{"id":95883,"date":"2018-11-11T06:58:55","date_gmt":"2018-11-11T05:58:55","guid":{"rendered":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=95883"},"modified":"2018-11-11T07:15:20","modified_gmt":"2018-11-11T06:15:20","slug":"skildring-af-h-c-andersen-som-menneske-erindringer-og-indtryk-nedskrevet-af-rigmor-stampe","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=95883","title":{"rendered":"Skildring af H.C. Andersen som menneske. Erindringer og indtryk nedskrevet af Rigmor Stampe"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Hansen & Weller\u00a0Fotografi af Stampe Bendix, Rigmor (1850-1923) Kilde kb.dk<\/p>\n

I Avisen Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende (1833-1935) kunne man den 7. december 1918 bl.a. l\u00e6se f\u00f8lgende:<\/p>\n

H.C. Andersens omgangskreds<\/strong><\/p>\n

Rigmor Stampe: “H.C. Andersen og hans n\u00e6rmeste Omgang”\u00a0Aschehoug og Co Kj\u00f8benhavn.\u00a0P\u00e5 Aschehougs forlag udkommer idag baronesse Rigmor Stampes store bog om H.C. Andersen og hans omgangskreds. Den indledes med en skildring af H.C. Andersen som menneske, s\u00e6rlig s\u00e5dan som har vist sig for den Collinske sl\u00e6gt. Mange morsomme erindringer og indtryk har baronesse Stampe nedskrevet til uddybelse af vort kendskab til den store eventyrdigter.
\nMan f\u00e5r igennem bogens mange sm\u00e5tr\u00e6k et ypperligt levende billede af Andersen med alle hans pudsigheder og s\u00e6rheder, men is\u00e6r af hans varme hjerte og gode \u00e6dle karakter.<\/p>\n

Skr\u00e6pper og borrer<\/strong><\/p>\n

Karakteristisk er diskusssionen i det Drewsenske hus om skr\u00e6pper og borrer. Andersen var rasende over, at man i en tysk overs\u00e6ttelse havde kaldt hans skr\u00e6pper for borrer. Og da gamle Drewsen erkl\u00e6rede, at man mange steder p\u00e5 landet kaldte borreplanten for skr\u00e6ppe, blev Andersen heftig og gik til den botaniske professor – han m\u00e5tte have ret, n\u00e5r han havde sat sig noget i hovedet. Og han glemmer det ikke, i sin s\u00f8lvbryllupsvise for Drewsen. Der st\u00e5r: “Han lader Borrer vokse frem paa Skr\u00e6pper, Hvad selv naturen ikke kan.”<\/p>\n

L\u00f8se penge<\/strong><\/p>\n

Ogs\u00e5 den s\u00e6rhed, at Andersen ikke kunne lide at se l\u00f8se penge ligge fremme, omtales som en lille pudsig sygelighed, der af Collins benyttedes til at drille ham med. S\u00e5ledes lagde Theodor Collin en dag ved kaffen nogle penge p\u00e5 bordet. Siden satte han sig hen og talte dem, og s\u00e5 sagde han stille: “Ja, her mangler jo rigtignok 2 Rdlr.” Andersen hylede -…..<\/p>\n

“H\u00f8jhedssyge, pjattede digter”<\/strong><\/p>\n

Interessant er skildringen af, hvorledes H.C. Andersen, den kejtede, komiske dreng, f\u00e5r adgang til dette strengt patriarkalske hjem. Et kraftigt og gribende indtryk af, hvad det Collinske hus bet\u00f8d for ham, af hans evige kamp for at komme helt p\u00e5 h\u00f8jde med dets kultur, og af hans sorg, n\u00e5r man st\u00f8der an, f\u00e5r man gennem bogen. Andersen l\u00e6rte aldrig helt at tage hensyn til familiens naturel, og Collin kunne ofte d\u00e5rligt l\u00e6gge skjul p\u00e5 sine f\u00f8lelser overfor den “h\u00f8jhedssyge, pjattede digter”, som man under tiden kaldte ham.<\/p>\n

R\u00e5ddent k\u00f8d<\/strong><\/p>\n

Da der f.eks. en gang var tale om en mand, som have nogle m\u00e6rkelige m\u00f8rke pletter i ansigtet, og Andersen sagde: “Det er r\u00e5ddent k\u00f8d” fik han sig en overhaling og m\u00e5tte forlade bordet for at blive tr\u00f8stet af d\u00f8trene ude i forstuen.<\/p>\n

Collinske tone<\/strong><\/p>\n

Meget morsomt fort\u00e6lles om den ber\u00f8mte Collinske tone, der s\u00e5 ofte giver sig udslag i replikker i digterens eventyr. Og nydeligt skildres Andersen som den, der forst\u00e5r b\u00f8rnene, klipper og klistrer til dem, og som b\u00f8rnene holder af, fordi han aldrig st\u00f8der dem fra sig. Om den lille to-\u00e5rige Rigmor Stampe, som Andersen var gudfader til, hedder det i et af de mange breve til Andersen, der giver bogen dens st\u00f8rste litteraturhistoriske v\u00e6rdi:<\/p>\n

Billedbogen<\/strong><\/p>\n

“Forleden kom Rigmor til mig (moderen), sl\u00e6bende p\u00e5 sin store billedbog<\/a>. “Det er Anser, mor, som har klippet alle konerne”. “Alle konerne” er de billeder, digteren havde klippet til hendes juletr\u00e6. De blev holdt i h\u00e6vd og bevaret, s\u00e5ledes at forfatterinden kan tilf\u00f8je, at hun endnu selv har en del af dem, en anden del er sk\u00e6nket Odense-Museet.<\/p>\n

Jonna Colin og Henrik Stampe<\/strong><\/p>\n

Overordentlig romantisk og poetisk fremtr\u00e6der ogs\u00e5 forlovelsen mellem Jonna Colin og Henrik Stampe gennem Andersens breve. Digteren blev jo en slags postillon d’amour for dem, hjalp dem sammen og fulgte dem med alle sine k\u00e6rligste tanker og \u00f8nsker, da de blev gift. Intet under, at han blev deres datters gudfader.<\/p>\n

Forelskelsen i Jette Collin<\/strong><\/p>\n

Endelig f\u00e5r man ogs\u00e5 et meget smukt og hjertegribende indblik i Andersens forelskelse i Jette Collin, der som bekendt imidlertid ikke geng\u00e6ldte hans f\u00f8lelser og lod s\u00f8steren l\u00e6se hans breve for hende, hvad der gjorde Andersen endnu mere ulykkelig. N\u00e5r han var kommen hende for n\u00e6r i brevene og blev vist tilrette, kunne han skrive et brev s\u00e5 udmygt og blidt som dette: Uretten er altid p\u00e5 Andersens side: han lider ogs\u00e5 selv derved i sin ensomhed. Lad det v\u00e6re hans straf! I en anden verden, hvor alt ligger os klarere, vil han vist g\u00f8re Dem endnu mere afbigt, sk\u00f8nt han vist der tr\u00e6nger mindre til vennerne end her. Tilgiv ham, at han imellem har betragtet Dem som en s\u00f8ster og glemt, at han selv kun er H.C. ANDERSEN.”\u00a0Og endnu dybere ulykkelig, endnu st\u00e6rkere taler hans mentalitet i disse senere linier: “Jeg f\u00f8ler min afmagt, hvor lidet jeg gavner verden, hvor tom min hele str\u00e6ben er – og dog t\u00f8r man jo ikke d\u00f8. Jeg t\u00e6nkte ig\u00e5r p\u00e5 d\u00f8den, som en kristen ikke skulle t\u00e6nke p\u00e5 den, kun De og Deres s\u00f8ster stod s\u00e5 trofast for mig, den k\u00e6rlighed, De ig\u00e5r viste mig, lod mig f\u00f8le, at jeg dog havde venner endnu – men hvor l\u00e6nge!”<\/p>\n

Ingeborg Mimi d\u00f8de<\/strong><\/p>\n

Da Edvard og Jette Collins lille pige, Ingeborg Mimi d\u00f8de, blev Andersen s\u00e5 grebet, at han skrev et s\u00f8rgedigt, hvori spiren til “Historien om en moder” efter Rigmor Stampes mening troligt nok ligger. Han gik da han havde skrevet historien op til fru Collin og l\u00e6ste den h\u00f8jt for hende. Det var ikke faldet ham ind “at moderens hjerte endnu kunne v\u00e6re et bl\u00f8dende s\u00e5r – gr\u00e6nsel\u00f8s var derfor hans forbavselse og skr\u00e6k, da han ved l\u00e6sningen ser hende falde sammen i gr\u00e5d. – i vild anger styrter Andersen til hendes f\u00f8dder, kysser hendes h\u00e6nder og gr\u00e6der med hende”.<\/p>\n

Edvard Collin<\/strong><\/p>\n

Ogs\u00e5 for forholdet til Edvard Collin g\u00f8res der indg\u00e5ende rede. Bekendt er det, hvorledes det \u00e5r igennem nagede Andersen, at Collin havde n\u00e6gtet at v\u00e6re dus med ham. Da Andersen engang skriftligt beklagede sig over det, siger Collin: “Dette skriver Andersen som en bedaget mand efter 30 a 40 \u00e5rs samliv med mig, i hvilke hin barnagtige begivenhed ikke havde kastet den mindste skygge. Var dette ikke sygdom?” Baronesse Stampe tilf\u00f8jer: “Man ser, hvor lidt Collin har forst\u00e5et Andersen. Denne “barnehistorie” foregik da Andersen var 26 \u00e5r gammel og varede hans liv igennem.”<\/p>\n

Collinske familieviser<\/strong><\/p>\n

Et forn\u00f8jeligt kapitel er det, der handler om de Collinske familieviser, og som – efter forfatterindens mening – der giver l\u00f8sningen p\u00e5 den uklare anden del af eventyret “skyggen”. Disse muntre viser var medlemmer af familien Collin meget drevne i at skrive. Andersen kunne ikke hamle op med dem. Hans viser gjorde aldrig lykke og han kunne selv m\u00e6rke det. Og sk\u00f8nt han nok f\u00f8lte, at hans egne var l\u00f8digere, kunne han dog kun beundre hum\u00f8ret og tonen i de andre. Collin skriver: “Det var ubetaleligt at se, hvorledes han fordrejede ansigtet og udst\u00f8dte hyl for at skjule latteren, idet han tillige \u00e6rgrede sig over, at han kunne le af “dette r\u00e6dsomme sludder”.<\/p>\n

Skyggen<\/strong><\/p>\n

Da kongedatteren i eventyret danser med skyggen, om hvilken det hedder, at “han havde set b\u00e5de det ene og det andet”, mener forfatterinden, at det betyder “at Andersen havde hele den Collinske familietone” – Han kunne g\u00f8re antydninger” skulle betyde “at han kunne familiecitaterne” og at den l\u00e6rde mand m\u00e5 love blot at v\u00e6re skygge skulle betyde “at Andersen blot m\u00e5tte finde sig i, at hans viser ikke g\u00f8r mere lykke end som skyggen af Collins”.
\nHvorvidt denne p\u00e5stand kan forsvares skal ikke her bed\u00f8mmes.<\/p>\n

Afslutning<\/strong><\/p>\n

Hovedsagen er, at man gennem bogen kommer H.C. Andersen m\u00e6rkeligt n\u00e6r og f\u00e5r et fuldst\u00e6ndigere, fine og mere retf\u00e6rdigt billede af ham end f\u00f8r. Ogs\u00e5 familien Collin, hvis forhold til Andersen er bleven s\u00e5 forskelligt bed\u00f8mt, stilles her sikkert i den rette belysning. Ikke mindst skildringen af det collinske hus, hvis tone, stil og humor p\u00e5 s\u00e5 mange m\u00e5der har smittet Andersen og gennem eventyrene er n\u00e5et ud i nationen, yder v\u00e6rket et betydeligt bidrag til dansk kulturhistorie ….
\nF.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hansen & Weller\u00a0Fotografi af Stampe Bendix, Rigmor (1850-1923) Kilde kb.dk I Avisen Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende (1833-1935) kunne man den 7. december 1918 bl.a. l\u00e6se f\u00f8lgende: H.C. Andersens omgangskreds Rigmor Stampe: “H.C. Andersen og hans n\u00e6rmeste Omgang”\u00a0Aschehoug og Co Kj\u00f8benhavn.\u00a0P\u00e5 Aschehougs forlag udkommer idag baronesse Rigmor Stampes … L\u00e6s mere Skildring af H.C. Andersen som menneske. Erindringer og indtryk nedskrevet af Rigmor Stampe<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-95883","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/95883","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=95883"}],"version-history":[{"count":12,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/95883\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":95899,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/95883\/revisions\/95899"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=95883"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}