u00e5dte ind i kupeen. Det var en rygekupe, i hvilken H.C. Andersen af velvilje mod mig havde taget plads, og jeg dampede rask v\u00e6k p\u00e5 min cigar, men da damerne tr\u00e5dte ind kastede jeg cigaren ud af vinduet. Et blik fra den fine \u00e6ldre dame takkede mig, og da hun lidt efter p\u00e5 en h\u00e5ndkuffert l\u00e6ste navnet H.C. Andersen, spurgte hun mig halv h\u00f8jt, om den herre, der sad blundende i et hj\u00f8rne, var den ber\u00f8mte digter. Jeg svarede: “Ja, det er professor H.C. Andersen – professor? gentog hun, hvad vil det sige? Er han l\u00e6rer ved Universitetet eller ved en anden skole?. S\u00e5 m\u00e5tte jeg forklare hende, at professor var en tom titel, og det havde hun meget vanskeligt ved at f\u00e5 i sit hoved. Imidlertid v\u00e5gnede Andersen og nu blev han genstand for den engelske families varmeste lovord og beundringer. Fruen opdage, at stroppen i hans sommeroverfrakke var g\u00e5et i stykker, og \u00f8jeblikkelig fik hun n\u00e5l og tr\u00e5d frem og reparerede den skete skade, og i den time, vi fulgtes ad p\u00e5 jernbanen, fik Andersen ret lejlighed til at se – hvad han for resten vidste i forvejen – hvo kendt og skattet han var i Albions Rige.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

H.C. Andersens visitkort med tekst oversat kancelier\u00e5d<\/strong><\/p>\n

Trykt tekst: Hans Christian Andersen Conseiller d’etat Danemare<\/p>\n

En anden gang – det var nede ved Badet Wildbad – var Andersen tillige med mig blevet tilsagt til et aftenselskab hos storhertugen af Sachsen-Weimar, der l\u00e5 her og gennemgik en badekur. Andersen l\u00e6ste nogle af sine eventyr h\u00f8jt underlydelig begejstring fra damerne som fra herrerne blandt hvilke jeg s\u00e6rlig lagde m\u00e6rke til en k\u00e6mpem\u00e6ssig sk\u00f8n skikkelse, J\u00e6germester Schiller, den ber\u00f8mte digters s\u00f8n. N\u00e6ppe var opl\u00e6sningen til ende, f\u00f8r jeg m\u00e5tte sande rigtigheden af det gamle ord om endelig at skaffe dem et par linier af den ber\u00f8mte digters h\u00e5nd. Naturligvis lovede jeg at g\u00f8re alt, hvad der stod i min magt, og fik opgivet ti fornemme navne og adresser, og da Andersen og jeg om aftenen var kommet hjem til vort hotel, sagde jeg: ” N\u00e5, Andersen, nu m\u00e5 De til at skrive!” Han var som s\u00e6dvanlig tjenstvillig. Men hvad skulle han skrive? Vi fik “Mit Livs Eventyr” frem, og ud heraf ledte jeg en halv snes forskellige sentenser, naturligvis f\u00f8rst og fremmest den om den r\u00f8de tr\u00e5d i den engelske marines tovv\u00e6rk. Andersen skrev efter mit diktat p\u00e5 ti forskellige brevark, jeg konvoluterede dem, og de afsendtes endnu samme aften med posten, thi tidlig n\u00e6ste morgen k\u00f8rte vi af sted fra badet. Kan man s\u00e5 virkelig undre sig over, om digteren blev lidt forf\u00e6ngelig? Man har sagt om Andersen, at han var en styg mand, ja, at han lignede en abekat. Det har jeg aldrig kunnet se. i mine \u00f8jne var han en smuk, endogs\u00e5 en meget smuk mand, om end ikke efter antikkens begreb og de konventionelle fordringer.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

H.C. Andersen fotograferet i 1862<\/strong><\/p>\n

Men n\u00e5r H.C.Andersen i sort kjole og hvidt halst\u00f8rkl\u00e6de, kr\u00f8llet fint hos Minet p\u00e5 \u00d8stergade og med Maxmiliansordenen i det bl\u00e5 b\u00e5nd om halsen tr\u00e5dte ind i en selskabssal, s\u00e5 vendte alles blikke, hvor mange stordignitarer og sk\u00f8nne kvinder der en var til stede, sig om mod den indtr\u00e6dende.<\/p>\n

Man havde – selv om man ikke kendte ham – uvilk\u00e5rlig f\u00f8lelsen af, at her tr\u00e5dte en af \u00e5ndens storm\u00e6nd ind.\u00a0Og s\u00e5ledes var det ogs\u00e5. Hans Christian Andersen var en af storhederne i \u00e5ndens rige, lige udm\u00e6rket som menneske og digter, en af Danmarks allerypperste s\u00f8nner, der har gjort sit f\u00e6dreland ubeskrivelig nytte ved at b\u00e6re dets navn til de fjerneste steder og ved med sine eventyr at have rejst sit land og sig selv et h\u00e6dersmindesm\u00e6rke, der vil knejse stolt til de senere tider og minde om den grimme \u00e6lling, der blev til en smuk svane.<\/p>\n

Edgard Collin.<\/p>\n

Se flere\u00a0H.C. Andersen relaterede ting fra\u00a0perioden 1900 \u2013 1924 her!<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hans Christian Andersen P\u00e5 hundrede\u00e5rsdagen for hans f\u00f8dsel Nedenst\u00e5ende er afskrift af en artikel “Personlige Erindringer om H.C. Andersen” af Edgard Collin, som har v\u00e6ret aftrykt i Illustreret Tidende nr. 27, 2. april 1905. Billederne er indsat af Lars Bj\u00f8rnsten Odense. Hundrede \u00e5r ! Et langt spatium af tid – og dog s\u00e5 kort, s\u00e5 … L\u00e6s mere H.C. Andersen – den grimme \u00e6lling, der blev til en smuk svane<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-99962","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/99962","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=99962"}],"version-history":[{"count":14,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/99962\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":99996,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/99962\/revisions\/99996"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=99962"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}