{"id":93216,"date":"2018-03-02T13:09:50","date_gmt":"2018-03-02T12:09:50","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=93216"},"modified":"2018-03-02T13:13:40","modified_gmt":"2018-03-02T12:13:40","slug":"h-c-andersen-var-det-foedte-geni-og-i-sig-selv-et-eventyrlig-geni","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=93216","title":{"rendered":"H.C. Andersen var det f\u00f8dte geni og i sig selv et eventyrlig geni!"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Sor\u00f8 Amts-Tidende eller Slagelse Avis\u00a03. december 1911<\/p>\n

Eventyrdigteren Hans Christian Andersen.\u00a0<\/strong>Erindringer af Arelline Lund.<\/strong><\/p>\n

Hvor uendelig meget er der ikke skrevet og talt om H.C. Andersen og hvor f\u00e5 digtere og forfattere har mere end ham ydet s\u00e5 stort og rigt materiale til kendskab og v\u00e6rds\u00e6ttelse af sin kunst og sit eget jeg?<\/p>\n

I sit livs eventyr, i sine talrige breve til samtidens store af begge k\u00f8n og i disses svar og erindringer om ham, er der s\u00e5dan rigdom af oplevelser og redeg\u00f8relser for tanker og f\u00f8lelser, at de m\u00e5 siges at v\u00e6re fuldtud bestemmende og v\u00e6gtige overfor en analyse af den store eventyrdigter, s\u00e5 at det n\u00e6ppe vil v\u00e6re muligt at l\u00e6gge noget til.<\/p>\n

Imidlertid har de af Jonas Collin af Andersens dagb\u00f8ger vilk\u00e5rlig valgte brudstykker af hans optegnelser i disse, som af fru Benedicte Collin efter hendes mands d\u00f8d offentliggjordes, foranlediget, at et udenfor st\u00e5ende og et uforst\u00e5ende publikum p\u00e5 mange m\u00e5der vil kunne miskende ham.<\/p>\n

N\u00e5r disse omfangsrige dagb\u00f8ger ikke egnede sig til offentligg\u00f8relse in extenso, burde man aldrig have ladet udvalg af dem komme i trykken. S\u00e6rlig en s\u00e5dan mands dagb\u00f8ger er som et l\u00f8nkammer over hvilket der b\u00f8r hvile hellig fred, og i hvilket kun den, der som skriftefaderen b\u00e6rer tilgivelsen for alle synder og fejl med sig, b\u00f8r have lov til at tr\u00e6de ind. Andersen skrev alting ned, hver lille gl\u00e6de og \u00e6rgelse, n\u00e5r han havde ondt i maven eller hans st\u00f8vler kneb ham. Dette blot for at antyde, hvor let b\u00e5de han og enhver, der nedskriver de l\u00f8nligste og ubetydeligste ting, vil kunne blive latterlig.<\/p>\n

At Jonas Collin lod sin bog ligge i mange \u00e5r, og at den f\u00f8rst udkom efter hans d\u00f8d, giver mig grund til at tro, at han selv har tvivlet p\u00e5 betimeligheden af den udgivelse.<\/p>\n

H.C. Andersen var det f\u00f8dte geni! Et i sig selv eventyrlig geni, af hvilke der n\u00e6ppe f\u00f8des mange af i hvert \u00e5rhundrede. Kun i denne belysning m\u00e5 han ses og kendes. “Den grimme \u00c6lling”, der blev den hvide svane. Ingen anden kunne, som ham selv, have skrevet sandere og sk\u00f8nnere biografi. Fra vuggen til graven var og blev han sig selv, den genialske, fantasifuldeste, naive og k\u00e6rlige. S\u00e6rlig dette sidste m\u00e5 i st\u00e6rk grad betones, for fattige og syge, b\u00f8rn og gamle slog hans hjerte altid varmt og inderligt.<\/p>\n

Og adskillige af de fejl, man bebrejdede ham, selvbeundring, svaghed overfor d\u00e5rlig kritik f.eks. var det ikke mennesker selv, der grundlagde og skabte dem i den godtroende, tillidsfulde unge mands karakter, da de s\u00e5, at her var noget stort, uanet interessant og genialt, at leve med, at f\u00f8le sig i? Tusinder levede daglig \u00e5ndelig h\u00f8jt af det, Andersen gav i sine eventyr. Ved juletid talte man dengang kun om “Kejserens nye kl\u00e6der”, “Den grimme \u00c6lling”, “Nattergalen” etc., og at have set Andersen i teatret eller p\u00e5 gaden var at opleve noget betydeligt.
\nPersonligt l\u00e6rte jeg ham f\u00f8rst at kende, da jeg var 27 \u00e5r, og han stod i sin glansperiode, fejret og anerkendt b\u00e5de hjemme og ude. Det var i et middagsselskab hos etatsr\u00e5d Edvard Collin, hvor jeg n\u00f8d den \u00e6re og gl\u00e6de at blive pr\u00e6senteret for professoren. Hvor tydeligt ser jeg ham dog for mig med sine milde \u00f8jne, store n\u00e6se, store h\u00e6nder og f\u00f8dder, if\u00f8rt bl\u00e5 kjole med blanke knapper og det store kommand\u00f8rkors h\u00e6ngende om halsen langt ned p\u00e5 det hvide skjortebryst.<\/p>\n

“S\u00e5 det er Dem, Jette Collin (etatsr\u00e5dinden) har fortalt mig s\u00e5 meget om Rom, og som hun s\u00e5 godt kan lide! Ja, nu m\u00e5 vi to ogs\u00e5 tale sammen om det dejlige Roma. De har vel l\u00e6st min Improvisator?<\/p>\n

Om jeg havde! Og vi talte og talte l\u00e6nge sammen. Allerede den f\u00f8lgende dag havde han bes\u00f8gt mig i mit hjem og som visitkort, med den elskv\u00e6rdigske p\u00e5skrift efterladt sin lille “Billedbog uden Billeder”. Fra den dag af s\u00e5s vi ofte enten i det Collinske hjem eller hos mine k\u00e6re venner Morits Melchior og hans hustru Dorothea, hvor jeg senere tilbragte uger og dage sammen med digteren.<\/p>\n

Den store. ber\u00f8mte mand havde p\u00e5 dette tidspunkt kun et lille tarveligt hjem og boede altid senere, n\u00e5r han ikke var i udlandet enten i pensionater eller hos fr\u00f8knerne Ballin i Nyhavn, indtil han i mange \u00e5r fik sit hjem p\u00e5 Rolighed, elsket, skattet og fejret af disse to sj\u00e6ldne mennesker, deres b\u00f8rn og deres kreds, hvortil jeg lykkeligvis h\u00f8rte.<\/p>\n

Vi danske, der ellers tit ofrer guld og katakomber, s\u00e6rlig p\u00e5 ber\u00f8mte skuespillere og sangere af begge k\u00f8n, rejste ham aldrig et “Eventyrslot”. En gang, da han kom hjem fra England, hvor han havde bes\u00f8gt Dickens i dennes pragtfulde bolig, sagde han til mig:<\/p>\n

“Ja, s\u00e5dan er det at v\u00e6re en stor nations store digter og ikke H.C. Andersen i det lille Danmark.”<\/p>\n

Efter hans d\u00f8d er hans lille, fattige f\u00e6drenehus blevet det eventyrslot, nationen har rejst ham, og jeg vil h\u00e5be, at det har gl\u00e6det ham i sin himmel. Thi, n\u00e5r der taltes om tilv\u00e6relsen efter d\u00f8den, sagde han altid: “N\u00e5r jeg ikke i himlen f\u00f8ler og ved, at jeg er Hans Christian Andersen, s\u00e5 bryder jeg mig slet ikke om at komme der.”<\/p>\n

Andersen var n\u00e6sten altid bedt ud til middag, og om formiddagen, n\u00e5r han gik sin tur, var han tit i Studenterforeningen ved Holmens Kanal, hvis genbo jeg var. I regn og slud, hvorledes end vejret var, stod han stille for at hilse op til vinduet, n\u00e5r han s\u00e5 mig, og tit kom han da op p\u00e5 tredje sal for at l\u00e6se et nyt eventyr eller bede mig skrive noget af for sig. S\u00e6rlig i de sidste \u00e5r var hans manuskripter ret ul\u00e6selige. Ved en s\u00e5dan visit stod der to store, sorte gummib\u00e5de (hans galocher) i entreen, og han morede sig selv kostelig over st\u00f8rrelsen.<\/p>\n

“Ja, sagde han en gang, De kan t\u00e6nke Dem, at da de stod i entreen hos Collins, havde de ynglet, da jeg skulle g\u00e5”. “Hvad for noget?” udbr\u00f8d jeg leende, “Jo, der stod to bitte sm\u00e5 ved siden af, det var Louises.” (fru Drewsen, f\u00f8dt Collin. Hendes f\u00f8dder var ualmindelig sm\u00e5).<\/p>\n

En dag kom han op for at sp\u00f8rge mig om, hvad jeg syntes om et nyt eventyr, som han havde skrevet. Det hed “Peiter, Peter og Peer”. Sk\u00f8nt jeg jo beundrede hans kunst, var jeg dog ikke altid straks ubetinget tilfreds. Den dag havde jeg det utrolige mod, da han ud\u00e6skede min dom, at sige f\u00f8lgende:<\/p>\n

“Vil De have min ganske \u00e6rlige mening, ville jeg \u00f8nske, at De lod det ligge i bordskuffen til engang efter Deres d\u00f8d. Det er ikke p\u00e5 h\u00f8jden med mange af de andre eventyr.”. Han blev slet ikke vred, men sagde blot: “N\u00e5, s\u00e5 det siger De.”<\/p>\n

Bagefter fortalte fru Collin mig, at han var kommet ud til hende og havde l\u00e6st det, og da hun heller ikke syntes om det, fortalte han hende, hvad jeg havde sagt.
\n“Og nu g\u00e5r jeg hjem og skriver det om” Det gjorde han, og det udkom derefter.<\/p>\n

Kilde:\u00a0Sor\u00f8 Amts-Tidende eller Slagelse Avis\u00a03. december 1911 \/ labj<\/p>\n

Se flere\u00a0H.C. Andersen relaterede ting fra\u00a0perioden 1900 \u2013 1924 her!<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sor\u00f8 Amts-Tidende eller Slagelse Avis\u00a03. december 1911 Eventyrdigteren Hans Christian Andersen.\u00a0Erindringer af Arelline Lund. Hvor uendelig meget er der ikke skrevet og talt om H.C. Andersen og hvor f\u00e5 digtere og forfattere har mere end ham ydet s\u00e5 stort og rigt materiale til kendskab og v\u00e6rds\u00e6ttelse af sin kunst og sit eget jeg? I sit … L\u00e6s mere H.C. Andersen var det f\u00f8dte geni og i sig selv et eventyrlig geni!<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-93216","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/93216","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=93216"}],"version-history":[{"count":13,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/93216\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":93362,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/93216\/revisions\/93362"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=93216"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}