{"id":94665,"date":"2018-09-10T13:12:10","date_gmt":"2018-09-10T11:12:10","guid":{"rendered":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=94665"},"modified":"2021-05-31T10:16:07","modified_gmt":"2021-05-31T08:16:07","slug":"johs-noerregaard-frandsen-om-den-moderne-h-c-andersen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=94665","title":{"rendered":"Johs. N\u00f8rregaard Frandsen om den moderne H.C. Andersen"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Under overskriften \u201cNyt H.C. Andersen eventyr p\u00e5 Lerchenborg \u2013 med stort udviklingspotentiale for Kalundborg\u201d var der den 5 september 2018\u00a0 et m\u00f8de om projektet p\u00e5 Lerchenborg Gods.<\/p>\n

Der var flere indl\u00e6g og foredrag herunder et af Johs. N\u00f8rregaard Frandsen, professor & centerleder H.C. Andersen Centret, SDU Odense.\u00a0Nedenfor bringes et uddrag af indl\u00e6gget med indsatte overskrifter.<\/p>\n

“Om Aartusinder”<\/strong><\/p>\n

Johs. N\u00f8rregaard Frandsen starter med at l\u00e6se et lille stykke fra indledningen til en historie fra 1863, som hedder “Om Aartusinder<\/a>“.\u00a0“Ja, om Aartusinder komme de paa Dampens Vinger igjennem Luften hen over Verdenshavet! Amerikas unge Beboere gj\u00e6ste det gamle Europa. De komme til Mindesm\u00e6rkerne her og til de da synkende St\u00e6der, saaledes som vi i vor Tid drage til Syd-Asiens hensmuldrende Herligheder.\u00a0Om Aartusinder komme de!\u00a0Themsen, Donau, Rhinen rulle endnu; Montblanc staaer med Sneetop, Nordlysene skinne over Nordens Lande, men Sl\u00e6gt paa Sl\u00e6gt er St\u00f8v, R\u00e6kker af \u00d8ieblikkets M\u00e6gtige glemte, som de der nu alt slumre i H\u00f8ien, hvor den velhavende Meelhandler, paa hvis Grund den er, t\u00f8mrer sig en B\u00e6nk for at sidde og see ud over den flade, b\u00f8lgende Kornmark.\u00a0\u201cTil Europa!\u201d lyder det hos Amerikas unge Sl\u00e6gt \u2013 \u2013 \u201ctil F\u00e6drenes Land, Mindernes og Phantasiens deilige Land, Europa!\u201d\u00a0Luftskibet kommer; det er overfyldt med Reisende, thi Farten er hurtigere end tils\u00f8es; den electromagnetiske Traad under Verdenshavet har allerede telegrapheret, hvor stor Luft-Karavanen er. Alt \u00f8ines Europa, det er Irlands Kyster der sees, men Passagererne sove endnu; de ville f\u00f8rst v\u00e6kkes, naar de ere over England; der betr\u00e6de de Europas Jord i Shakespeares Land, som det hedder hos Aandens S\u00f8nner; Politikens Land, Maskinernes Land, er der Andre der kalde det.\u00a0En heel Dag bliver Opholdet her, saamegen Tid har den travle Sl\u00e6gt at give det store England og Skotland.\u00a0Farten gaaer under Canal-Tunnelen til Frankrig ……”<\/p>\n

Forudsigelserne<\/strong><\/p>\n

H.C. Andersen forudsiger i 1853 tunnelen under Kanalen. Der s\u00e5 kom til dem mange \u00e5r senere. Han foruds\u00e5 glinsende maskiner komme over Atlanterhavet, fra Amerika, med lydens hastighed. Han kalder dem luftballoner, men det er i virkeligheden flyvemaskiner han beskriver. Han beskriver m\u00e5ske noget der er endnu sjovere, for han slutter den lille historie med \u201c…. I Europa er meget at see!\u201d siger den unge Amerikaner; \u201cog vi have seet det i otte Dage, og det lader sig gj\u00f8re, som den store Reisende\u201d \u2013 et Navn n\u00e6vnes, der h\u00f8rer til deres Samtid \u2013 \u201char viist i sit ber\u00f8mte V\u00e6rk: Europa seet i otte Dage……\u201d.<\/p>\n

Da H.C. Andersen i 1853 forudser masseturismen med vi klarer hele Europa p\u00e5 8 dage ogs\u00e5 Lerchenborg,\u00a0 s\u00e5 H.C. Andersen er vision\u00e6r ud over alle gr\u00e6nser. Det er s\u00e5 vigtigt at huske at\u00a0 H.C. Andersen skrev nogle eventyr, der har gjort ham ud\u00f8delig og som g\u00f8r at han er verdens mest kendte dansker, helt uden sammenligning. Han skrev ogs\u00e5 andet, men han var f\u00f8rst og fremmest en af de mest vision\u00e6re verden har f\u00e5et med\u00a0 nr. 47 i sko.<\/p>\n

Barndommen i Odense\u00a0<\/strong><\/p>\n

H.C. Andersen blev f\u00f8dt den 2. april 1805 i Danmarks anden st\u00f8rste by Odense, hvor der boede 5800 mennesker. I denne by taler n\u00e6sten 1\/3 del tysk, og en hel del spansk og portugisisk, og fransk og grunden til at s\u00e5 mange taler tysk er ,at Odense er et centrum for provinsen Danmark og handlen. Indbyggerne er uddannet p\u00e5 Danmarks st\u00f8rste universitet, som ikke er kbh’s universitet, men Kiel’s universitet. De h\u00f8rte under Danmark og kronen og derfra kom hele embedsv\u00e6rket fra, men de talte tysk, s\u00e5 H.C. Andersen voksede op med tysk og dansk, spansk, portugisisk og fransk og det skyldes at der var soldater i Odense under Napoleons-krigene Der l\u00e5 portugiske, spanske og franske tropper i Odense og de havde deres familier med. S\u00e5 H.C. Andersen h\u00f8rte som barn alle mulige sprog, og det bet\u00f8d at han havde et sprog\u00f8re der gjorde, at han da han voksede til, s\u00e5 var han lynhurtig til at h\u00f8re og forst\u00e5 sproget. Han skrev og talte liges\u00e5 godt tysk som han talte og skrev dansk.<\/p>\n

Lykken i K\u00f8benhavn<\/strong><\/p>\n

Han rejste som 14 \u00e5rig til K\u00f8benhavn for at f\u00f8lge teatervejen og da han var bange for alting regnede hans mor med at han vente om, men det gjorde han ikke. I Kbh. render han ind i Jonas Collin der er kongens r\u00e5dgiver og en af de rigeste i Kbh. Han ser noget i dette m\u00e6rkelige gespenst p\u00e5 187, der havde gule \u00f8jne og s\u00e5 m\u00e6rkelig ud. Collin tog sig at dette m\u00e6rkelige v\u00e6sen, der kom ude fra provinsen og han s\u00f8rgede for hans uddannelse og det var et held at det gik s\u00e5dan for Andersen.<\/p>\n

De litter\u00e6re v\u00e6rker<\/strong><\/p>\n

Allerede som 20 \u00e5rig skriver H.C. Andersen sit f\u00f8rste lille eventyr. Det vidste vi ikke f\u00f8r for et par \u00e5r siden, hvor man fandt det eventyret der hed T\u00e6llelyset. I 1830 har han skrevet s\u00e5 mange digte skuespil og romaner, at han sl\u00e5r igennem i Tyskland og det er is\u00e6r med “Improvisatoren” og en rejsebog “En digters Bazar” og en lang r\u00e6kke digte. Han skrev 50 skuespil, som blev opf\u00f8rt i hans samtid. Han er allerede en kendt herre, der er god til at s\u00e6tte sig selv i scene\u00a0 og senere skrev han eventyret om “Den grimme \u00e6lling”, og opdager at den historie har noget han kan bruge og senere retter han sin selvbiografi, s\u00e5ledes at hans hans egen selvfort\u00e6lling passer til historien om “Den grimme \u00e6lling” . Det kaldes iscenes\u00e6ttelse eller markedsf\u00f8ring og det var han meget dygtig til.<\/p>\n

“De sm\u00e5 venner”<\/strong><\/p>\n

H.C. Andersen skrev dagbog i hele sit liv og i 1835 han skrev dagbog stort set hver dag. I 1835 noterer han i dagbogen, at han har skrevet nogle sm\u00e5 historier som han kalder sine “sm\u00e5 venner”, og som han ikke rigtig ved, hvad han skal stille op med. S\u00e5 han s\u00e6lger dem, s\u00e5 de kan blive pr\u00f8vet af, af tidens store smagsdommer Johan Heiberg og han l\u00e6ser de fem sm\u00e5 historier som H.C. Andersen sender til ham. Det var “Fyrt\u00f8jet”, “Den lille Idas blomster”, “Lille Claus og store Claus”, “Kejserens nye kl\u00e6der” og den sidste er “D\u00f8dningen”. Disse 5 historier s\u00e6tter Heiberg noter til og s\u00e5 skriver han til Andersen: K\u00e6re digter. De er jo s\u00e5 ferm til at skrive romaner og skuespil, s\u00e5 de skulle ikke \u00f8del\u00e6gge deres ry og rygte\u00a0ved disse historier. S\u00e5danne historier findes ikke og s\u00e5danne historier finder jeg ikke formen p\u00e5. Det havde Heiberg ret i ikke at have, for Andersen har opfundet en ny genre. Han havde spr\u00e6ngt eventyrgenren, og lavet noget nyt og det bliver Heiberg, lidt utryg ved og vil r\u00e5de Andersen til at lade v\u00e6re, men det bliver Andersen ked af og noterer i sin dagbog, at han gr\u00e6d sig i s\u00f8vn. Det gjorde Andersen dog hele sit liv, n\u00e5r han blev ked af det f.eks d\u00e5rlige anmeldelser.<\/p>\n

H.C. \u00d8rsted<\/strong><\/p>\n

H.C. Andersen sender i stedet sine “sm\u00e5 venner” til sin gode ven professor i fysik H.C. \u00d8rsted og ikke til litter\u00e6re smagsdommere. H.C. \u00d8rsted, der p\u00e5 det tidspunkt er p\u00e5 vej til at opdage elektromagnetismen muligheder. Han l\u00e6ser Andersens sm\u00e5 historier og skriver begejstret tilbage: Andersen k\u00e6reste ven, deres skuespil, deres romaner og deres digte k\u00e6re Andersen de vil g\u00f8re dem verdensber\u00f8mt, men disse sm\u00e5 historier vil g\u00f8re dem ud\u00f8delig. Andersen var den f\u00f8rste der i\u00f8vrigt bem\u00e6rkede storheden i hvad elektromagnetismen var og kunne. S\u00e5 fysik og teknologi p\u00e5 den ene side og p\u00e5 den anden side poesi og digtning, hvis vi ikke holder de to ting sammen har vi ikke forst\u00e5et noget som helst. De to ting befrugter hinanden. H.C. \u00d8rsted er m\u00e5ske Danmarks st\u00f8rste videnskabsmand, sammen med Ole R\u00f8mer og Niels Bohr.<\/p>\n

\u00c5nden<\/strong><\/p>\n

Da H.C. \u00d8rsted opdagede elektromagnetismen, som er en af verdens st\u00f8rste opfindelser sammen med dampmaskinen. Da han leder efter denne s\u00e6rlige ting, som han har en ide’ om, s\u00e5 leder han efter ikke noget naturvidenskabeligt, nej han leder efter det han kalder “\u00e5nden” for at f\u00e5 det til at h\u00e6nge sammen. Han stiller sig et filosofisk sp\u00f8rgsm\u00e5l, og s\u00e5 finder han elektromagnetismen. Se det kunne moderne mennesker blive klog p\u00e5. Teknologi, poesi og fantasi h\u00e6nger sammen og det g\u00f8r det altid hos H.C. Andersen. Det h\u00f8rer med til historien, at Heiberg fortryder og skriver et nyt brev til Andersen. Fra den dag af begynder Andersen, at skrive disse m\u00e6rkelige sm\u00e5 historier.<\/p>\n

“Eventyr fortalte for b\u00f8rn”<\/strong><\/p>\n

I august 1835 udgiver han et lille hefte med de fem omtalte historier samt 2 mere. Denne lille bog kaldes “Eventyr fortalte for b\u00f8rn” og Andersen var lidt bekymret for titlen “eventyr”. Han var bange for at blive fanget p\u00e5 det forkerte ben, s\u00e5 han var en eventyrfort\u00e6ller og det syntes han ikke han var. Han syntes ikke det var eventyr og Andersen vidste, at eventyr kom af ordet adventura som er latin og gr\u00e6sk og betyder: noget kommer pludselig til syne, noget bliver vendt p\u00e5 hovedet, noget sker.\u00a0Eventyr fortalte for b\u00f8rn betyder ikke, at de er for b\u00f8rn. Det har Andersen aldrig t\u00e6nkt, men det var til barnet i os, det var dem han ville fort\u00e6lle for. Han g\u00f8r det, fordi han er optaget af, at tale til det barn Gud udpeger. I d\u00e5bens ritual hedder det, du skal blive som barn ellers kom du ikke ind i guds rige, den som ikke bliver som barn kommer aldrig ind i Guds Rige.\u00a0Det er ikke for sm\u00e5 irriterende b\u00f8rn som Andersen opfattede b\u00f8rn, men forst\u00e5et som den fantasireserve vi har i os.<\/p>\n

Fantasi –\u00a0“Den lille Idas blomster”<\/strong><\/p>\n

H.C. Andersen er den f\u00f8rste danske forfatter der bruger ordet fantasi,\u00a0og det g\u00f8r han et sjovt sted. N\u00e5r i l\u00e6ser H.C. Andersen skal I altid v\u00e6re lidt korrekt og n\u00e5r han n\u00e6vner etatsr\u00f8dderne – justitsr\u00f8dderne, og taler om etatsr\u00e5d og justitsr\u00e5d, s\u00e5 er det s\u00e5dan lidt stive folk. Men studenter, b\u00f8rn og kunstnere og b\u00f8nder er nogen der er noget for H.C. Andersen.\u00a0I eventyret om “Den lille Idas blomster” er der en lille sentens om fantasien: Studenten passer den lille pige.\u00a0 Den lille Ida og studenten leger, at blomsterne har v\u00e6ret til bal, s\u00e5 blomsterne h\u00e6nger i laser og med hovedet nedad. S\u00e5 siger lille Ida \u00e5h hr. student det er vel ikke fordi de er ved at d\u00f8, nej, de sover bare, fordi de har v\u00e6ret til bal hele natten, n\u00e6ste nat tager de skoene p\u00e5 og s\u00e5 danser de hele natten igen. Hun jubler og syntes det er s\u00e5 morsomt, s\u00e5 kommer etatsr\u00e5den vandrende gennem stuen og siger det er ogs\u00e5 den den dumme fantasi. Det er ikke noget at bilde barnet ind, der har vi Andersen lige p\u00e5 kornet, n\u00e5r det handler om at \u00e5bne verdens \u00f8jne gennem fantasien.<\/p>\n

Andersen og Kina<\/strong><\/p>\n

H. C. Andersen skrev 157 eventyr, som er oversat til 180 sprog. I Kina er der mindst 30 forskellige udgaver af de samlede eventyr, nogle er r\u00e6dselsfulde og nogle er gode. Der er f.eks udgaven med eventyret om “Den lille pige med svovlstikkerne”, hvor den lille pige ikke d\u00f8r og kommer op til Gud, nej hun bliver adopteret af en rig familie i Shanghai. I H.C. Andersen forskningcentret i Odense s\u00e6tter de en \u00e6re i at komme efter dem, som fors\u00f8ger at misbruge Andersen. I Kina findes ikke en kineser, der kan l\u00e6se, som ikke har l\u00e6st mindst 5 eventyr af H. C. Andersen.\u00a0H.C. Andersen er den direkte foranledning til, at barnet blive italesat i Kina politisk og kulturelt. Mao Zedong voksede op med H.C. Andersen og han gav ordre til at samtlige skoleb\u00f8ger i hele Kina skulle optage mindst 10-15 eventyr. H.C. Andersen er ikke forfatter, men et begreb i Kina. Det mest kinesiske eventyr er “Nattergalen”, men Kina er tilstede i flere eventyr.<\/p>\n

Andersens\u00a0 3 temaer<\/strong><\/p>\n

1. At v\u00e6re, ikke at syntes<\/strong><\/p>\n

H.C. Andersen har tre store temaer i sit forfatterskab. Det f\u00f8rste knytter sig til et ordsprog han skrev p\u00e5 akademiet p\u00e5 latin: esse, non videri, som betyder, at v\u00e6re ikke at syntes. Det er s\u00e5danne ord han har med sig hele livet og som tit er noteret i dagbogen. Det g\u00e6lder om at v\u00e6re noget, ikke at se ud som noget. Derfor kigger han altid efter det indre. Hans allerf\u00f8rste eventyr “T\u00e6llelyset” som er skrevet da han kun var 19-20 \u00e5r. Det handler om et t\u00e6llelys der er helt sort, beskidt og grimt. N\u00e5r flammen flammer op, n\u00e5r den br\u00e6nder, s\u00e5 br\u00e6nder den sort. Det er hans hovedtematik, at det er det indre der t\u00e6ller.<\/p>\n

2. K\u00e6rligheds kraft<\/strong><\/p>\n

Det andet store tema er k\u00e6rlighedens kraft, der dog den st\u00f8rste. K\u00e6rligheden, Guds k\u00e6rlighed til mennesket, menneskets k\u00e6rlighed til Gud, moders k\u00e6rlighed til sit barn, s\u00f8skendes k\u00e6rlighed til hinanden, legekammeraters k\u00e6rlighed til hinanden. Menneskers k\u00e6rlighed til hinanden er den st\u00f8rste kraft, og den eneste kraft der kan flytte noget her i verden er k\u00e6rligheden s kraft, sagde manden der havde store problemer med at udfolde k\u00e6rligheden.<\/p>\n

Andersen st\u00e5r ofte udenfor det han ser p\u00e5 og f\u00f8ler sig som en der st\u00e5r udenfor. Lige f\u00f8r han d\u00f8de noterede han sin dagbog, at jeg har dog levet mit liv alene og det blev s\u00e5 hans sk\u00e6bne. Selvom han var verdensber\u00f8mt allerede da han var 40-50 \u00e5r s\u00e5 syntes han aldrig at han var n\u00e5et frem, aldrig. Han var ikke ligefrem et ulykkeligt menneske, s\u00e5 ihvertfald aldrig et lykkelig menneske. Andersen var kun lykkelig n\u00e5r han sad og skrev sine historier og hvor han syntes det lykkedes. Der er fort\u00e6llinger fra Glorup slot, hvor man kunne g\u00e5 forbi d\u00f8ren til hans v\u00e6relse og kunne man h\u00f8re at han snakkede med nogen og disse nogen var hans sm\u00e5 venner i historierne. Han sad og snakkede med sine eventyr, men ellers havde han den her ensomhed og det beskriver han flere steder f. eks. i selvbiografien “Mit livs eventyr”, hvor han et sted skriver, at jeg er en sumpplante, mine r\u00f8dder sidder s\u00e5 dybt nede i mudderet, med fosfor og svovllugt, men min st\u00e6ngel og blade r\u00e6kker mod solen, uden at kunne n\u00e5 den.\u00a0I \u00f8vrigt skrev H.C. Andersen tre selvbiografier, der alle modsiger hinanden.<\/p>\n

Edvard Collin<\/strong><\/p>\n

H.C. Andersen voksede op i Collin familien og her er hans j\u00e6vnaldrende gode ven n\u00e6sten broder, Edvard Collin, og de lavede mange ting sammen. P\u00e5 et tidspunkt i slutningen af 1840 bliver H.C. Andersen laurb\u00e6rkranset af verdens n\u00e6stm\u00e6gtigste mand kejseren af \u00d8strig – Ungarn og kejseren siger: De er verdens st\u00f8rste digter. H.C. Andersen er vildt begejstret og skriver hjem til Edvard: K\u00e6re Edvard det var vel ikke s\u00e5dan, at jeg nu kunne f\u00e5 lov til at skrive du til Dem.\u00a0 Edvard forlangte, at de var des selvom de var vokset op sammen. Edvard Collin svarede, nej, det kunne man ikke t\u00e6nke sig, fordi Andersen De kommer jo fra den odenseanske sump, S\u00e5 h\u00e6vnede Andersen sig ved at skrive, k\u00e6re E-DU-ard og underskrev sig deses ven. Edvard tilh\u00f8rte borgerskabet, hvor\u00a0 kvinderne ogs\u00e5 sagde De til m\u00e6ndene. Hele Andersens forfatterskab er pr\u00e6get af, at han kommer nedefra, han er m\u00f8nsterbryder, han vokser op nedefra og kommer buldrende op igennem og bliver Danmarks mest kendte kultur personlighed.<\/p>\n

3. Rejsen<\/strong><\/p>\n

H.C. Andersen var en oplever og han var rastl\u00f8s. Det sidste tema er “rejsen”. “At rejse er at leve” med det menes, at rejsen er livet og livet er rejsen. Du er hele tiden p\u00e5 vej, og n\u00e5r livet p\u00e5 jorden engang er slut, s\u00e5 skulle rejsen gerne forts\u00e6tte op til Gud. Det er rejsen mod de ubekendtes land, der Gud bor. Der ved vi ikke hvad sker, det er Guds rige. At rejse er at leve hele sit liv, H.C. Andersen har v\u00e6ret i udlandet 12 \u00e5r af sit liv og har passeret 31 lande i Europa. Desuden var han i Marokko, \u00c6gypten og Tyrkiet, Han rejste ogs\u00e5 rundt til mere end 20 danske herreg\u00e5rde herunder Lerchenborg. Han rejste og tog ophold og n\u00e5r han kom til f.eks. Glorup, s\u00e5 det var greven af Glorup der inviterede ham. Det var et kup at f\u00e5 bes\u00f8g af Andersen og man sendte bud rundt i nabolaget om at Andersen var der.<\/p>\n

H.C. Andersen og teknologien<\/strong><\/p>\n

Johs. N\u00f8rregaard Frandsen introducerede fra starten H.C. Andersen og teknologien. Andersen er vild interesseret i teknologi, og vidende om teknik og naturvidenskabelige udfordringer. H.C. Andersen og \u00d8rsted diskuterede hele deres liv igennem samt om alle mulige problemstillinger af poetisk art, af religi\u00f8s art, men sandelig ogs\u00e5 af naturvidenskabelig art. I Andersen levetid er der to store drivmidler, der har \u00e6ndret vores liv fuldst\u00e6ndigt. Det ene er elektromagnetismen og det andet er dampmaskinen. Andersen ser industrialiseringen og han ser damptogene komme til. Han stod nede i Dresden og tog toget til Leipzig, s\u00e5 bliver han dybt imponeret over det ryk toget giver. Toget k\u00f8rte med 30 km i timen og Andersen oplevede det som en forrygende fart. Andersen oplevede telegraflinien, der blev lagt fra Europa til Nordamerika. Han vidste, at det kabel l\u00e5 der og han skrev eventyret om “Den store s\u00f8slange”. I eventyret Lykkens Kalosker<\/a>, hvor\u00a0der er en mand, der \u00f8nsker at komme til m\u00e5nen og han ryger derop. Da han ryger op til m\u00e5nen, begynder Andersen at regne p\u00e5 det, lydens hastighed og lysets hastighed. Sj\u00e6len m\u00e5 den rejse med lysets- eller lydens hastighed. S\u00e5 regner han ud hvor lang tid det vil tage at rejse til m\u00e5nen og hvis man skal helt op til Gud hvor langt er der s\u00e5. Er det med lydens ellers lysets hastighed, filosoferer han om. Denne ven lander oppe p\u00e5 m\u00e5nen og g\u00e5r rundt p\u00e5 m\u00e5nes overflade s\u00e5 siger han, at det er ligesom at g\u00e5 i nyfalden sne, Det var der en mand, der sagde 140 \u00e5r senere. Det var Buzz Aldrin som var nr. 2 p\u00e5 m\u00e5nen. Han sagde pr\u00e6cis, det samme som Andersen skrev “at det er ligesom at g\u00e5 i nyfalden sne” enter havde han l\u00e6st H.C. Andersen eller ogs\u00e5 havde H.C. Andersen forudset det.<\/p>\n

P\u00e5 denne m\u00e5de havde H.C. Andersen udtr\u00e6k af teknologi, af energi, af naturvidenskab, som ikke mindst dette sted nu forvalter.\u00a0 Det syntes Johs. N\u00f8rregaard Frandsen er fantastisk sp\u00e6ndende for efter hans begreber skal man ikke bare klistre H.C. Andersen uden p\u00e5 noget, man skal fort\u00e6lle den historie der h\u00f8rer til og fort\u00e6llingen om, hvor dybt forankret H.C. Andersen er i naturvidenskabelige erkendelse. Det er en historie der er v\u00e6rd at fort\u00e6lle sluttede\u00a0Johs. N\u00f8rregaard Frandsen sit oplysende indl\u00e6g.<\/p>\n

ref. Lars Bj\u00f8rnsten Odense sept. 2018<\/p>\n

Se mere om H.C. Andersen Art Center her!<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Under overskriften \u201cNyt H.C. Andersen eventyr p\u00e5 Lerchenborg \u2013 med stort udviklingspotentiale for Kalundborg\u201d var der den 5 september 2018\u00a0 et m\u00f8de om projektet p\u00e5 Lerchenborg Gods. Der var flere indl\u00e6g og foredrag herunder et af Johs. N\u00f8rregaard Frandsen, professor & centerleder H.C. Andersen Centret, SDU Odense.\u00a0Nedenfor bringes et uddrag af indl\u00e6gget med indsatte overskrifter. … L\u00e6s mere Johs. N\u00f8rregaard Frandsen om den moderne H.C. Andersen<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-94665","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/94665","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=94665"}],"version-history":[{"count":38,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/94665\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":99907,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/94665\/revisions\/99907"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=94665"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}