{"id":93981,"date":"2018-06-02T16:36:57","date_gmt":"2018-06-02T14:36:57","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=93981"},"modified":"2022-01-29T21:35:21","modified_gmt":"2022-01-29T20:35:21","slug":"udviklingspsykologisk-perspektiv-af-thomas-markersen-om-eventyret-den-lille-havfrue","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=93981","title":{"rendered":"“Udviklingspsykologisk perspektiv af Thomas Markersen om eventyret “Den lille Havfrue”"},"content":{"rendered":"

<\/p>\n

H.C. Andersens eventyr om “Den lille havfrue” er fortolket af mange. Her er en sp\u00e6ndende fortolkning af Cand. Psych.\u00a0Thomas Markersen<\/a> , der arbejder som praktiserende psykolog.<\/p>\n

Der er mange m\u00e5der at fortolke Den lille havfrue p\u00e5, i det f\u00f8lgende v\u00e6lger jeg at anl\u00e6gge et slags udviklingspsykologisk perspektiv. Hvor det handler om en art forg\u00e6ves personlighedsm\u00e6ssig udvikling for\u00e5rsaget af overbeskyttelse og manglende \u201cindividuering\u201d. Det hj\u00e6lper at have l\u00e6st Den lille Havfrue<\/a> f\u00f8r man l\u00e6ser min fortolkning, men det er ikke strengt n\u00f8dvendigt. Det er mine noter, s\u00e5 hav t\u00e5lmodighed med mig. jeg kan dog n\u00e6sten love, at du ikke kommer til at se p\u00e5 Den lille havfrue p\u00e5 samme m\u00e5de igen.\u00a0<\/em><\/p>\n

(Individuering = et selvst\u00e6ndigt, afgr\u00e6nset og modent menneske, der kan udtrykke sig selv, sige til og fra og handle p\u00e5 dr\u00f8mme og \u00f8nsker.)<\/p>\n

Velkommen til Den lille havfrue set med psykologisk linse.<\/h6>\n

Pigen fra bunden af havet.<\/u><\/p>\n

En meget poetisk fortalt historie. Virkelig smuk. HC Andersen g\u00f8r sig umage med billederne og stemningerne n\u00e5r han fort\u00e6ller om den lille havfrue og hendes s\u00f8skende, der vokser op i det gr\u00e6nsel\u00f8se, udflydende, endel\u00f8se og afsondrede dybe hav. Det er et uset og hemmeligt liv de lever hernede. Havfolket er der ingen der ser. Det hele hernede er levende, alt er i bev\u00e6gelse, ting er ikke adskilte. Det er en slags \u201duindividueret\u201d sump. En udstrakt underbevidsthed (der jo netop forbindes med vand), hvor blomsterne findes, men ikke dufter (!) og alt bev\u00e6ger sig sammen p\u00e5 en evig, doven men ogs\u00e5 smuk m\u00e5de. Det er et liv, men ikke et rigtigt, fuldt liv.<\/p>\n

Det er er et dybt hav hvor man nok lever l\u00e6nge, 300 \u00e5r, men til geng\u00e6ld d\u00f8r man heller ikke som et menneske. Man lever ikke videre i det hinsides. Man flyder blot ud med havskummet n\u00e5r ens tid er inde. Det er et slags liv hvor man ikke tr\u00e6der i karakter og derfor heller ikke engang kan d\u00f8 rigtigt?<\/p>\n

(man aner et omrids af et slags \u201cApollinsk\u201d \u00e6stetisk, uendeligt \u201c\u00e5ndeligt\u201d liv uden ende og uden \u00e6gte, kraftfuld k\u00e6rlighed og individuel styrke.)<\/p>\n

Historien starter med en beskrivelse af havkongens slot, han er far til Den lille havfrue og hendes 5 s\u00f8stre. Havkongens mor tager sig af de seks havfruepiger.<\/p>\n

Den lille havfrue var den yngste af d\u00f8trene med bl\u00e5 \u00f8jne og bleg hud. Hun og hendes s\u00f8stre legede med fiskene og dr\u00f8mte om at m\u00f8de en smuk mand, ikke ulig den hvide statue af en ung mand, der var faldet ned fra et skib, som de tilbad (Freud ville nok have ment at fiskene vikarierede for fallos). Statuen af manden, var det fremmede nede i deres rige, som pigerne dr\u00f8mte om.<\/p>\n

Den lille havfrue gl\u00e6dede sig is\u00e6r over det, som hun h\u00f8rte om fra livet over vandets overflade. Blomsterne duftede som n\u00e6vnt ikke p\u00e5 havets bund.<\/p>\n

Farmoren (der tog sig af havfruepigerne) havde sagt, at de godt m\u00e5 komme op til overfladen som 15 \u00e5rige og se sig omkring. Ingen var s\u00e5 l\u00e6ngselsfuld som den yngste, Den lille havfrue, hun havde l\u00e6ngst tid at vente.<\/p>\n

De forskellige s\u00f8stre stiger op og ser forskellige ting, og fort\u00e6ller de andre om solen, byen, naturen, slotte, g\u00e5rde, skove, fuglesange med videre. Den lille havfrue f\u00e5r en masse information om det andre ser. S\u00f8strene ser mange smukke men ogs\u00e5 foruroligende ting, fx:<\/p>\n

\u201dMen hun sad roligt p\u00e5 sit sv\u00f8mmende isbjerg, og s\u00e5 den bl\u00e5 lynstr\u00e5le sl\u00e5 i siksak ned i den skinnende s\u00f8.\u201d<\/em><\/p>\n

Da de som voksne piger havde v\u00e6nnet sig til at sv\u00f8mme op til havoverfladen og se sig omkring, begyndte de dog at foretr\u00e6kke havets bund. S\u00f8strene \u00f8nskede sig ikke v\u00e6k, og de var ogs\u00e5 naive; de troede at s\u00f8m\u00e6nd der faldt over bord, ville overleve i deres v\u00e5de verden. Men et menneske (en s\u00f8mand) kan jo ikke leve i andres underbevidsthed (havet).<\/p>\n

I det underbevidste kan man ikke engang v\u00e6re ked af det p\u00e5 en rigtig m\u00e5de:<\/p>\n

\u201d\u2026 havfruen har ingen t\u00e5re og s\u00e5 lider hun meget mere.\u201d\u00a0<\/em>(Hun er ikke individueret, og kan derfor ikke engang udtrykke tristhed rigtigt, og det er ulideligt for hende.)<\/p>\n

Hun kommer nu op til overfladen<\/u><\/p>\n

Hun kommer nu som 15 \u00e5rig op til vandoverfladen som havfrue (en meget romantisk passage).<\/p>\n

Hun er 15 og han, prinsen hun kan skimte p\u00e5 b\u00e5den, er 16 \u2013 han har store sorte \u00f8jne (lutter ophidselse). Barndommens forelskelse glimrer mellem linjerne, is\u00e6r af den uforl\u00f8ste teenage slags.<\/p>\n

Al fyrv\u00e6rkeriet spejlede sig i vandet\u2026 hendes verdens m\u00f8rke spejler \u00e5benbart livets fyrv\u00e6rkeri p\u00e5 hele hendes flade. (193)<\/p>\n

Et uvejr kommer.\u00a0\u201dDet store skib gyngede i flyvende fart p\u00e5 den vilde s\u00f8.\u201d<\/em>\u00a0Vandet rejste sig (hendes l\u00e6ngsel rokker ved skibet,\u2026 ville Freud m\u00e5ske ogs\u00e5 mene).<\/p>\n

\u201dMen skibet dukkede som en svane, ned mellem de h\u00f8je b\u00f8lger, og lod sig igen l\u00f8fte op p\u00e5 de t\u00e5rnene vande.\u201d\u00a0<\/em>Skibet forulykker ikke desto mindre, prinsen smides over bord. Hun redder ham til stor fare for sig selv.<\/p>\n

\u201dVed morgenstunden var det onde vejr forbi\u2026\u201d\u00a0\u00a0<\/em>\u201dHan lignede marmorst\u00f8tten nede i hendes lille have, hun kyssede ham igen og \u00f8nskede at han dog m\u00e5tte leve.\u201d<\/em><\/p>\n

(If\u00f8lge Jung bliver en kvinde til i kraft af m\u00f8det med \u201danimus\u201d ude i verden. Det er igennem ham at hun opdager verden. Hun f\u00f8ler at hun bliver til, n\u00e5r hun endelig holder ham i sine arme. Endelig findes hun, endelig lever hun rigtigt.)<\/p>\n

Hun efterlader ham p\u00e5 kysten og sv\u00f8mmer v\u00e6k igen. Mange aftener og morgener efterf\u00f8lgende steg hun op og s\u00e5 hen mod det samme sted, men s\u00e5 ham ikke. Hun holdt om statuen i bunden af haven (hendes egen animus), men det duer selvf\u00f8lgelig ikke, for fantasien er ikke l\u00e6ngere nok.<\/p>\n

En dag n\u00e5r de andre havfruer f\u00e5r nys om hendes l\u00e6ngsel og savn f\u00f8rer de hende hen til hvor de havde set ham.<\/p>\n

Hun begynder nu at observere prinsen (196) fra b\u00f8lgerne p\u00e5 den der fjollede forelskede m\u00e5de. Hun sv\u00f8mmer meget n\u00e6rmere land, end nogen andre havde turdet. Hun betragter ham manger aftener.<\/p>\n

\u201dMere og mere kom hun til at holde af menneskene, mere og mere \u00f8nskede hun, at kunne stige op i mellem dem, deres verden syntes hun var langt st\u00f8rre end hendes.\u201d\u00a0<\/em>(197)<\/p>\n

(I det psykologiske perspektiv vi her anl\u00e6gger er det en meget rammende beskrivelse af den unge, der savner det store liv uden for \u201dmors sk\u00f8rter\u201d.)<\/p>\n

\u201dDer var s\u00e5 meget hun gad vide, men s\u00f8strene vidste ikke at give svar p\u00e5 alt, derfor spurgte hun den gamle bedstemoder, og hun kendte godt til den h\u00f8jere verden, som hun meget rigtigt kaldte landene ovenfor havet.\u201d<\/em><\/p>\n

\u201dDin fiskehale finder de h\u00e6slig oppe p\u00e5 jorden.\u201d<\/em>\u00a0(underminering af pigens tiltro til sig selv \u2013 den overbeskyttende mor, Freuds Oedipus kompleks med pigen som offer for den overinvolverende mor.)<\/p>\n

Og s\u00e5 arrangeredes en vildt fantastisk fest under havet (198). (Der skabes et hjem s\u00e5 overd\u00e5digt at de unge ikke vil forlade husets fire v\u00e6gge. Det signalerer at farmoren som en anden heks i skoven sikrer et \u201dlagkagehus\u201d til b\u00f8rnene, for at fede dem op og \u00e6de dem. Hverken heksen i Hans og Grethe eller farmoren i Den lille havfrue \u00f8nsker at give slip p\u00e5 sine b\u00f8rn.)<\/p>\n

Den lille havfrue sang sk\u00f8nt, alle klappede for hende\u00a0\u201det \u00f8jeblik f\u00f8lte hun gl\u00e6de i sit hjerte, thi hun vidste at hun havde den sk\u00f8nneste stemme af alle p\u00e5 jorden og i havet.\u201d<\/em><\/p>\n

Havheksen (199)<\/u><\/p>\n

Den lille havfrue kan dog ikke holdes fanget under vandet, derfor s\u00f8ger hun hj\u00e6lp hos \u201dhavheksen\u201d, for hun\u00a0vil<\/em>\u00a0have sin prins, koste hvad det vil.<\/p>\n

Alt er bare forf\u00e6rdeligt og ul\u00e6kkert, hvor heksen er:\u00a0\u201dher voksede ingen blomster, intet s\u00f8gr\u00e6s\u2026\u201d<\/em><\/p>\n

(hvad kan heksen siges at symbolisere? Farmorens skyggeside? Ved det ikke rigtigt\u2026, M\u00e5ske hun repr\u00e6senterer frygten forbundet med m\u00f8det med det, som man ikke er klar til, for man er ikke blevet tr\u00e6net til det \u2013 agtigt.)<\/p>\n

Havheksen siger til Den lille havfrue: \u201dDu kan aldrig vende tilbage igen. Du d\u00f8r hvis du ikke f\u00e5r ham. Det vil g\u00f8re ondt at g\u00e5 p\u00e5 dine f\u00f8dder.\u201d\u00a0<\/em>(I\u00f8 en talem\u00e5de for, at man ikke er moden nok til at st\u00e5 p\u00e5 egne ben.)<\/p>\n

Heksen forts\u00e6tter:\u00a0\u201dDu skal give mig din stemme.\u201d\u00a0<\/em>(Hun undermineres helt solidt p\u00e5 sin vej op fra havet. Hun sikres at hun ikke vil form\u00e5 at kunne udtrykke sig selv og sige sin sandhed som et voksent menneske.)<\/p>\n

Endvidere f\u00e5r hun at vide af havheksen, at hun vil d\u00f8 hvis hun ikke f\u00e5r prinsen til at gifte sig med hende. (Det kan man s\u00e5 t\u00e6nke over. Alt p\u00e5 et br\u00e6t? Vil det f\u00f8les som en d\u00f8d ikke at blive elsket uden for familiens trygge sk\u00f8d?)<\/p>\n

(Det er \u00e5benbart som en slags d\u00f8d, at g\u00e5 fra farens slot og hendes s\u00f8stre. For s\u00e5dan er det vel for det overinvolverede barn at forlade sin familie? Agorafobi, overdrevne kontrolbehov og angstproblematikker afstedkommes ofte af den slags opv\u00e6kst. Hun ikke er udviklet nok til at mestre det, som hun vil, men alligevel vil hun det, hun er tapper. Med \u201dhun\u201d mener jeg faktisk ogs\u00e5 HC Andersen selv, som efter alt at d\u00f8mme ikke oplevede at have en stemme i sit k\u00e6rlighedsliv. Han s\u00e5 lidt uheldig ud, og har givetvis b\u00e5ret p\u00e5 hemmelige forelskelser hele sit liv, som han ikke har kunnet give udtryk for. M\u00e5ske historien ikke bare er et arketypisk eksempel p\u00e5 en pige der har levet under en overbeskyttende mor, men ogs\u00e5 et slags forkl\u00e6dt selvportr\u00e6t, som kunst jo ofte er.)<\/p>\n

Prinsen<\/u><\/p>\n

Det ene med det andet. Hun bliver ven med prinsen:\u00a0Han tog hende ved h\u00e5nden, f\u00f8rte hende\u2026 hendes smerte var intens. Hendes gang blev set som en sv\u00e6vende gang. Hun var den sk\u00f8nneste, men kunne hverken synge eller tale.<\/em><\/p>\n

(hun er der, og er der ikke samtidigt. Hun best\u00e5r af yderligheder, stille og samtidigt den bedste danser. Hun er dybt anderledes, et klassisk HC Andersen tema)<\/p>\n

\u201dHun dansede som ingen anden havde danset.\u201d<\/em>\u00a0(203)<\/p>\n

Han kigger p\u00e5 hende, og siger\u2026:\u00a0du er fantastisk, men du er ikke den rette, for du er ikke hende jeg dr\u00f8mmer om.\u201d<\/em><\/p>\n

(her viser HC Andersen igen sin umodne k\u00e6rlighedsforst\u00e5else, bare fordi vi har fantaseret om nogen, elsker de os alts\u00e5 ikke! Jf. Fx Prinsessen og svinedrengen. Man kan ikke n\u00f8jes med at h\u00e5be at nogen vil elske \u00e9n, eller tro at en betagelse af en anden p\u00e5 en m\u00e5de er lig med k\u00e6rlighed.)<\/p>\n

Skibet p\u00e5 vej til prinsens m\u00f8de med nabokongens datter<\/u><\/p>\n

Tiden g\u00e5r og prinsen skal v\u00e6lge sig en prinsesse. De tager en skibsrejse til nabokongen, hvor han skalm\u00f8des hendes smukke datter.<\/p>\n

(Er den lille havfrue endt i \u201dvennef\u00e6lden\u201d?). Prinsen til den lille havfrue:\u00a0\u201dDu vil gl\u00e6de dig ved min lykke, thi du holder mest af mig blandt dem alle, og den lille havfrue kyssede hans h\u00e5nd, og hun syntes alt at f\u00f8le sit hjerte briste.\u201d<\/em><\/p>\n

Skibet er nu p\u00e5 vej tilbage fra en tur til nabokongen, og prinsen har den nye prinsesse med om bord. Det er en slags gentagelse af den f\u00f8rste gang Den lille havfrue hun ser ham. En spejling af det f\u00f8rste \u00f8jeblik. Man fornemmer dermed en slutning, ligesom 1 minus 1 er 0.<\/p>\n

Natten falder p\u00e5, og morgenen kryber t\u00e6ttere og t\u00e6ttere p\u00e5.\u00a0\u201dDet blev tyst og stille p\u00e5 skibet. Hun vidste at den f\u00f8rste solstr\u00e5le ville dr\u00e6be hende.\u201d<\/em><\/p>\n

S\u00f8strene der f\u00f8lger skibet fra b\u00f8lgerne udkl\u00e6kker en plan. Hvis hun myrder prinsen kan hun vende tilbage til havets dyb med dem. De giver hende en kniv. (Symbolsk for at afslutte forestillingen om et selvst\u00e6ndigt liv med \u00e6gte k\u00e6rlighed for atter at vende tilbage til et ligegyldigt\/underbevidst liv, uden reelle muligheder for \u201dselvrealisering\u201d og \u00e6gte k\u00e6rlighed?)<\/p>\n

\u201dStik prinsen i hjertet, lad ham d\u00f8, s\u00e5 vender du tilbage til havet, og ender som s\u00f8skum!\u201d<\/em><\/p>\n

\u201ddr\u00e6b prinsen \u2013 skynd dig!\u201d<\/em>\u00a0siger s\u00f8strene.<\/p>\n

Slutningen<\/u><\/p>\n

Hun kan ikke f\u00e5 sig selv til at g\u00f8re det, smider kniven i havet og d\u00f8r, men ikke som havfrue, der ender i havskum. Hun d\u00f8r som menneske og stiger til himmels. Hun duede ikke under vandet, og hun duede heller ikke som menneske, men i det mindste d\u00f8de hun som menneske, hun gik til grunde i det virkelige liv i mods\u00e6tning til hendes s\u00f8stre der forblev \u201cuindividuerede\u201d.<\/p>\n

P\u00e5 Fordybelsesrejsen #6 tager vi fat i temaerne:<\/strong><\/p>\n